Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Charlottenlund Slotspark, natur, klima og skov
Det er tid til at få kigget på at få sat arbejdstiden ned, skriver Netværket Bæredygtig Fagforening. For vækstsamfundet har kostet, og vi skal rydde op efter 150 års overforbrug af fossil og mental energi.
Foto: Mikkel Østergaard, BAM/Ritzau Scanpix
Debat

4 skridt på vejen til kortere arbejdstid

Det skal være muligt for alle at arbejde mindre tid og mere bæredygtigt. Fagforeninger har indset, at tiden er moden til at sætte arbejdstid på dagsordenen, skriver Netværket Bæredygtig Fagforening.

Fagforeninger og politikere har af flere omgange kæmpet for en arbejdstid, der passer til den tid, vi lever i. Vi fik en 8-timers arbejdsdag i industrisamfundet. Nu står vi midt i en digital revolution, som har øget vores produktivitet enormt.

Men i 30 år har vi ikke vekslet produktivitetsstigning til andet end lønstigninger til forbrug og betalt med øget stress. 

Vi ved nu, hvad vækstsamfundet har kostet, og vi skal rydde op efter 150 års overforbrug af fossil og mental energi.

At skabe alliancer, der undersøger veje til kortere arbejdstid, bliver derfor næppe svært. For fagforeninger og andre aktører har allerede indset, at tiden igen er moden til at sætte arbejdstid på dagsorden.

Sammen kan vi sætte en kurs i DM, der har potentiale til at gøre samtiden bæredygtig for alle.

For at kunne leve bæredygtigt søger flere i dag fleksible arbejdsliv og arbejder færre end 37 timer ugentligt. Dét skal være muligt for alle.

Kortere arbejdstid er mere bæredygtigt

For at kunne leve bæredygtigt søger flere i dag fleksible arbejdsliv og arbejder færre end 37 timer ugentligt. Dét skal være muligt for alle.

Flere foreninger mener nu, at kortere arbejdstid bør være for alle, fordi alt for mange i dag invalideres af stress, og vi alle trues af nutidens overproduktion og overforbrugs påvirkning af klimaet.

Kortere arbejdstid kan bidrage til den oprydning efter vækst- og forbrugssamfundet, som vi allerede har sat i gang med den grønne omstilling. Argumentet beror på både nyere forskning og konkrete forsøg, som mange har vist, og vi selv har præsenteret i flere tidligere indlæg her på bloggen.

DM’s kongres i juni kan blive trædestenen ind i en tid, hvor vi arbejder mindre og lever bæredygtigt. I Netværket Bæredygtig Fagforening har vi derfor indsendt et forslag om, at DM skal styrke arbejdet henimod kortere almen arbejdstid.

Vi har også formuleret et forslag om, at DM skal bidrage til at vi får undersøgt, hvad kortere arbejdstid kan give DM’s medlemmer, og hvordan den almene arbejdstid kan sættes ned.

Vi håber, at det vil skabe en levende debat og at det kan ende i en beslutning til DM Kongressen i juni.

Fire skridt til kortere arbejdstid

Vejen til en nedsat almen arbejdstid må bestå af flere stier, der kan være forskellige for hvert fag og branche, men som over en årrække kan samles til en fælles bæredygtig alfarvej.

En af de forskere, der kan vise vejen frem, er den britiske forsker Anna Coote. Hun delte sine anbefalinger i DM i december og udfolder dem i bogen The Case for a Four Day Week

Her foreslår hun, at fagforeninger, arbejdsgivere og partier sammen skal bane vejen til kortere almen arbejdstid.

Sådan kan man få kortere arbejdstid

Det britiske forsker Anna Coote anviser 4 fire overordnede skridt mod kortere arbejdstid, der kan tages ét for ét over tid:

  1. 'Jorden skal gødes' 
  • Tidlige dialoger og accept af trinvise mindre justeringer
  • Vis og lær af andres gode erfaringer
  • Husk social lighed og inkluder alle fag i udviklingen
  1. Innovation skal understøttes på arbejdspladser
  • Forbered trepartsforhandling
  • Styrk individuel forhandling
  • Støt tiltag på arbejdspladserne
  1. Eksisterende aftaler om arbejdstid skal styrkes 
  • Flere omsorgsdage
  • Længere forældreorlov
  • Flere faste fælles fridage
  • Flere seniorordninger
  • Giv ret til at være ‘offline’
  1. Forandringer skal forankres bredt 
  • National arbejdstidskommission
  • Indtænk livstidsindkomst
  • Timer skal lønnes efter ny ratio
  • Integrer i brede politiske tiltag

Hvor 4-dages arbejdsuger er godt for nogle, er 5-dages arbejdsuger med 6 arbejdstimer om dagen bedre for andre

Tid og tålmodighed

Anna Coote anbefaler altså, at vi gradvist sætter arbejdstiden ned med brug af flere metoder.

Hvor 4-dages arbejdsuger er godt for nogle, er 5-dages arbejdsuger med 6 arbejdstimer om dagen bedre for andre. 

Fagforeninger skal bidrage med viden om sine medlemmers arbejdsliv, ønsker og behov. På tværs af fag skal modeller for at sænke arbejdstiden udvikles, der sikrer, at selvom vejene derhen er forskellige, så vil alle brancher over tid ende det samme sted.

At nedsætte den almene arbejdstid vil tage tid. Derfor er det også bare om at komme i gang.

DM’s afsæt kan ske ved, at kongressen vedtager, DM nu skal ’gøde jorden’, som skal være bæredygtig.

I netværket Bæredygtig Fagforening tror vi, ligesom mange andre i dag, at veje til kortere arbejdstid igen må forfølges.

Hvordan kortere arbejdstid kan svare på samtidens stress- og klimakrise, ønsker vi nu mange gode samtaler om i DM, og vi ser frem til fornuftige vedtagelser ved årets kongres.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Grønlands Selvstyre, Miljøstyrelsen for Råstofsområdet

Chef for Afdelingen for Geologi under Departementet for Råstoffer og Ju...

Grønlands Selvstyre, Miljøstyrelsen for Råstofsområdet

Zealand Sjællands Erhvervsakademi

REKTOR

Zealand Sjællands Erhvervsakademi

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?