Dansk Magisterforening

Hvor grøn er din pension?

Netværket Bæredygtig Fagforening arbejder for at gøre den bæredygtige omstilling af samfundet effektiv, gennemgribende og retfærdig.

Debat Bæredygtig Fagforening
Del artikel:

Der er lang vej endnu, skriver Marc Grønlund fra netværket Bæredygtig Fagforening efter han har set Pensionsselskabernes aktuelle grønne profil efter i sømmene. Imens stiller flere og flere medlemmer krav om ansvarlige investeringer på forårets generalforsamlinger.

Hvor grøn er din pension?

Det spurgte jeg mig selv om for nylig. Derfor kom invitationen til den årlige Generalforsamling i AkademikerPension som en kærkommen lejlighed til at blive opdateret på netop dette.

For sandt skal siges, at jeg både håber og går ud fra, at AkademikerPension er med helt fremme på bæredygtighedens beat. Men er de så det?

Jeg forberedte mig selvfølgelig. Som enhver troskyldig (idealistisk på grænsen til det kedelige) akademiker, læste jeg både seneste medlemsblad Apropos fra pensionskassen OG en mere uvildig kilde i form af Verdensnaturfondens (WWF) rapport om ”Klimahandling i den danske pensionssektor”.

Bladet Apropos var rimelig ligetil med fokus på de opnåede resultater: Et afkast på 8,2 procent i 2020 resulterede i at medlemmernes formue voksede med 10 milliarder. Alle medlemmer investerer midler i grøn omstilling – ordret lyder det flotte slogan ”Hos AkademikerPension er vi grønne i flok”.

Som det første pensionsselskab har AkademikerPension desuden sat et konkret CO2-reduktionsmål for sine investeringer, der betyder at CO2-udledningen skal være faldet med 26,8 procent inden 2025 (sammenlignet med 2019).

Reduktionsmålet følger af AkademikerPensions tilslutning til investor-alliancen Net Zero Asset Owner Alliance (NZ-AOA), som med støtte fra bl.a. FN arbejder for at møde Paris-aftalens mål – dvs. netto nul udledning af drivhusgasser i 2050 i selskabets portefølje.

Målet skal ses som en rettesnor på om man er på ret kurs med sine investeringer i forhold til Paris-aftalen. Fremtidens pensioner skal med andre ord måles på, om de bidrager til at indfri Paris-aftalen og begrænsning af den globale temperaturstigning til 1,5 grader, hvilket WWF anbefaler alle pensionsselskaber at efterleve og tilslutte sig som et minimumsmål.

Sort bliver altså ikke erstattet med sort, spørgsmålet er dog om det så bliver erstattet med grønt?

Det lyder alt sammen godt, men det hører også med til historien, at de faktiske grønne investeringer udgør få procent af den nuværende portefølje i AkademikerPension.

Under 10 procent af de investerede midler går til grøn omstilling i dag, og der skydes stadig penge i sorte fossile selskaber. Pensionsselskabet gik dog for få år siden forrest ved at sælge fossile aktier fra, hvilket man tjente op imod en halv milliard på. Det kan således sagtens betale sig at vælge det sorte fra.

Uagtet dette, så bliver AkademikerPension nummer to i WWFs førnævnte måling, kun PKA scorer højere.

Det gælder for pensionsbranchen, at flere selskaber fører såkaldt ’aktivt ejerskab’ med sine investeringer, uden at der – ifølge WWFs rapport – endnu har vist sig reelle grønne effekter af dette.

Netop AkademikerPension fremhæves dog i rapporten som blandt den mindre kreds af selskaber, der har vedtaget fossile frasalgsstrategier, og fremhæves desuden som det mest transparente selskab i forhold til det ’aktive ejerskab’ og dialogen med selskaber. 

Vigtig viden indhentet begge steder – nu var jeg klar til Generalforsamling d. 20 marts.

Måske kan AkademikerPensions formand redegøre for det?

Generalforsamlingen var i år digital og blev streamet live, men alle de vante omgangsformer med beretning og årsregnskab blev naturligvis pligtskyldigt fulgt.

Pludselig kom der noget nyt på banen – medlemsforslagene kom i sigte, og der var hele to af slagsen med fokus på at løfte det grønne ansvar i endnu højere grad.

