Dansk Magisterforening

Niels Oles farvel til arbejdslivet

© Illustration: Christian Frederiksen

Debat Niels Ole Frederiksen
Del artikel:

Efter 37 år som højskolelærer, tager Niels Ole Frederiksen nu afsked med arbejdslivet. Det har han skrevet et digt om.

AFSKED

 

dagen jeg sluttede mit arbejdsliv

var der dækket op i kantinen

 

tænk! efter 37 år

på den samme arbejdsplads

jeg var blevet overtalt til at blive

til jeg fyldte 70 års – støvets år

men så sluttede jeg også

 

alle mine arbejdskollegaer

blev bedt om

i deres eftermiddagspause

at møde op

til min afskedsreception

 

der var købt portvin,

en fransk tør hvidvin (pap)

danskvandene stod demonstrativ i kø

forrest på buffetbordet

hvor der var kransekage, kanapéer,

småkager fra Lagkagehuset

stempelkaffe og chokolader af alle slags

og et par skåle med chips fra Meyers

der manglede ikke noget

 

der blev sagt ord, mange ord

desværre kunne lederen ikke være tilstede

men vi skulle hilse og sige tak

én ting du skal være klar over

du vil altid være velkommen

til at aflægge os et besøg

når og hvis du får tid og lyst

tak for din store indsat

vi vil komme til at savne dig

vi har samlet ind til en gave

så du ikke glemmer os

et farvefoto af os alle sammen

i en fin tynd sølvramme fra Føtex

foran administrationsbygningen

 

jeg labbede grådigt ordene i mig

mæt af arbejdsdage takkede jeg af

mit skrivebord var for længst ryddet

min afløser havde allerede indrettet sig

luskede jeg stille hjem med gaven og div. flasker

vel vidende

at ord er taknemlige

aldrig så snart

jeg har rejst mig fra stolen

døren lukket bag mig

ude af syne

 

er det som om

en usynlig hånd

stryger henover mit ansigt

og jeg er fjernet

fra dette sted

for altid

 

 

så det

}