Dansk Magisterforening

Studerende: Danmark skal opruste - på viden

Malte Kolze (tv.) og Tom Weinreich (th.) sidder begge i DM's Studerendes bestyrelse. Her arbejder de blandt andet for bedre vilkår til studerende.

Debat Tom Weinreich
Del artikel:

Vi skal tænke vores vidensberedskab meget bredere, end vi gør i dag, så vi er forberedte på kriser som den i Ukraine, skriver DM Studerende. Der er brug for plan.

Efter invasionen af Ukraine har mange påpeget, hvordan vi skal kunne reagere hurtigt og skarpt, når nye situationer opstår.

Men konflikten har også afsløret, at selvom vi kan indkøbe kampvogne og sende hjælp til ukrainerne, så er der andre områder, hvor vi i Danmark er nødt til at have arsenalet klart på forhånd: ekspertviden og forskning.

Et af de katastrofale resultater af årelange nedskæringer på universiteterne er, at vi som land nu er kritisk underbemandet i specialiseret viden på en række områder.

Det er bemærkelsesværdigt, at alle, vi har set udtale sig om krisen i Ukraine i medierne, har været militæranalytikere. Der har været meget lidt fokus på de historiske, sproglige, kulturelle og samfundsmæssige forhold mellem Rusland og Ukraine.

Med de to landes historik samt deres forhold både før og efter Sovjetunionens fald, må da for hulen være relevant for at få flere perspektiver på sagen?

Særligt når flere eksperter har udtrykt, at invasionen er svær at forstå alene som udtryk for politiske interesser. Det peger i en retning af, at vi har brug for en mere nuanceret forklaringsmodel og lige nu er Danmark komplet underbemandet på den front, fordi man i årevis har nedprioriteret de relaterede uddannelser.

Det tager simpelthen længere tid at skaffe sig viden i verdensklasse, end det gør at købe flere kampvogne og jagerfly

Malte Kolze og Tom Weinreich, DM Studerende

Desværre kommer de nødvendige erkendelser ofte for sent, og vi ved først nu, hvad vi har brug for, når det pludselig mangler.

Vi kigger ind i en global virkelighed, hvor situationerne lynhurtigt ændrer sig, og hvor det bider os i halen, når vi som samfund ikke ser behovet for at have et forskningsmiljø i topklasse der beskæftiger sig med Ukraine.

Det samme billede viser sig på en lang række studier. Imens nogen joker med, hvor ubrugelige bestemte studier er, risikerer vi som samfund at blive fanget med løst krudt i geværet.

De sidste mange år har man skåret på særligt de små områdestudier, som er blevet dimensioneret aggressivt. l al den tid har flere protesteret over, hvordan man ødelægger forskningsmiljøer, der tager årtier at opbygge.

Vi mangler specialistviden

For et par år siden var det de arktiske studier som for alvor blev foreslået lukket. Sociale medier flød over med sjove bemærkninger om, hvor ligegyldigt sådan et studie jo var – og så kunne man lige så godt lukke det.

Men nu kan enhver jo se, hvor galt det går, når der opstår en uforudset situation som kræver specialistviden, vi ikke har i en tilstrækkelig grad.

Situationen i Arktis kommer kun til at blive mere højspændt i takt med at forskellige stormagter forsøger at sætte sig igennem. Her må det være tydeligt for enhver, at der er brug for et bredere arsenal af ekspertviden.

Det tager simpelthen længere tid at skaffe sig viden i verdensklasse, end det gør at købe flere kampvogne og jagerfly. 

"Det er fuldstændig på månen at lukke uddannelser"

Desværre ser vi i øjeblikket, at man fortsætter med at indskrænke vores vidensgrundlag.

Som konsekvens af regerings udflytningsaftale, har Aalborg Universitet eksempelvis valgt at lukke en række uddannelser - herunder to uddannelser i internationale relationer med specialisering i henholdsvis Kina og globale kønsstudier.

Hvis vi hæver blikket bare et øjeblik, ser vi ud i en global virkelighed, hvor Kina fylder mere og mere og for alvor vil forsøge at gøre sine interesser gældende. Når vi skal navigere i den virkelighed, er det fuldstændigt på månen at lukke en uddannelse med speciale i netop dét.

På samme måde kan man knap nok åbne et nyhedsmedie uden at støde på en ny diskussion om køn eller ligestilling. Det er simpelthen et afgørende aspekt i flere dele af den politiske, kulturelle og samfundsmæssige debat. 

Ruslands invasion af Ukraine har rystet mange af os på det, vi troede, vi vidste. Hvad der virkede utænkeligt for en måned siden, er pludselig blevet virkelighed.

Det kalder på, at vi som samfund genovervejer, hvad vi skal kunne håndtere i fremtiden.

Her er det for os helt entydigt, at vi skal tænke vores vidensberedskab meget bredere, end vi gør i dag. 

Vi skal forstå, at vi ikke kun værner om forskningsmiljøer for deres egen skyld. Det handler derimod i nogle tilfælde om vores sikkerhed og i andre om, at vi ikke ved, hvad morgendagen bringer. Derfor må vi tænke mere langsigtet i stedet for bare at kigge på, hvad der virker nyttigt lige nu.

}