Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Hans Stokholm Kjer, iværksætter
"Ignorer mudderkastningsdelen af den såkaldte grundlovsbrudsdebat", skriver Hans Stokholm Kjer
Foto: Lars Horn
Debat

Debat: Grundlovspladder nytter ikke

Vi står midt i en grundlovskrise, som vi velreflekterede mennesker har ansvar for at hjælpe hinanden og vores fælles samfund med at løse. Og løsningen er den letteste af alle: Lad være med at gøre noget som helst! Det skriver Hans Stokholm Kjer på bloggen.

Det er et sjældent råd fra mig i politisk sammenhæng, at man skal forholde sig passivt, men i den aktuelle situation er det min vurdering, at samfundet vil have bedst af, hvis hele befolkningen blot fletter næbet.

En højt profileret politiker fra hver side af folketingssalen er lige nu under skarp beskydning, fordi de begge muligvis har forbrudt sig mod grundloven. Det er noget møg. I begge situationer. De skulle begge have overholdt loven i stedet for at bryde den. Og de skal naturligvis begge stå til ansvar for deres lovbrud – hvis der altså er sket et sådant.

Den ene er under undersøgelse i den såkaldte instrukskommission, og mens jeg skriver disse linjer, diskuterer Folketingets partier, hvordan minksagen skal undersøges. Så med demokratiets fineste midler skal vi nok få afklaret, hvem der er skyldige i hvad.

I mine forskellige sociale feeds møder jeg en overflod af to forskellige budskaber, som hver for sig kommer i forskellige indpakninger.

  1. De røde er dumme
  2. De blå er dumme

Formålet med budskaberne er formentlig det samme, nemlig at få nogen af dem, der holder med den ene side til i stedet at holde med den anden side.

Men virker det? Flytter det stemmer mellem siderne? Jeg tvivler.

Barnagtig larm flytter ikke stemmer

Jeg ser nemlig en stærk tendens til, at folk som sympatiserer med den blå side, ikke har problemer med at tilgive et blåt grundlovsbrud, fordi sagen var vigtigere end loven. Eller fordi personen, det drejer sig om, er vigtig for partiet.

Tilsvarende ser jeg en stærk tendens til, at folk, som sympatiserer med den røde side, ikke har problemer med at tilgive det røde grundlovsbrud, fordi sagen var vigtigere end loven. Eller fordi personen, det drejer sig om, er vigtig for partiet.

Så er vi nogle stykker, som mener, at sagen aldrig er vigtigere end loven, men vi får ikke så megen ørenlyd i larmen fra de to andre synspunkter.

Min tese er, at denne barnagtige larm ikke flytter stemmer. Men den flytter noget andet, nemlig respekt. Den flytter den respekt, som jeg normalt har for den politiske debat, hen til et sted, hvor jeg normalt deponerer brugt perforeret papir. Og det er noget skidt.

Derfor vil jeg appellere til mine kloge læsere (undtaget de, som rent faktisk har fagligt forstand på sagerne):

Ignorer mudderkastningsdelen af den såkaldte grundlovsbrudsdebat. Lad os i fællesskab lade undersøgelserne gå deres gang og tage stilling, når der foreligger endegyldige resultater.

Lad os derefter hver især beslutte, om vi fortsat kan stemme på mennesker, som har støttet de mulige grundlovsbrud.

Emneord:
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen