Camilla Gregersen: Hjælp de unge i job frem for at sable dagpengene ned

Der er nu slutspurt i forhandlingerne om forringelser af dagpenge for de nyuddannede.

Lad mig slå fast fra starten, at der ikke er noget, de unge hellere vil, end at lande et job hurtigt. Det ønsker vi som fagforening også, så de unge får højest mulig løn fra start af og kan bruge deres uddannelse og faglighed. Men indtil de lander et job, skal de da have et sikkerhedsnet.

Socialdemokraterne og blå bloks holdning er, at de nyuddannedes dagpenge skal sættes markant ned til 9500 kroner om måneden. Oveni det har Socialdemokratiet spillet ud med, at dagpengeperioden for nyuddannede skal halveres til kun ét år. Der er altså et flertal for dagpengeforringelser, men jeg håber alligevel, at udspillet bliver ændret i forhandlingerne med flere partier, så forringelserne mindskes.

En del vil falde ud, hvis dagpengeperioden halveres

Halvering af dagpengeperioden vil få 10-20 procent af de nyuddannede fra universiteterne til at falde helt ud af dagpengesystemet. Det vil have uoverskuelige økonomiske konsekvenser for de unge, som det rammer. De kan oveni stress og studiegæld se sikkerhedsnettet revet væk under sig. Det vil oveni have en social slagside, fordi de nyuddannede, der ikke har et stærkt netværk – eller ikke har forældre, der kan hjælpe dem med relationer – naturligvis har sværere ved at lande det første job.

Når man falder ud af dagpengesystemet, bliver pengene så små, at man også ofte fravælger kontingent til fagforening. Det giver en endnu længere vej ind på arbejdsmarkedet, når man ikke kan få rådgivning andre steder end i jobcentrene. Og det kan blive en bombe under vores kollektive forsikringsordning på arbejdsmarkedet, hvis de unge fravælger de kollektive sikringsordninger: a-kasser og fagforeninger.

De unge arbejdsløse er ikke en privilegeret elite

Udspillet bliver præsenteret som noget, der primært rammer akademikere, som underforstået er en privilegeret elite, som den brede befolkning ikke behøver at fatte sympati for.

Men forslaget rammer også unge, der har taget en kort eller mellemlang uddannelse og nogle af de unge på erhvervsuddannelserne. Et år efter uddannelsen er akademikere faktisk kendetegnet ved at være en smule bedre end gennemsnittet i forhold til at forlade ledighedskøen ifølge Danske A-kasser.

Vi har i DM råbt højt om sagen, og jeg håber, at mange flere faglige organisationer vil sige fra her i slutspurten, ligesom Socialrådgiverne, DLF m.fl. gjorde i denne fine melding sammen med os. For det rammer bredt.

Og hvis dagpengeforringelserne kun ramte unge akademikere? Så skulle vi da også sige fra! En universitetsuddannelse er altså ikke længere en adgangsbillet til en vellønnet elite. Man bliver ikke en del af eliten ved at drømme om at få ansættelse i teknik- og miljøforvaltningen i en kommune eller at få et job i konsulentbranchen!! Og man kan under alle omstændigheder ikke betale regninger som ung med en løn, som først får senere.

Retorisk bliver det fremstillet som om, at de, der får fordele, fortjener det, og at de, der betaler prisen, også fortjener det. De unge nyuddannede bliver beskrevet som ressourcestærke, og derfor skal de ikke hjælpes mere. Men de skal da ligesom andre have en hånd ind på arbejdsmarkedet.

Jeg appellerer derfor til de politiske partier om ikke at halvere dagpengeperioden.

De unge har gjort alt, hvad man har sagt til dem

Udover at halvere dagpengeperioden vil regeringen sænke dagpengene for unge ikke-forsørgere under 30 år til blot 9.500 kroner om måneden, hvilket svarer til 50 procent af den normale dagpengesats. Så de unge for alvor kan blive motiveret til at tage et job, må vi forstå!

Men de unge er langtfra dovne, og de fortjener ikke mere pres. Vi taler om en ungdomsgeneration, som har gjort alt det, man har sagt til dem: De skulle starte tidligt på uddannelse og blev motiveret med højere karaktersnit, hvis de gik hurtigt i gang. De er kommet igennem uddannelse under en presset fremdriftsreform med konstante deadlines, der ikke kunne udsættes. Og de har stort set alle haft studiejob ved siden af fuldtidsstudier.

