Eksperiment afslørede Simones dårlige vane

”Jeg er overrasket over, at den måde jeg snakker på, er en generel ting. Det anede jeg ikke.”, fortæller nyuddannede Simone Leire.

Hun har lige fået at vide, at den måde hun fortæller om sin karriere på er typisk kvindelig.

Der er nemlig forskel på, hvordan mænd og kvinder italesætter deres uddannelses- og karriereforløb, viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet, som blandt andre lektor i pædagogik på Aalborg Universitet Jin Hui Li står bag.

Det testede Akademikerbladet ved at få lektor Jin Hui Li til at analysere 27-årige Simone Leires personlige fortælling om overgangen fra universitetet til arbejdslivet.

Simones ordvalg og formuleringer afslørede hurtigt, at hun havde en typisk kvindelig selvfremstilling, fortæller Jin Hui Li.

”Simones fortælling minder om andre kvindelige selvfremstillinger, vi så i interviews til vores egen undersøgelse. Hendes fortælling er nemlig præget af formuleringer som ”jeg skulle have gjort noget andet, end det jeg gjorde". Det oplevede vi var meget typisk for kvinder, hvor mænd derimod sagde ”jeg går målrettet efter jobbet, fordi mine kompetencer passer perfekt til det", forklarer Jin Hui Li og uddyber:

”Resultaterne i vores undersøgelse er ikke overraskende, men de er nedslående. Det er vigtigt at dokumentere, at der stadig er forskel på, hvordan mænd og kvinder behandles på arbejdspladsen. Mange i Danmark antager, at ligestilling er sket. Vi håber, at vi med vores undersøgelse kan fortælle, at det ikke helt passer i praksis”.

Faktaboks

Undersøgelsens resultater

Undersøgelsen viser, at der er kønnede forskelle på, hvordan nyuddannede humanister fortæller om deres forløb fra endt studie til første job. Også selvom de har haft næsten samme forløb.

Mænd fokuserer på succeser, de har en sikkerhed i deres kompetencer, og så beskriver de deres forløb som strategisk.

Kvinder fokuserer på fiaskoer, de udtaler usikkerhed i kompetencer og så fremhæver de, at de ikke har været målrettede.

Resultaterne handler ikke om egentlige kompetencer eller erfaringer, men hvordan man italesætter dem og sig selv.

Simone Leire blev i januar 2022 færdiguddannet cand.mag. i engelsk og religionsvidenskab og har søgt jobs lige siden. Hun er også frivillig i organisationen HeadSpace, hvor hun rådgiver unge mennesker med psykiske problemer.

Hendes uddannelse er gymnasierettet, hvilket betyder, at hun vil kunne undervise i engelsk og religion på et gymnasie.

Læs Simone Leires fortælling her:

SIMONES HISTORIE

”Jeg synes, det er svært at gå fra studie til at være ledig. Det er en verden, der lukker, og jeg kan godt blive irriteret på mig selv over, at jeg ikke mere aktivt i studietiden skærpede min profil, fx ved at have studiejob på et gymnasie.

Jeg har prioriteret at have et studiejob, hvor jeg var pædagogmedhjælper i fire år. Der var jeg en del af et hold, jeg godt kunne lide, og det ser jeg også som en vigtig kompetence.

Men jeg kan godt sidde med en følelse af, at jeg skulle have prioriteret anderledes. Jeg ved, at jeg har det faglige på plads, men det er den praktiske hverdag på et gymnasie, som er umulig at vide noget om på forhånd.

Det krævede, at jeg lavede min egen praktik, ellers blev det for fjernt. Jeg opsøgte selv at være nogle uger på gymnasier gennem min studietid for at få et indblik i hverdagen i klasselokalerne. Men det har været svært at omsætte det man lærte på studiet til virkeligheden”.

SIMONES HISTORIE

”Jeg synes, det er svært at gå fra studie til at være ledig. Det er en verden, der lukker, og jeg kan godt blive irriteret på mig selv over, at jeg ikke mere aktivt i studietiden skærpede min profil, fx ved at have studiejob på et gymnasie.

Jeg har prioriteret at have et studiejob, hvor jeg var pædagogmedhjælper i fire år. Der var jeg en del af et hold, jeg godt kunne lide, og det ser jeg også som en vigtig kompetence.

Men jeg kan godt sidde med en følelse af, at jeg skulle have prioriteret anderledes. Jeg ved, at jeg har det faglige på plads, men det er den praktiske hverdag på et gymnasie, som er umulig at vide noget om på forhånd.

Det krævede, at jeg lavede min egen praktik, ellers blev det for fjernt. Jeg opsøgte selv at være nogle uger på gymnasier gennem min studietid for at få et indblik i hverdagen i klasselokalerne. Men det har været svært at omsætte det man lærte på studiet til virkeligheden”.

Når Jin Hui Li læser Simones historie, ser hun den typiske kvindelige selvfremstilling i den måde Simone vælger at italesætte sine prioriteter på.

”Simone fortæller, at hun gerne ville have prioriteret anderledes. Hun fremhæver, at hun har faglige kompetencer, men samtidigt er der også noget, der er umuligt at vide for hende”, siger Jin Hui Li og uddyber:

”I den typiske mandlige fremstilling ville den tvivl ikke fremtræde, her ville der være en større sikkerhed i kompetencerne og en fremhævelse af, at forløbet var målrettet”.

Vil tale sig selv op

Efter eksperimentet blev Simone Leire præsenteret for Jin Hui Lis analyse. Resultatet kom bag på hende.

"Det var ret sjovt at læse analysen af min fortælling. Jeg blev ret inspireret til ikke at tale så meget om ting, jeg ikke kan, men prøve at ændre mit fokus lidt".

Hun vendte også undersøgelsens resultaterne med en veninde, der ligesom hende selv er nyuddannet og jobsøgende. De snakkede om mænd i deres omgangskreds. De havde jo en helt anden indstilling til jobsøgningen, opdagede hun.

”Vi snakkede om, at de mænd jo bare kører med klatten. Så vi tænkte: Hvorfor gør vi ikke bare det? Hvorfor taler vi ikke også os selv op på den måde?”, fortæller Simone Leire.

Eksperimentet har sat sit spor i hende. Fra nu af vil hun aktivt tænke over, hvordan hun taler om sig selv.

”Når jeg skal søge jobs i dag, så vil undersøgelsen ligge i baghovedet. Jeg vil spørge mig selv, om det er det kønnede sprog, der taler, eller om jeg skal tale mig selv mere op”.

Vi snakkede om, at de mænd jo bare kører med klatten. Så vi tænkte: Hvorfor gør vi ikke bare det? Hvorfor taler vi ikke også os selv op på den måde?
Simone Leire, nyuddannet humanist

Resultaterne har også fået Simone Leire til at overveje, hvordan hun udvælger, hvilke jobs hun vil søge.

”I stedet for at tænke, at jeg mangler nogle kompetencer, så vil jeg tænke, at dem kan jeg lære. Jeg vil prøve at tage jobsøgningen lidt mere afslappet. Går den, så går den”, siger hun og pointerer, at hun alligevel tror, at der er lidt vej fra tanke til handling for at komme af med den dårlige vane.

Men nu bestræber hun sig på at tale sig selv op i stedet for ned.