Den digitale transformations vinder er renæssancemennesket

Mange virksomheder anvender agile metoder, når de skal gennemføre digitale transformationer. Det er ikke så underligt, eftersom hovedformålet med den agile tankegang er at være i stand til at respondere på forandring.

I forlængelse heraf følger også nødvendigheden af at have et ”growth mindset”, som kort fortalt er troen på, at det er muligt at udvikle sig, lære og blive klogere hele livet igennem ved hjælp af en bevidst indsats.

Da jeg for nyligt besøgte Château du Clos Lucé i Frankrig, indså jeg imidlertid, at den person med historiens måske største (dokumenterede) “growth mindset” aldrig har sat fod i Silicon Valley. Det er nemlig Leonardo da Vinci. 

I 2005 kom Michael J. Gelbs bog ”Lær at tænke som Leonardo da Vinci” på dansk, og i den redegør han for syv skridt til genialitet i hverdagen. De er alle udledt af Leonardo da Vincis virke og er overraskende rammende for, hvad der kræves af akademikere, som arbejder med digital transformation.

Derfor giver jeg her mit bud på, hvordan renæssancemennesket kan være en rollemodel for os, som står i transformationens frontlinje.

De syv skridt til genialitet

1. Curiosità: En umættelig nysgerrig tilgang til livet og en ubøjelig søgen efter vedvarende læring

Verden forandrer sig og vi er nødt til at forholde os nysgerrig overfor, hvordan vores faglighed forbliver relevant. Derfor må vi forholde os til hvilke problemer nye teknologier, metoder og værktøjer kan løse. Vi skal også være nysgerrige overfor ideer om nye måder at udføre vores eget arbejde på. I denne komplekse verden kan vi ikke løse problemer af væsentlig karakter ene person, og derfor er det også nødvendigt at forholde sig nysgerrigt overfor andre fagligheder.

2. Dimonstrazione: Forpligtelse til at afprøve viden gennem erfaring, vedholdenhed og vilje til at lære af fejl

Dette er faktisk helt centralt i den agile tankegang. Nemlig det, at man prøver sig frem ved at udvikle det enklest mulige produkt, slippe det løs og basere videre udvikling på den feedback og erfaring, vi får. Dette er nemmere sagt end gjort. Kunsten her er at have en struktureret tilgang, hvor man faktisk er helt bevidst om nøjagtig, hvilken viden vi vil afprøve, og faktisk gør os tanker om, hvad vi kan lære af vores fejl.

3. Sensazione: Den stadige skærpelse af sanserne, især synet, som middel til at berige erfaringen

Synssansen er nødvendig for, at vi kan visualisere fremtiden. Visualiseringer er helt centrale i at gøre det uhåndgribelige mere håndgribeligt. Men høresansen er også helt central. Det er nemlig den, vi bruger til at lytte med. Lytte til brugere, fageksperter, konkurrenter, partnere og udviklere.

4. Sfumato: Viljen til at spænde over flertydighed, paradokser og usikkerhed.

Når vi udvikler et produkt i mindre iterationer, hvor vi planlægger næste iteration baseret på læringen fra den forrige, så har det også den konsekvens, at prioriteter og omfang kan ændre sig undervejs. Den usikkerhed skal vi kunne håndtere, så alle føler sig trygge. Samtidig skal vi kunne håndtere forskellige interesser og perspektiver på, hvordan fremtiden skal se ud.

5. Arte/Scienza: Udvikling af ligevægt mellem videnskab og kunst, logik og fantasi. At tænke med “hele hjernen” 

Der findes forskellige standarder og metoder for facilitering, visuel tænkning, projektledelse, forandringsledelse, kravs-specificering og strategiarbejde. Ofte skal vi selv vurdere, hvilken der er bedst egnet i den givne situation. Så det er altafgørende for kvaliteten af vores arbejde, at vi kan lære os nye standarder og metoder. Digitalisering handler i sidste ende også om mennesker, og vi skal derfor kunne improvisere, skabe gode relationer og bringe følelser i spil.

6. Corporalita: Udvikling af ynde, tohåndethed, god form og holdning 

Vi er nødt til at føle velvære og overskud rent fysisk for at have overskud til at tænke nyt. Fokus og jordforbindelse er også egenskaber, som kan styrkes rent fysisk.

7. Connesione: Erkendelse og forståelse af at alle ting og fænomener hænger sammen. Systemtænkning

Ja, det er her kreativitet og de gode løsninger opstår! Det er ikke et spørgsmål om ”en krøllet hjerne”, men om at kunne identificere interessante problemer og se nye sammenhænge for at finde de gode løsninger på dem. Dét er summen af færdighederne, som vi tilegner os ved at følge de seks ovenstående skridt.