Opråb: Uddannelsesaftale risikerer at forværre arbejdskraftmangel

Midt i en situation med arbejdskraftmangel forhandler politikerne om udflytning af uddannelser.

Centralt er der et politisk krav om at skære optaget med op til 10 pct. på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier i de større byer, hvor det ikke kan lade sig gøre at flytte uddannelser ud. Men pas nu på med at skære 10 pct.

Vi har ikke brug for, at færre unge får en uddannelse, men at vi får styrket uddannelsestilbuddene i hele landet. Vi bifalder at uddannelsessteder, der ligger udenfor de større byer, får løftet økonomien, men man skal passe på med at lægge uddannelsesstederne i Aarhus, Aalborg, Odense, København, Roskilde og Lyngby i et stramt jerngreb. Der skal være mulighed for at uddanne de studerende, som arbejdsmarkedet hungrer efter.

Nogle påstår, at man med fordel kan skære ned på optaget på universiteterne, fordi der er blevet uddannet flere i de seneste 15 år. Men dels har de mange kandidater bidraget til et kæmpe løft i virksomhederne og samfundsøkonomien. Og dels er optaget faktisk allerede reduceret.

Sidste år så vi det laveste antal nye studerende på universiteterne siden 2010. Optaget på humaniora er allerede blevet reduceret med hele 39 procent siden 2013. Det kommer til at slå igennem i de kommende år - der bliver markant færre uddannede i de kommende år.

Der er rift om akademikerne 

Vi håber, at politikerne husker på den allerede gennemførte reducering i optaget, og at der tages højde for den enorme udvikling, der er i gang på arbejdsmarkedet:

To ud af tre akademikere er nu ansat i den private sektor, og andelen er endnu højere for de nyuddannede. Samtidig er ledigheden blandt dimittender den laveste i mange år, og den falder fortsat.

Der er rift om akademikernes kompetencer. Sidste år oplevede hvert tredje af DM’s privatansatte medlemmer at blive headhuntet af en eller flere arbejdsgivere, hvilket med al tydelighed viser, at de er eftertragtede. Det gælder både naturvidenskabelige, tekniske, sundhedsvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske kandidater.

Efterspørgslen på universitetsuddannede medarbejdere vil ikke blive mindre. Tværtimod! Den grønne omstilling kræver, at vi får udviklet helt nye biosolutions, ligesom der bliver øget brug for vores naturvidenskabelige medlemmer indenfor energiområdet, når vi skal omlægge til bæredygtig energiformer. Selvom der er dimittendledighed på nogle STEM-fag, er den generelle ledighed lav.

Der er også bud efter humanisterne. Faktisk har humanisternes indtog på det private arbejdsmarked været markant de seneste 10 år. Antallet af akademikere med en humanistisk uddannelse er fx steget med 88 pct. i it-branchen i perioden. Kandidater fra humaniora ansættes bl.a. til projektledelse og it-konsulentbistand eller på områder, hvor formidling, databehandling og evner til at analysere komplicerede sammenhænge er vigtige. Det er særligt i konsulentbranchen, indenfor handel, virksomhedsrådgivning og kommunikation, at fremgangen har været stor.

Bliver vi ved it-branchen, er der derudover brug for, at de mange andre uddannelsessteder, der uddanner til it-branchen, får lov til at uddanne flere - fremfor færre.

Vi går glip af innovation, arbejdspladser og skatteindtægter

Vender vi blikket mod life science-branchen, forventes det, at der skal ansættes yderligere mange tusinde til branchen de kommende år. Det duer ikke at sætte loft på, at de kan uddannes. Vi skal ikke gå glip af innovation, arbejdspladser og skatteindtægter.

I hovedstadsområdet er der absolut ikke brug for, at der bliver uddannet færre pædagoger, lærere eller andre professionsbachelorer fra Københavns Professionshøjskole, for der er allerede mangel på dem i bl.a. skoler, daginstitutioner og sundhedsvæsenet.

Der er brug for politikere, der følger med i udviklingen på arbejdsmarkedet og ikke skaber flaskehalse, fordi de skærer for meget ned på uddannelsespladser. Det gælder både på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier.

Der er også brug for, at politikerne skaber økonomisk stabilitet i de faglige miljøer, hvis antallet af studenter sænkes. Vi har brug for stærke faglige miljøer, der kan tjene som et vidensberedskab, så vi er klar, når der pludselig viser sig nye udfordringer, uanset om det er epidemier, klimaudfordringer, krig i Ukraine eller store problemer med unges trivsel.

Uddannelsesplanen blev lanceret op til kommunalvalgkampen, men nu er det tid til at besinde sig og reducere 10 pct.-nedskæringen, så vi kan sikre, at der uddannes tilstrækkeligt med arbejdskraft. Der er samtidig brændende behov for, at de potentielt berørte faglige miljøer understøttes, så vi kan klare samfundets fremtidige udfordringer.