Dansk Magisterforening

Lasse Marker: Fremtidens kulturmedarbejdere er arbejdsmarkedets tabere

"Der er behov for en diskussion af, hvordan vi ønsker at indrette fremtidens arbejdsmarked, så der skabes større sikkerhed for løst- og projektansatte", skriver Lasse Marker.

Debat Af Lasse Marker
Del artikel:

Fremtidens kulturmedarbejdere kan se frem mod et arbejdsmarked, der er mere usikkert end nogensinde før. Hvis man vil undgå at tabe en generation på gulvet, kalder det derfor på politisk handling.

Om lidt bliver næste kuld humanister udklækket fra de danske universiteter. Mange af dem drømmer om at veksle års studier til et spændende job i kulturlivet. Men virkeligheden er desværre ikke lige så solbeskinnet som de glade dimissionsdage.

Få grupper er nemlig dårligere stillet på det danske arbejdsmarked, hvilket skyldes tre ting.

1. Færre kulturjobs

Kulturlivet er ifølge Finansministeriet en af de brancher, der har været hårdest ramt af coronakrisen. Ifølge Danmarks Statistik er beskæftigelsen i sektoren ”kultur og fritid” faldet med over 11.000 arbejdspladser svarende til 20 procent siden februar 2020. Der er dermed langt færre jobs at få end tidligere.

Samtidig skal de nyuddannede humanister konkurrere med over 11.000 erfarne kolleger, der kæmper for at komme tilbage i arbejde.

2. Flere løse ansættelser

Hvis man skulle være så heldig at lande et af de eftertragtede job i kulturbranchen, kan man se frem til usikre ansættelser.

Ifølge Akademikerbladet er hver femte medarbejder i kulturbranchen ansat i en tidsbegrænset stilling, hvilket er en fordobling siden 2008. Til sammenligning er det blot 13 procent af den øvrige arbejdsstyrke, der er løst ansat.

De ansættes typisk med mindre fordelagtige vilkår og langt større usikkerhed. Halvdelen af de løst ansatte i kulturlivet ønsker desuden at blive fastansatte.

3. Dårligere vilkår for iværksættere

Ifølge Akademikerbladet udklækker humaniora og samfundsvidenskab flere iværksættere end naturvidenskab, sundhed og jura. Men også arbejdsbetingelserne for de mange humanistiske iværksættere er blevet forringet de seneste år.

I 2019 vedtog Folketinget således at afskaffe iværksætterselskaber, som skulle gøre det lettere og billigere at stifte et selskab.

Der er behov for en diskussion af, hvordan vi ønsker at indrette fremtidens arbejdsmarked, så der skabes større sikkerhed for løst- og projektansatte

Regeringen har samtidig sendt et signal om, at lønmodtagere er vigtigere end selvstændige, da virksomhedsejere har fået lavere lønkompensation end ansatte, mens iværksættere fortsat er den eneste gruppe, der ikke har modtaget hjælpepakker.

Og endelig betyder reglerne om konkurskarantæne, at straffen for at mislykkes som iværksætter er blevet betragteligt højere.

Behov for politisk handling

Hvis man vil undgå at tabe en generation af kulturmedarbejdere på gulvet, kalder det derfor på politisk handling. Der er brug at understøtte og stimulere et hårdt ramt kulturliv, så de tabte arbejdspladser kan genskabes.

Der er behov for en diskussion af, hvordan vi ønsker at indrette fremtidens arbejdsmarked, så der skabes større sikkerhed for løst- og projektansatte. Og endelig ligger der en opgave med at skabe bedre rammer for iværksættere, så vi kan få skabt flere succesfulde danske virksomheder – også gerne inden for de videnstunge brancher.

Indtil det sker, er jeg blot glad for, at det ikke er mig, der bliver nuyddannet fra Kunsthistorie, Teater- og performancestudier eller Musikvidenskab til sommer.

}