Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Dekan Henrik Halkier, Aalborg Universitet
Foto: Aalborg Universitet
Blog og debat

Dekan: Det er på høje tid, vi begynder at forske i bæredygtig adfærd

Vi skal stoppe med at spørge, om humaniora og samfundsvidenskab har en rolle at spille i den grønne omstilling. Tiden er kommet til at diskutere, hvordan vi kan bruge viden fra human- og samfundsvidenskaber til at understøtte den grønne omstilling, skriver dekan Henrik Halkier.

Emneord:

Vi står lige nu over for alvorlige klimaforandringer. Folketingets partier har derfor afsat 2,7 mia. kr. af næste års forskningsreserve til grøn forskning, som skal understøtte en omstilling af vores samfund, så vi kan bremse den bekymrende udvikling.

Her er det særligt bemærkelsesværdigt, at politikerne denne gang ikke kun har blikket rettet mod teknologiske løsninger, men også fremhæver behovet for forskning i bæredygtig adfærd og samfundsmæssige konsekvenser.

Det er på høje tid, fristes jeg til at sige.

Fra alle sider af forskningsverdenen har vi længe råbt op om, at det ikke nytter udelukkende at satse på udvikling af teknologiske løsninger. Den udfordring, vi står overfor, er menneskeskabt, og det kræver derfor et fokus på menneskets handlinger og adfærd, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling.

Et komplekst problem kræver komplekse svar

Lige nu arbejder forskere på Aalborg Universitet f.eks. med at undersøge, hvad det kræver at ændre vores fjernvarmesystem, så det ikke længere er baseret på fossile brændstoffer, men alternative energikilder. Her er brug for teknologiske fremskridt for at sikre, at det overhovedet er muligt.

Men et nyt fjernvarmesystem, som betyder, at vi i højere grad bruger varmen, når vi har en høj produktion af vedvarende energi og undgår at bruge varme, når produktionen er lav, vil også kræve en helt ny indretning af vores bygninger. Kommunale medarbejdere, VVS-installatører, fjernvarmeeksperter m.fl., som ikke nødvendigvis er vant til at samarbejde, er derfor nødt til sammen at sikre, at vi får skabt holdbare løsninger.

Og så er der os forbrugere. Hvad vil det kræve at få os til at ændre adfærd, så det overhovedet bliver muligt at implementere et nyt fjernvarmesystem?

Den kompleksitet, der ligger i at skabe en bæredygtig omstilling på bare et enkelt område inden for energisektoren, synes jeg, er et godt eksempel på, hvad det vil kræve at lave den omstilling af hele samfundet, som regeringen har sat et mål om, og som de nu også afsætter forskningsmidler til. Og her er teknologiske fremskridt ikke hele svaret.

Hvordan vil vi f.eks. globalt og nationalt håndtere de mange mennesker, som forventes at måtte flygte som følge af klimaforandringer?

Hvordan skaber vi en bæredygtig turismeudvikling, hvordan indretter vi vores byer på en bæredygtig måde?

Eller hvordan får vi i fremtiden flere mennesker til oftere at vælge bæredygtige transportløsninger?

Jeg synes på den baggrund, at det er på tide, at vi stopper med at spørge, om humaniora og samfundsvidenskab har en rolle at spille i den grønne omstilling, og i stedet diskuterer, hvordan vi kan bruge viden fra human- og samfundsvidenskaber til at understøtte den grønne omstilling.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen