Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Ansvarshavende redaktør for  DM Akademikerbladet Jakob Elkjær
Foto: Jacob Nielsen
Debat

Overvågning kommer også til at ramme akademikere

Vi troede, at nedslidende og elendigt arbejde var fortid her til lands. At det tilhørte industrisamfundet.

Men fortidens rå arbejdsgiveradfærd er kommet tilbage i form af minutiøs algoritmestyret overvågning med tilhørende præstationskrav. En kombination, der smadrer mennesker og undergraver overenskomster – og som langsomt, men sikkert vil erobre hele arbejdsmarkedet – også det akademiske – hvis vi ikke står sammen og siger fra.

Vi har fået afsløringer af videoovervågningen af medarbejderne på Jysks hovedlager i Uldum. Vi har set den nye tids arbejdspladser i Uber Eats, Deliveroo, Nemlig.com, Wolt og Amazon, hvor succeskriterierne er hensynsløs effektivitet og total kontrol. Den nye tids arbejdsgiver udstiller endda medarbejderne over for hinanden, som når fx lagerarbejderne hos Nemlig.com får en rød, gul eller grøn markering ud for deres navn på storskærm – den autoritære værkfører er tilbage – og han er en algoritme.

Hvis du tror, at elendige arbejdsvilkår kun er for udsatte fra varme lande i bunden af samfundet, så tager du fejl. Som professor Mikkel Flyverbom skriver i techklummen “Fremtidens arbejdsgivere er gammeldags lede”, så er det, vi ser nu, en historie om, hvordan teknologiske forandringer baner vejen for nye måder at organisere og kontrollere arbejdet på – og vi har kun set toppen af isbjerget.

Som Akademikerbladet afdækkede i efteråret i artiklen “Ni måder, chefen kan overvåge dig på”, så findes systemerne på det akademiske arbejdsmarked I USA, hvorfra de langsomt, men sikkert vil komme til Danmark – ligesom dyr kaffe i papkrus – hvis vi ikke kæmper imod.

“Når algoritmerne bliver installeret i vores virksomheder og offentlige sektor, får det kommercielle, kulturelle og organisatoriske konsekvenser, som vi kun kan skimte konturerne af lige nu”, skriver Mikkel Flyverbom, som også sidder i Dataetisk Råd.

Den amerikanske forsker Cathy O’Neil kalder datadrevne, algoritmiske systemer for “Weapons of Math Destruction”, fordi de omsætter hele verden til tal og beregninger og tromler hen over menneskelige behov.

Arbejdsgivere, som er glade for at kontrollere medarbejderne med algoritmer, er allerede i fuld gang med at indtage det akademiske arbejdsmarked. Som Akademikerbladet afdækkede i efteråret i artiklen “Ni måder, chefen kan overvåge dig på”, så findes systemerne på det akademiske arbejdsmarked I USA, hvorfra de langsomt, men sikkert vil komme til Danmark – ligesom dyr kaffe i papkrus – hvis vi ikke kæmper imod.

Fx servicerer firmaet Teramind mere end 2.000 amerikanske virksomheder og kan monitorere stort set alt: Ansattes brug af websider, programmer, e-mails, overførsler, søgninger, instant messaging, tastaturanslag, screenshots osv.

Virksomheden Humanyze kombinerer analyser af data fra ansattes brug af fx Microsoft Office Exchange med data om ansattes faktiske fysiske bevægelser, samtaler og interaktion. Det sker ved hjælp af en chip, som blandt andre Bank of America har benyttet.

Programmet Isaak fra StatusToday analyserer samarbejdsmønstre hos mere end 130.000 ansatte. Isaak bruger algoritmer til at vise chefen, hvilke ansatte der er “influencere”, og hvem der er lang tid om at svare på en mail.

Så vi er alle i samme båd. Og vi skal stå sammen, hvis vi vil vinde kampen mod overvågning.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad