Underviser: At være ’woke’ er ikke et valg men et vilkår!

Jeg synes, der begynder at være en debat på de sociale medier, hvor det at være ”woke” gøres til et problem.

Det sidestilles med en overdreven politisk korrekthed, krænkelsesparathed og andet, som man må forstå er et problem, hvis man altså skal tro de mange tastetrolde på diverse ytringsplatforme.

Jeg vil for det første gerne anfægte, at det skulle være et problem at opføre sig ordentligt og sige fra, når man mener, nogen overtræder ens grænser. Jeg kan ikke begribe, at vi snart er på vej ind i 2022, uden at vi er blevet enige om, at de reglerm som vi lærer vores børn, også gælder voksne: Stop, hvis nogen siger nej. Du må ikke slå (bruge magt), slet ikke på nogen der er mindre end dig selv. Du skal trygt kunne sige det til en voksen, hvis der sker noget ubehageligt, som du ikke selv kan håndtere. Hvis du ikke er sikker på, om de andre synes det er sjovt, så stop lige legen, og spørg om de er ok.

Det lærer jeg mine børn og forventer, at andre forældre gør det samme. Så hvor bliver det af, når vi bliver voksne?

Nå men, tilbage til de udskælde ’woke’ unge mennesker. Jeg møder dem hver eneste dag i mit arbejde som underviser, og nogle gange oplever jeg nærmest, at de lærer mig mere, end jeg lærer dem. Ikke fagligt, selvfølgelig. Men det er blevet tydeligt for mig, at det at være ung i dag er en fuldstændig anden virkelighed, end det var for mig (og jeg er ikke engang 40), for slet ikke at næve dem, der er endnu ældre end jeg.

Jeg har denne uge mødt alle vores 1. semesterstuderende og hørt om de opgaver, de skal til at skrive. De skal lave en brancheanalyse. Det behøver ikke være meget stort. Der er intet krav om at være ’aktuelle’, og allivel ender de med at beskæftige sig med eksempelvis hvordan..

…de med doughnut-modellen kan forstå festivalbranchen.

…arbejdet med bæredygtighed kan være med til at positionere et spillested.

…indtoget af REKOM (ejer af mange billige barer) påvirker unges drukkultur.

…cirkus kan udvikle sig, i en verden der går op i dyrevelfærd.

Det er selvfølgelig ikke alle nogen-og-tyve-årige, der er sådan, og de studerende, der finder vej til Leisure Management uddannelsen, er nok heller ikke gennemsnitlige. Men alligevel ser jeg dette billede, og hvad endnu vildere er – så ser jeg det mere tydeligt hos vores nye studerende, end hos årgangen som startede i 2018, hvor jeg er bachelorvejleder.

Fælles for den gruppe, jeg taler om, er, at de ikke vælger at være ’woke’. Det er ikke en politisk sag for dem. Det er sådan, de forstår verden og deres egen rolle i den.

Køn, klimaforandringer og kritisk sans

Klimaforandringerne er et vilkår for dem. Det at være miljøbevidst er ikke en ’trend’ eller et ’identitetsprojekt’.

De oplever, at den verden vi har i dag, ikke kommer til at bestå, hvis ikke vi gør noget meget drastisk. De gider ikke diskutere OM klimaforandringerne er der eller høre på statsoverhoveder, der prøver at undgå at tage ansvar. De vil have handling; vegetarmad, vandposter og videolinks  - så man sparer transporten.

For dem er det biologiske køn ikke vigtigt. Det vigtige er, at du kan være den, og elske dem du vil. Frit og uden at blive mødt med fordomme og forklaringskrav.

Ligestilling, mangfoldighed og inklusion er det samme. Det handler ikke om mænd og kvinder, mørke og lyse, tynde og tykke, men om privilegier og privilegieblindhed, uretfærdighed og magt.

Så når de ikke synes at 'tøhø'-humoren og ”man skal passe på, hvad man siger nu om dage”-kommentarerne er sjove, så er det jo, fordi de har ret. De er bare de første, der står sammen som samlet generation. De gider ikke mere. De har fået nok og de sætter en ny standard for, hvordan vi er sammen. Hurra!

Vi har med al sandsynlighed at gøre med den første generation nogensinde, som kommer til at se deres muligheder, frihed og rigdom blive begrænset ift. generationen før dem.

Den danske økonomi buldrer derudaf, men de kan ikke komme ind på boligmarkedet. Arbejdsløsheden er lavere, end den har været meget længe, men de kan ikke blive fastansat på ordnede forhold. Den verden, der burde ligge for deres fødder, er utilgængelig pga. krig, fattigdom, klimaforandringer og ikke mindst deres bevidste fravalg af rejser.

De er globale, ansvarlige, bekymrede, ordentlige og meget 'woke' medborgere. Og det skal vi takke dem for.