Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Analysekonsulent Simone Bang
Blandt akademikere i aldersgruppen 30-44 år, der har børn, har 33% flere kvinder end mænd oplevet en forbedret balance mellem arbejds- og privatliv under coronakrisen, skriver analysekonsulent i DM Simone Bang.

Bliver hjemmearbejdet et tilbageskridt for ligestillingen?

Nye tal fra DM viser, at kvinder med hjemmeboende børn ønsker mere hjemmearbejde end mænd. Spørgsmålet er, hvilken konsekvens det får for balancen mellem kønnene på arbejdsmarkedet i fremtiden.

På landets arbejdspladser summer det mere end det længe har gjort i kantinen, ved kaffemaskinen og i storrumskontorerne.

Efter halvandet år, hvor en stor del af arbejdet er foregået fra privaten, er medarbejderne tilbage til en hverdag, der på mange måder ligner tiden før coronakrisen.

Og så alligevel ikke. For tiden på hjemmekontoret har vist os, at vi kan indrette vores arbejdsliv på en anden måde. Mange arbejdspladser er lige nu i gang med at finde ud af, hvordan de kan udnytte de erfaringer, de har fået siden marts 2020.

Hjemmearbejdet har givet bedre plads til familielivet

I landets børnefamilier har de oplevet, at hjemmearbejdet har givet bedre plads til familielivet. De nyeste tal fra DM viser dog, at det især er kvinder med børn, der oplever en forbedring.

Blandt akademikere i aldersgruppen 30-44 år, der har børn, har 33% flere kvinder end mænd oplevet en forbedret balance mellem arbejds- og privatliv under coronakrisen.

Samtidig ønsker kvinderne i den aldersgruppe sig 12% mere hjemmearbejde end mændene. 

Kvinderne sidder i køkkenet, mens mændene sidder på hjemmekontoret

Det er faktisk lidt overraskende, at kvinderne ønsker mere hjemmearbejde end mændene. Det overraskende ligger i, at kvinderne i gennemsnit har haft dårligere fysiske forhold at udføre deres arbejde under i forhold til mændene.

Vi har data fra ca. 5.000 akademikere, der bor sammen med en partner. Tallene viser, at mens mændene oftere har arbejdet fra kontoret (i hjemmet), har kvinderne oftere siddet i stuen, spisestuen eller køkkenet.

Tallene viser også, at 29% flere kvinder end mænd har fysiske gener af arbejdet. Det kan fx være ondt i ryggen, skulderen eller nakken.

Vi kan ikke sige med sikkerhed, om det er arbejdet fra spisebordet, der har givet kvinderne ondt i nakken. Men det er som regel nemmere at indrette en god arbejdsplads med hæve-sænke-bord på et kontor, end når du sidder i køkkenet. 

Hvad bliver konsekvenserne for ligestillingen i fremtiden?

Vi ved allerede, at en familieudvidelse har større konsekvenser for kvindernes end mændenes karriere. Analyser fra Akademikernes hovedorganisation AC har tidligere vist, at mens det at have børn er en fordel for en mandlig dimittend, så mindsker det kvindernes sandsynlighed for at komme i job.

Og forskning fra København Universitet har vist, at hvert barn koster kvinder en betydelig del af deres livsindkomst, mens mændenes stort set ikke påvirkes.

Spørgsmålet er, hvilken betydning det får, at kvinder med børn er mindre til stede på arbejdspladsen i de år, hvor karrieren udvikler sig. Hvad kommer det til at betyde, når de spændende opgaver, forfremmelserne og lønforhøjelserne skal fordeles?

Det er diskussioner, som vi bør tage med vores ledere, kolleger og i fagforeningsregi.

Læs mere her: https://dm.dk/politik-og-presse/analyser/coronakrisens-konsekvenser-for-ligestillingen

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad