Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Cecilie Cohrt
I sit job som konsulent i DM møder Cecilie Burkal Cohrt ofte dygtige unge mennesker som kæmper med at finde deres plads i arbejdslivet. De lider af det såkaldte 12-tals-syndrom, forklarer hun.
Foto: Cécilie Smetana Baudier/Canva
Debat

Glem det: ”Du kan ikke få 12 på arbejdsmarkedet”

Vi skal blive meget bedre til at forstå, at nye, yngre medarbejdere skal have et team, de kan spejle sig i, skriver karrierekonsulent Cecilie Burkal Cohrt. Mange kæmper nemlig med skyhøje forventninger til deres arbejde.

Det er den der lille følelse af, at du altid kan gøre det bedre. At dine kolleger nok gør det bedre. At hvis du bare lige arbejdede lidt mere, var lidt mere fleksibel, forberedte dig bedre, kvalitetssikrede dine opgaver lidt mere…. ja, så var du en bedre medarbejder.

Lyder det bekendt?

Det gør det for rigtig mange af de især yngre akademikere, jeg taler med hver eneste dag. De er dygtige. De er i arbejde. Men de har alligevel fornemmelse af at være lidt bagud på point. At der er noget, de burde gøre bedre.

Jeg kalder det 12-tals-syndromet. Du har måske hørt om ’imposter-syndromet’, der er kendetegnet ved, at man har oplevelsen af, at man bare faker, når man går på arbejde og lige om lidt bliver man afsløret i ikke at kunne noget, og så ryger man ud af butikken.

12-tals-syndromet er lidt anderledes. Her ved man godt, at man egentlig er dygtig og klarer sine arbejdsopgaver ok. Alligevel har man en fornemmelse af, at man burde gøre mere. At man burde være mere målrettet og have mere styr på tingene. Uden at man har helt greb om, hvad det ’mere’ egentlig er.

12-tals-syndromet lever

Jeg ser det, når dygtige mennesker i starten af deres arbejdsliv kommer ind ad min dør og fortæller om belastningssymptomer – de har hjertebanken, hovedpine, koncentrationsbesvær og sover dårligt (og føler i øvrigt ofte både skam og skyld over ikke at kunne klare presset).

Det er ikke kun en fornemmelse fra mit kontor på Frederiksberg. Den netop offentliggjorte Nationale Sundhedsprofil viser, at det stort set aldrig før har stået så skidt til med den mentale sundhed i Danmark – og at det især er de yngre generationer som har det svært.

De har brug for at vide, at 70 eller 80 procent er det, vi stiler efter, og de har brug for ord på, hvad 80 procent er

Cecilie Burkal Cohrt

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at de jo bare gør, hvad vi har lært dem.

”Du skal have en plan.”

”Du skal gå efter at få 12 – og hvis du ikke får 12, så er der noget, du kan gøre bedre”.

De har gået gennem et uddannelsessystem, der har fokus på, at du skal have et mål, og at du skal spotte dine fejl. Samtidig er det også et system, der giver konstant feedback med karakterer på hver enkelt opgave, nationale tests, uddannelsesplaner osv. Og der er kontakt afregning. Hvis du ikke får det rette snit, så kommer du ikke ind på uddannelserne.

Når de så rammer arbejdsmarkedet, er der ofte ikke opmærksomhed på dette. Stort set ingen steder på arbejdsmarkedet går man efter 100 procents målopfyldelse hver gang – det er for tidskrævende, og virkeligheden går ofte for hurtig til, at det kan betale sig at gå i detaljer med at gøre fx udkast perfekte.

Desuden har de færreste arbejdspladser en feedback-kultur, der gør, at det er tydeligt, hvornår og hvordan man kan forvente feedback.

Men du kan ikke få 12 på arbejdsmarkedet

Alt i alt betyder det, at du ikke kan få 12 på arbejdsmarkedet. Der er meget sjældent en fast ramme, som du kan måle dig op imod. Og rigtig ofte skal du padle rundt og finde dine egne ben og succeskriterier.

For at løse denne udfordring skal vi blive meget bedre til at forstå, at nye, yngre medarbejdere skal have et team, de kan spejle sig i. De skal vide, om tavshed betyder, at de gør det godt eller skidt. Der skal forventningsafstemmes. Meget. Især i starten.

De har brug for at vide, at 70 eller 80 procent er det, vi stiler efter, og de har brug for ord på, hvad 80 procent er. De har også brug for ros, når de leverer, og når de ikke leverer, har de brug for at vide, at vi alle sammen rammer ved siden af fra tid til anden. Det betyder ikke, at man bliver fyret.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Zealand Sjællands Erhvervsakademi

REKTOR

Zealand Sjællands Erhvervsakademi

Nordic Genetic Resource Center

NordGen søger afdelingschef til genbanken

Nordic Genetic Resource Center

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?