Dansk Magisterforening

"Den evige kritik af offentligt ansatte akademikere er i virkeligheden et angreb på demokratiet og velfærden"

"Vi slår et slag for, at offentlige ansatte råber kritikken mere imod - og at vi gør det sammen", skriver Karina Heuer Bach (tv.), Sune Bach (th.) og Elisabeth Rafael Kreutzfeldt © Foto: DM

Debat Karina Heuer Bach
Del artikel:

Som offentligt ansatte akademikere oplever vi konstant røster, som fortæller os, at den offentlige administration i bedste fald er alt for stor, i værste fald helt overflødig. Det er ikke blot trættende, det er også usandt, skriver tre medlemmer af DMO. De slår et slag for, at offentlige ansatte råber den kritik mere imod - og at vi gør det sammen.

Hver dag arbejder vi med at løse komplekse problemstillinger inden for det administrative område i kommune eller region. Vi bidrager til at gøre politiske visioner til konkret virkelighed. Vi gør det, der skal til for at sikre fællesskabet og demokratiet de bedst mulige betingelser.

  • Vi sikrer, at politikerne træffer beslutninger på baggrund af fakta, og at borgerne til hver en tid kan få indblik i baggrunden for de beslutninger
  • Vi er administrationen, der følger op på, at politiske beslutninger også bliver ført ud i livet
  • Vi frigiver værdifuld ressourcetid til socialrådgivere, SOSU’ere, lærere og pædagoger, læger og sygeplejersker - og vi sikrer, at de har mere tid til deres centrale opgaver

Når vi får stillet de rigtige opgaver og har mulighederne for at løse dem, så er vi med at sikre, at den offentlige sektor er effektiv – at borgernes penge bruges, hvor det er hensigten og til størst mulig gavn.

Mange af os har arbejdet hjemmefra under covid-19 og har kæmpet for at omstille os og løse både vores normale opgaver og nye opgaver bedst muligt. Det fik endda nogle til at udtrykke, at det dermed var bevist, at vi kunne undværes, når vi alligevel bare sad derhjemme. Uagtet at vores produktivitet ikke er faldet imens.

Det beviser måske i virkeligheden, at når administrationen fungerer, som den skal, lægger man slet ikke mærke til det. Det er dog langt fra det samme, som at vores arbejde er overflødigt – bare at vi normalt arbejder på en måde, der får hjulene til at køre, uden at vi nødvendigvis råber højt om det.

Kritikken er trættende – og bekymrende

Når vi hører politikere, andre fagforeninger eller sågar andre ansatte i den offentlige sektor nedvurdere vores akademiske arbejde, så bliver vi trætte, men vi bliver faktisk også bekymrede. For vi tror på, at når vi i Danmark som samfund har vurderet, at en lang række opgaver bedst løses i det offentlige, så er det også nødvendigt, at vi som samfund anerkender, at offentlig ansatte akademikere spiller en vigtig rolle i den offentlige sektors maskinrum.

Når der bliver skudt på os – de offentlig ansatte akademikere – så skyder man i den sidste ende også på demokratiet og velfærden, ikke på det unødvendige bureaukrati.

Vi er den offentlige administration. Vi er varme hoveder, hænder og hjerter, der står sammen med resten af den offentlige sektor i ønsket og målet om, at omverden ser os alle og forstår dette: For at lykkes med vores fælles opgave som offentligt ansat medarbejder, er flere ting nødvendige:

  • Tid og ressourcer nok til at nå opgaven
  • Mulighed for at bruge sin faglighed
  • Respekt for det arbejde, man udfører

Det gælder på administrationscentre, lige såvel som det gælder på sygehuse, plejehjem, materialgårde, i skoler og børnehaver.

Det skal vi huske os selv og hinanden på, når OK21 om lidt går i gang, hvor vi forhåbentlig kan stå sammen igen på tværs af faggrupperne for at sikre den bedst mulige offentlige sektor til gavne for hele velfærdsstaten.

}