Sofie får børn og taber. Sofie får ikke børn og taber stadig.

Vi, Martin og Sofie, er begge ansat i DM’s analyseafdeling. På mange måder minder vi ret meget om hinanden. Martin er uddannet universitetsøkonom, og det er Sofie også - pånær et speciale, der lige skal skrives. Vi er begge i begyndelsen af vores arbejdsliv, vi er bosat i København, og vi er begge vilde med at nørde med tal og data.

Hvis man sammenlignede os den dag, vi stod med vores eksamensbevis i hånden, ville der ikke umiddelbart være meget, der pegede på, at vi skulle have forskellige forudsætninger på arbejdsmarkedet. Men det har vi måske alligevel.

For én særlig ting gør os nemlig ret forskellige i denne sammenhæng: vores køn. Derfor har vi i anledning af kvindernes internationale kampdag gravet lidt i data og vil prøve at kaste lys over, om Sofie som nyuddannet kvinde får en sværere start på sit arbejdsliv, end Martin fik som nyuddannet mand.

Det korte svar er: ja, det får hun!

Kønsforskelle starter tidligt

Forskellene starter tidligt.

Allerede som studerende skulle vi tage stilling til, om det kunne være en god idé at få børn, før vi dimitterede. Det havde nok været en god beslutning for Martin, for akademiske småbørnsfædre kommer hurtigere i job end mandlige dimittender uden børn. Sofie kan forvente, at det i det hele taget vil tage hende længere tid end Martin at finde sit første job, men hvis hun har små børn, når hun dimitterer, kan hun forvente, at det vil tage hende næsten dobbelt så lang tid at få sit første job, som det ville for faren Martin.

Men kan Sofie så undgå de negative konsekvenser af forældreskabet ved at lukke øjnene for Københavns kommunes ”Tæl dine æg”-kampagner og få børn efter endt uddannelse i stedet?

Nok ikke.

Det er oftest kvinder, der er ufrivilligt løstansatte eller på deltid

Men kan Sofie så med rimelighed komme til at forvente præcis ligeså gode vilkår på arbejdsmarkedet som Martin ved at slukke for DR’s ”Knald for Danmark” og lade være med at få børn overhovedet?

Nok heller ikke helt.

I det hele taget ser det ud til, at arbejdsmarkedet kommer til at behandle Martin og Sofie forskelligt. Der er stadig et uforklaret lønspænd på 4,1 procent mellem mandlige og kvindelige privatansatte akademikere. Og også når det kommer til ansættelsesformer, bør Sofie og Martin have forskellige forventninger. Der er blandt andet halvtreds procent flere kvindelige akademikere end mandlige, der ufrivilligt er ansat på deltid frem for fuldtid. Og halvtreds procent flere kvinder er ansat i en midlertidig stilling, fordi de ikke kunne finde en fastansættelse.

Noget tyder på, at der fortsat er noget at kæmpe for!

God kampdag den 8. marts.