Et forslag tog specifikt sigte på frasalg af fossile obligationer. De sorte aktier er som nævnt blevet afhændet i stor stil, nu er turen kommet til obligationerne, som faktisk er enormt betydningsfulde, da det er derfra mange fossile selskaber henter deres finansiering.

Det virkede som et logisk skridt med tanke på AkademikerPensions strategiske valg i nyere tid, med den vigtige tilføjelse, at den grønne retning selskabet har taget, netop skyldes pres fra medlemmer og aktivisme nedefra. Det er ikke kommet af sig selv.

Og det gjorde frasalget af obligationerne heller ikke, for det viste sig hurtigt at direktion og bestyrelse ikke støttede forslaget. Et snævert flertal af de fremmødte stemmeberettigede forkastede det derefter.

Forslaget var stillet ud fra den klare præmis, at idet bestyrelsen arbejder for at realisere og efterleve Paris-aftalens mål, så bør selskabet vise at man også lever op til hensigten – at frasælge obligationerne ville være en logisk handling i den retning.

Formand Egon Kristensen italesatte heroverfor et stort behov for at kunne fortsætte den hidtidige ’porteføljestyring’ og ikke mindst at bestyrelsen er forpligtet til at sikre et stabilt afkast til medlemmerne, men som et kvikt medlem fik sagt, så er investeringernes afkast jo netop blevet højnet, efter de fossile aktier blev frasolgt – ”Det kan Egon måske redegøre for?”

Og det kunne Egon godt bekræfte, men han slog også fast at man endnu ikke har kunnet finde tilsvarende grønne investeringer: ”Vi er enige i retningen og leder med lys og lygte”.

Et andet medlem udfordrede direktionen ved at stille det åbenlyse spørgsmål: ”Måske er I bare ikke gode nok til at investere, hvis I stadig er nødt til at fastholde det fossile?”, mens et andet medlem ikke kunne dy sig for at spørge ind til ambitionen om at slutte nummer 1 i WWF’s måling, som blev gentaget flere gange undervejs: ”Såfremt det ikke sker, så går I vel af?” Det ville Egon dog ikke love.

Den samme afvisning fik det næste forslag, der slet og ret gik på at skabe et ’grønnere AkademikerPension’, gå skridtet fuldt ud og højne de grønne investeringer markant.

Heller ikke her synes bestyrelsen at alle detaljer var på plads, så det kunne man heller ikke støtte.

Nedslående måske, omvendt blev begge forslag afvist med understregning af, at man i bestyrelsen skam bakkede op om hensigten og bestemt vil se på yderligere frasalg samt nye investeringer. Vigtigst var det måske, at man lovede (eller næsten lovede) ikke at købe flere fossile obligationer, også hvis man begyndte at frasælge. Sort bliver altså ikke erstattet med sort, spørgsmålet er dog om det så bliver erstattet med grønt?

Det blæser stadig i vinden, mens Egon og bestyrelsen leder efter lygten.

Noget er opnået – men der er stadig lang vej

Sådan faldt den grønne temperaturmåling i AkademikerPension ud. Lige om hjørnet venter næste Generalforsamling – denne gang i AP Pension, hvor der på dagsordenen er tre grønne medlemsforslag med fokus på frasalg af kul, olie og gas samt tilslutning til førnævnte NZ-AOA.

AP Pension har også sat ambitiøse grønne mål i stil med AkademikerPension, og slutter også højt i WWF’s måling. Faktisk har AP Pension sat et mål om at øge de grønne investeringer markant frem mod 2030, hvilket er et særsyn i branchen.

Ingen tvivl om at indsatsen i vores fælles pensioner er forhøjet og ambitionerne er vokset tilsvarende, men at der stadig kan gøres meget i branchen.

Det er samtidig på en måde ret bekræftende, at aktivisme nedefra batter noget, selvom man gerne kunne ønske sig at det gik lidt hurtigere med at indfri de grønne målsætninger.

Talk is cheap, der skal handles og afinvesteres aktivt, ellers kommer vi aldrig i mål med den Paris-aftale, som selskaberne selv har tilsluttet sig.

Derfor – deltag, mød op og stil spørgsmål ved dit pensionsselskabs generalforsamling. Det er kun sådan den grønne omstilling kommer på skinner, og får finansiering nok til at indløse billet til en holdbar og ansvarlig fremtid.

Af Marc Grønlund, historiker og journalist

}