Dansk Magisterforening

"Debatten om de arbejdsløse akademikere er ude af proportioner"

Martin Ærbo Vesterbæk
Del artikel:

Særligt humanisters ledighed er blevet kritiseret af erhvervsledere og politikere i den seneste tid - men kritikken er ude af proportioner. Kom alle humanister i arbejde fra den ene dag til den anden, ville ledigheden i Danmark blot falde fra 3,9 procent til 3,7, skriver DM's analysekonsulent.

Debatten om den arbejdsløse akademikere er et evigt tilbagevendende emne i den offentlige debat. Det er dog også et emne, hvor folk ofte mere eller mindre bevidst glemmer proportionerne. På baggrund af mediebilledet kan man hurtigt få den opfattelse, at gaderne er fulde af arbejdsløse akademikere – og her har i især humaniora stået for skud.

Debatten savner dog fakta.

Skrækeksemplet vil for mig altid være et citat i et tillæg til Børsen, hvor Brian Mikkelsen påpegede, at der altså er et større behov for tekniske uddannelser end for indiansk antropologi. Det er simpelthen en misvisende sidestilling. Ingen er uenig i hans udsagn, men i 2019 blev der optaget 2.869 på civilingeniør, mens 4 blev optaget på indiansk sprog og kultur. Sådanne sidestillinger er med til at skævvride og vildlede debatten om optaget på de videregående uddannelser.

Og ja, det er rigtigt, at ledigheden blandt humanistiske og teologiske kandidater i 2018 var 8,7 procent, mens den kun var 3,9 blandt alle danskere, men det drejer sig altså ”kun” om 4.775 personer ud af 107.818 personer.

Eller sagt på en anden måde: Kom alle humanister i arbejde, så ville ledigheden i Danmark være 3,7 og ikke 3,9. Eller sagt på en tredje måde: Hvis 2.634 flere humanister kom i beskæftigelse, var deres ledighed nede på landsgennemsnittet.

Måske er udfordringerne ved at løse sig selv

Siger jeg hermed, at der ikke er en udfordring med ledighed blandt humanister? Nej, det er et stort problem for den enkelte akademiker, og det er en udfordring, som vi som fagforening skal løfte i fællesskab med vores medlemmer, men det er ikke det entydige samfundsproblem, som det ofte bliver udstillet i mediebilledet.

Og måske er udfordringerne i virkeligheden ved at løse sig selv. Problemet ved den megen negative retorik omkring de humanistiske uddannelser er nemlig, at ord betyder noget. Optaget på de humanistiske videregående uddannelser er siden 2013 faldet med 30 procent. En stor del af dette skyldes sandsynligvis den megen negative omtale – den såkaldte humaniora-bashing.

Og desværre tyder vores seneste prognose på, at vi kan se frem på et yderligere fald på mellem 13 og 51 procent i 2035. Så næste gang, at du er på museum, møder en underviser eller taler med kommunikationsafdelingen på din arbejdsplads, så ros deres arbejde, hvis altså du gerne vil have, at nogle også udfører det i fremtiden.

}