Dansk Magisterforening

Det skal du vide som dansk akademiker i Grønland

Man må som dansk akademiker i Grønland ikke tro, at Grønlands Selvstyre er et mini-Slotsholmen, forklarer Natuk Lund Poulsen: ”Grønland er ikke Danmark minus ti procent. Det er et helt andet land med en radikalt anderledes historie og kultur end den danske". © Foto: Christian Sølbeck

Martin Christiansen
Del artikel:

Det giver problemer at lægge en dansk økonomisk logik ned over beslutninger, der træffes i Grønland. Det mener Natuk Lund Olsen, afdelingschef i Grønlands Selvstyre. Hun efterlyser faglig mangfoldighed.

På overfladen minder Grønlands Selvstyre til forveksling om et dansk ministerium. Administrationssproget er i vidt omfang dansk. Love, regler og departementernes hierarkiske opbygning er – mere eller mindre - dansk tænkt. Og ja, man bruger arkivsystemet F2, der også trætter mange danske embedsmænds dagligdag.

Så hvis en nyansat dansk akademiker oplever Grønlands Selvstyre som en Mini-Slotsholmen placeret i Nuuk, kan man ikke fortænke den pågældende i den tanke. ”Men billedet er ikke dækkende – det snyder”, siger afdelingschef i Afdeling for Forfatning, Natuk Lund Olsen.

”Grønland er ikke Danmark minus ti procent. Det er et helt andet land med en radikalt anderledes historie og kultur end den danske. Det skal man være klar over, når man kommer til Grønland”.

Derfor giver det problemer, når man forventer, at det, der virker fornuftigt i Danmark, også fungerer i Grønland, pointerer Natuk Lund Olsen, der er cand.mag. i arktisk etnografi og historie og ph.d.-studerende. Hun fremhæver 60- og 70’ernes etagebyggerier i de større grønlandske byer som et klassisk skrækeksempel.

”Her flyttede man personer fra de omkringliggende, nedlagte bygder ind i store boligblokke uden havudsigt. En løsning, som ikke duer til bygdeboere, der i generationer har levet tæt ved havet og naturen”.

De sociale problemer, der fulgte i kølvandet på disse byggerier, kæmper Grønland fortsat med. Ikke bare på det menneskelige plan, men også på det økonomiske, da byggerierne ikke egnede sig til grønlandske forhold. Beslutningen blev truffet ud fra rene, kortsigtede økonomiske argumenter, mener Natuk Lund Olsen, og befolkningen fik ikke en tilstrækkelig stemme i beslutningerne. Det medførte en følelse af frustration og fremmedgjorthed.

© Foto: Christian Sølbeck

Brug for humanister

Løsningen er en større brug af akademikere, der mestrer de kvalitative discipliner, og som har en oprigtig interesse og ditto nysgerrighed i at forstå den grønlandske kultur, og hvilken historie grønlænderne er formet af, mener Natuk Lund Olsen.

”Behovet opstår blandt andet, når Selvstyret udarbejder store reformer, hvor arbejdsgrupperne fortrinsvis er bemandet med jurister og økonomer, forklarer den humanist-uddannede afdelingschef.

”Her glemmer arbejdsgruppens medlemmer ofte at indtænke, hvordan forslagene virker på de borgere, der bliver omfattet af den, og hvorvidt f.eks. de kommunale ansatte er tilstrækkeligt klædt på til at administrere de nye love, da de kommunale administrationer oftest er bemandet med grønlandsk personale, modsat Grønlands Selvstyre, der fortrinsvis er dansk domineret”.

Ifølge Natuk Lund Olsen er vejen frem flere borgermøder og større inddragelse af de ansatte, der skal administrere en ny lovgivning. Og selvom der er relativt mange humanister ansat i Selvstyret, opfodrer hun ledelsen til at give humanisternes faglighed en mere fremtrædende plads. Det kunne blandt andet ske ved at stille krav til indsigt i kvalitativ analyse og kulturel mangfoldighed, når man ansætter akademikere.

Som hun siger:

”Faglig mangfoldighed giver de bedste resultater”.

}