De unge er flittige og dedikerede, og det er uretfærdigt, usolidarisk og tarveligt at gennemhulle deres sikkerhedsnet. De unge kan ikke gøre for, at politikernes fremdriftsreform pressede flere årgange af studerende hurtigt ud på få år, hvilket har medvirket til, at dimittendledigheden er steget.

Der er ikke noget, de unge hellere vil end at få et job hurtigt. Det er vist kun i Finansministeriets regnemodeller, at en lavere ydelse vil få de unge markant hurtigere i job, for der næppe en gruppe, som er mere motiveret for at komme i job. De unge søger allerede job, og de søger bredt – på både brancher og jobtyper.

I erkendelse af, at der er et flertal, der vil forringe satsen så meget, har IDA og DM appelleret til, at de politiske partier i hvert fald venter med at sætte satsen ned til efter et halvt år. Jeg sagde til JP i den forbindelse: “Det handler om at minimere skaderne” på dagpengesystemet. Det virker i pressen som om, at nogle af politikerne fra blå blok vil lytte til det.

De økonomiske vismænd har endda også advaret mod at sætte dagpengesatsen ned.

Så jeg håber virkelig, at politikerne lytter! Men der skal lægges pres på her i slutspurten af forhandlingerne.

Hårdt ikke at være en prioriteret vælgergruppe

Protesterer de unge så vildt over udspillet? Nej - de bøjer bare nakken. Ligesom de har bøjet nakken for fremdriftsreform og de andre pressende reformer, der har ramt de unge de sidste år.

De politiske realiteter er desværre, at de unge ikke udgør en attraktiv vælgergruppe. Der er ikke mange af dem, og det er ikke en hemmelighed, at politik bliver skræddersyet til de større vælgergrupper.

Men helt ærligt fortjener de unge vores solidaritet, selv om de ikke er en stor generation. Vi skal bakke dem op, selv om de åbenlyst ikke er en prioriteret vælgergruppe på Christiansborg.

De unge skal ikke betale hele prisen igen. De er allerede presset fra mange sider. De kan ikke komme ind på boligmarkedet, og de sidder tilbage med hele samfundets klimaregning.

Løft af dagpengesats er tiltrængt

I regeringens udspil er der et løft af dagpengene på op til 5.000 kroner de første tre måneder, man er ledig, forudsat at man har fire års anciennitet i dagpengesystemet og har haft 2 års arbejde i løbet af de sidste 3 år. Det er absolut tiltrængt med et løft af dagpengesatsen, som er blevet udhulet gennem mange år.

DM og en række andre fagforeninger har i årevis gjort politikerne opmærksomme på behovet for forbedring af dagpengesystemet, så det er da godt, at vi har vundet lidt gehør her.

Men en anelse forbedringer for dem, der har godt gang i arbejdslivet, legitimerer ikke, at de nyuddannedes sikkerhedsnet reduceres så markant. De unge har allermest brug for tryghed og en hjælpende hånd til at komme godt ind på arbejdsmarkedet.

Hjælp en nyuddannet ind på arbejdsmarkedet

Vi skal i stedet hjælpe de nyuddannede i gang ved at give dem en chance på arbejdsmarkedet – også selv om de ikke har 10-15 års erfaring. Her kan vi faktisk alle sammen gøre en forskel ved at give en nyuddannet chancen, når der er en jobåbning.

Det er hårdt at sende ansøgning efter ansøgning og få afslag om, at ”Vi har valgt én med mere erfaring”, for hvordan skal man komme i gang med at få den rette erfaring, hvis man ikke kan lande det første job?

Vi kan også bygge flere broer til arbejdspladserne allerede under studietiden, så de nyuddannede slipper for at begynde arbejdslivet med en stressende arbejdsløshedsperiode. Og vi skal lave flere match med de arbejdspladser, der mangler arbejdskraft. Det har DM foreslået sammen med arbejdsgiverorganisationerne allerede for et år siden. Der er masser af tiltag, vi kan gøre for at hjælpe de unge hurtigt i job – og som vil virke bedre end at sable deres dagpengesats så markant ned.