Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Anders Dalsager
Debat

Kræv fakta i SU-debatten

Flere arbejdsgiver- og FH-organisationer kører kampagner mod de studerendes SU. Men argumenterne hviler ofte på et tyndt grundlag. Det skal vi give modsvar til i DM, skriver Anders Dalsager.

SU’en har i årtier været vigtig i indsatsen for lige adgang til uddannelse i Danmark. Gennem den sikrer vi, at alle studerende bliver økonomisk understøttet under deres uddannelse. Også selvom de kommer fra lavindkomstfamilier og/eller hjem med ikke-akademiske forældre.

Alligevel er der stemmer, som kræver hele eller dele af SU’en afskaffet. Ofte ud fra argumenter, der bygger på et svagt empirisk grundlag. Heriblandt findes organisationer fra den ”gamle” fagbevægelse – såsom Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Metal. Samt en arbejdsgiverorganisation som Dansk Erhverv.

Derfor er det vigtigt, at vi i DM giver klare og velbegrundede modsvar til SU-modstanderne. Ikke alene er det samtlige vores kommende medlemmer, der risikerer at blive ramt, hvis SU’en afskaffes. Offentligheden og de politiske beslutningstagere skal også gøres fuldstændig klart, at den sociale lighed i adgangen til uddannelse og uddannelsesniveauet i samfundet risikerer at blive forringet, hvis den danske SU-ordning skæres ned.

Et godt eksempel på en fakta-fattig argumentation for SU-afskaffelse blev d. 2.11. leveret i et indlæg i Politiken af uddannelseschef Mads Eriksen fra Dansk Erhverv. Her talte Eriksen varmt for en afskaffelse af SU for studerende på kandidatuddannelserne ud fra to påstande: For det første, at de kandidatstuderendes SU sagtens kan afskaffes uden at hæmme, hvor mange unge fra lavindkomst- eller ikke-akademiske hjem, der får en kandidatgrad fra et universitet. Og for det andet, at Norges tidligere afskaffelse af SU-lignende studiestipendier ikke har øget den sociale ulighed i tilgangen til uddannelser i vores nordlige naboland.

Ingen af disse påstande holder dog vand, når man kigger efter.  

Således viser en undersøgelse blandt danske universitetsstuderende i store akademiske fagforbund, at 46 procent med forældre uden lang videregående uddannelse ville overveje at droppe kandidatuddannelsen, hvis SU’en afskaffedes her. Også hvis de blev tilbudt ekstra studielån.

Hvilket stemmer med den eksisterende enighed i uddannelsesforskningen om, at unge fra lavindkomst-hjem uden uddannelsestradition i højere grad end andre afholder sig fra at pådrage sig gæld eller tage risici, når de skal beslutte, om de vil studere.

Alt i alt tyder meget derfor på, at en afskaffelse af SU’en vil være et voldsomt tilbageslag for den vision om lighed

Anders Dalsager

Et studie af følgerne af den danske SU-reform i 1988 (Arendt, 2013) viser i den forbindelse også, at den SU-forøgelse, der gennemførtes fra slut-firserne, historisk fik markant flere med svag socioøkonomisk baggrund til at gennemføre uddannelser. Hvilket lægger op til, at en svækkelse af SU’en vil føre til den modsatte udvikling.

Tilsammen viser forskning og undersøgelser altså dermed, at en SU-afskaffelse på kandidatuddannelsen – modsat Dansk Erhvervs påstande - vil skabe yderligere hindringer for, at flere unge fra lavindkomst-hjem og hjem uden uddannelsestradition får en kandidatuddannelse.

Men hvad så med forholdene i Norge, hvor Dansk Erhverv påstår, at afskaffelsen af studiestipendier ikke fik negative konsekvenser for den sociale lighed i tilgangen til uddannelse?

Her støtter tallene heller ikke SU-modstander-siden.

Efter den norske SU-afskaffelse i 2002 er procentdelen af norske universitetsstuderende, der falder fra i deres uddannelse eller ender med at studere på deltid, nemlig steget. Dette gælder især studerende med svagere sociale baggrunde, der i fraværet af en SU-ordning finder det nødvendigt at tage mere arbejde ved siden af studierne for at forsørge sig.

Tal fra Norges Statistisk Sentralbyrå viser i den forbindelse, at forældrenes uddannelsesniveau bliver stadig vigtigere for, om norske unge vil gennemføre en akademisk uddannelse.

Alt i alt tyder meget derfor på, at en afskaffelse af SU’en vil være et voldsomt tilbageslag for den vision om lighed og stadig bedre adgang til uddannelsesmuligheder for alle, der har været bærende for udviklingen af det danske velfærdssamfund.

I DM bør vi derfor- medlemmer som tillidsvalgte – konfrontere de stemmer, der taler mod SU’en, og fremhæve de mange fordele, som den nuværende, danske studieunderstøttelsesordning byder på. Det er en viden og en argumentation, der i sidste ende kan få stor betydning, hvis der på Christiansborg skabes interesse for at nedsætte SU’en. På samme måde, som det er sket med de nyuddannedes dagpenge. 

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad