Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Bæredygtig Fagforening
Blog og debat

Fagligt netværk: Bæredygtig omstilling er ikke en tilskuersport

Der er brug for et skift fra kortsigtet, snæver ledelse, der ser virksomheders involvering i lokalsamfundet som unødvendigt spild af tid og penge, til bæredygtig ledelse med vægt på ansvarlighed og samvirke. Det skriver professor emeritus Jeppe Lessøe.

Emneord:

”Indtil nu har samfundet betragtet miljørevolutionen omtrent som en sportsbegivenhed – én hvor tusinder mennesker sidder på bænkene og ser til, mens kun en håndfuld er ude på banen og aktivt forsøger at påvirke kampens resultat. I dette tilfælde afhænger succesen af, om vi fjerner de imaginære barrierer, der adskiller tilskuerne fra spillerne, så vi alle kan blive involveret. At redde verden er ikke en tilskuersport.”

Sådan skrev daværende leder af World Watch Institute, Lester Brown, helt tilbage i 1992.

Det var få år efter, at FN havde lanceret visionen om bæredygtig udvikling. Inspireret af den og helt i tråd med Browns pointe tog den daværende danske regering en række initiativer, der skulle styrke borgerdeltagelsen i den bæredygtige udvikling.

Der var folkeoplysningskampagnen Vor Fælles Fremtid, eksperimentet Grønne Kommuner, den Grønne Fond og Grøn Guide ordningen, som alle gik ud på at understøtte borgernes deltagelse i bæredygtig omstilling.

Men da VK-regeringen kom til magten i 2001, blev enhver form for statsstøtte til borgerdeltagelse fjernet. Siden da har skiftende regeringer ikke gjort noget for at etablere lignende strukturer eller økonomiske støtteordninger. Dette vel at mærke i en tid, hvor klima- og biodiversitetskriserne og voksende psykisk stress i arbejds- og uddannelsesliv truer med at underminere vores samfunds bæredygtighed.

Mere involvering nedefra

I det lys er det interessant, at der på det seneste er kommet en række markante forslag til, hvordan borgernes aktive deltagelse i bæredygtig udvikling kan fremmes.

På baggrund af et borgerforslag blev regeringen sidste år presset til at oprette et nationalt klimaborgerting. Det vil give borgerne stemme i den politiske debat, men trods alt kun involvere nogle få borgere.

Derfor har Broen til fremtiden med deltagelse af DM samt andre fagforeninger og NGO'er foreslået etablering af lokale borgerting for bæredygtig omstilling. Og senest har 11 organisationer foreslået regeringen at etablere en grøn demokratifond på 150 millioner kr. årligt.

Der er givetvis nogen, som umiddelbart vil undre sig over, at DM som fagforening er med til at foreslå etablering af lokale borgerting. For os i Bæredygtig Fagforening giver det imidlertid god mening.

Det bæredygtige arbejdsliv

For det første handler et bæredygtigt arbejdsliv ikke kun om det, der sker inden for virksomhedens eller institutionens mure.

Vores arbejdspladser ligger i kommuner og lokalsamfund. Her spiller de typisk en ret anonym rolle, men potentielt kan samspillet mellem dem og det øvrige lokalsamfund udgøre en vigtig drivkraft for bæredygtig udvikling.

Initiativer til samarbejde om cirkulær økonomi samt bæredygtig omstilling af transport, forsyningstjenester, boligpolitik, handelsliv, beplantning og naturbaserede løsninger på klimaforandringerne er emner, hvor arbejdspladsernes aktive medvirken kan bidrage til at styrke en lokal bæredygtig udvikling.

Arbejdspladser indenfor social-, sundheds- og uddannelsesområderne kan ligeledes - i langt højere grad end det sker i dag - indgå i lokale socialøkologiske udviklingsprocesser, der ikke kun vil berige lokalsamfundet, men også udvikle social- og sundhedsarbejdet samt styrke skolers og uddannelsesinstitutioners muligheder for at skabe virkelighedsnær undervisning.

På alle områder vil det kræve et skift fra en kortsigtet, snæver ledelse, der ser involvering i lokalsamfundet som unødvendigt spild af tid og penge, til bæredygtig ledelse med vægt på ansvarlighed, tillidsopbygning, samvirke, synlighed og legitimitet.

For det andet er forholdet mellem vores arbejdsliv og vores civile liv væsentligt for vores personlige muligheder og vanskeligheder med bæredygtig omstilling af vores livsstil.

Det handler dels om, at bæredygtig udvikling af kulturen og praksis på arbejdspladsen kan påvirke vores værdier og praksisser hjemme og i lokalsamfundet og omvendt. Dels er højt arbejdspres med stress til følge afgørende for, om vi oplever at have energi og overskud til bæredygtig omstilling af vores eget liv udenfor arbejdet.

Deltagelse er afgørende

En grøn demokratifond, lokale borgerting og andre lignende initiativer til at understøtte deltagelse i bæredygtige forandrings- og læreprocesser er, som Lester Brown gør opmærksom på i citatet, afgørende for, at vi kommer i mål at omstille vores samfund til en højere grad af bæredygtighed.

I netværket arbejder vi for, at de nødvendige nyskabelser ikke kun handler om det civile lokale liv udenfor arbejdet, men som noget væsentligt også skabe sammenhænge mellem arbejdsliv og det øvrige hverdagsliv.

Vi arbejder også for at aktivere de mange faglige ressourcer, der findes blandt DM’s medlemmer, til at fremme den udvikling. Det gælder både dem med viden indenfor natur, teknik og bæredygtighed samt de, der har kompetencer indenfor facilitering af sociale forandrings- og læreprocesser.

Alle, der er interesseret i at deltage, er velkomne til at kontakte os.

Vær med

Bæredygtig Fagforening mødes én gang om måneden. 

Næste gang er den 16. december kl. 17-19 i Akademikerhuset, Peter Bangs Vej 30, Frederiksberg.

Du er velkommen til at møde op. Tilmeld dig via www.dm.dk/kalender eller send en mail til Jakob Skovgaard på jkbskvgrd@gmail.com. Det er også muligt at deltage online via Zoom. 

Resultatet af vores diskussioner og aktiviteter vil vi fremover udgive her på bloggen – så følg med!

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen