Benhård kalkule: Arbejdsmiljø er et spørgsmål om kroner og ører
Det kan undre, at mange arbejdspladser ikke mere aktivt investerer i det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Det er nemlig godt for bundlinjen, skriver analysefolk på Arbejdsmiljøbloggen.
Alle kan blive enige om, at et godt arbejdsmiljø er en god ting for arbejdspladsen, men i snakken om arbejdsmiljø bliver det ofte glemt, at det også er et spørgsmål om benhård forretning. Mange steder lægger man netop nu den sidste hånd på næste års budget, og det kan i den sammenhæng undre, at mange arbejdspladser ikke mere aktivt investerer i det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
Vi har i DM netop afsluttet en større medlemsundersøgelse, hvor knap 5.000 medlemmer har svaret på spørgsmål om deres psykiske arbejdsmiljø, og selv om det ikke er første gang, at vi laver en undersøgelse om vigtigheden af et godt psykisk arbejdsmiljø, så er det første gang, hvor fokus også har været på den gode forretning - hvilket er noget, som den kedelige økonomichef, deraf en eller anden grund ofte også sidder i arbejdsmiljøudvalget, ofte lytter lidt ekstra til.
Analysen viser en tydeligt positiv sammenhæng mellem høj produktivitet og godt psykisk arbejdsmiljø.
Hvor medarbejdere med dårligt psykisk arbejdsmiljø i gennemsnit vurderer deres produktivitet til 6,4 på en skala 0-10, så vurderer dem med bedst psykisk arbejdsmiljø i gennemsnit deres produktivitet til 7,8. Det lyder måske ikke som den store forskel, men det er altså en produktivitetsforskel på 22 procent. Hvis man tænker nærmere over det, så giver det faktisk også sig selv. Der er jo ikke noget at sige til, at man kan få mere fra hånden, når man ikke skal slås med udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø.
Ikke nok med at medarbejdere med dårligt psykisk arbejdsmiljø er mindre produktive. De er også mere tilbøjelige til at søge væk fra deres arbejdsplads.
Analysen viser, at 29 procent af dem, der har dårligt arbejdsmiljø, har søgt et nyt job den seneste måned. Der er altså ikke blot tale om overvejelser om at søge væk, men at medarbejderne konkret har rettet CV’et til og formuleret en ansøgning til en anden arbejdsgiver. Til sammenligning gælder det samme kun for syv procent af dem, der har et godt psykisk arbejdsmiljø.
Tilbøjeligheden til at søge væk firedobles altså, hvis man har et dårligt psykisk arbejdsmiljø frem for et godt. Sætter man dette tal i forhold til det store videnstab, der ofte er, når en god medarbejder stopper - og til de omkostninger, som der er til rekruttering og oplæring af nye folk - så undrer man sig over, at det ikke i større grad har ledelsens bevågenhed.
Men det gode arbejdsmiljø handler ikke kun om fastholdelse af medarbejdere. Da vi i DM i efteråret bad vores studerende pege på, hvad der var vigtigt for dem, når de skal finde en fremtidig arbejdsgiver, så satte 93 procent kryds ved et godt arbejdsmiljø, hvilket uden sammenligning var topscoren. For eksempel sagde knap 60 procent, at socialt ansvar betyder noget, mens kun hver femte vægter høj løn, når de skal findes deres fremtidige arbejdsgiver.
Tallene taler et tydeligt sprog. Et godt psykisk arbejdsmiljø er godt for produktiviteten, det er ekstremt effektivt til at fastholde de gode folk. Det gør det til noget nær den bedste investering, man kan gøre, hvis man vil tiltrække fremtidens medarbejdere.
Og vi har alle en stor opgave i at minde vores ledere og arbejdspladser om dette, så vi sammen får vendt den kedelige tendens med, at hver fjerde magister har et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
