Grete nedlagde 100 internationale studiepladser - nu skal hun måske skrue op igen

Man skal stå tidligt op for at følge med i de skiftende regeringers omfattende reformplaner for universiteterne.

Det ved om nogen prodekan Grete Bertelsen fra SCIENCE på Københavns Universitet.

”Hver gang politikerne beslutter sig for, at der skal skrues op eller ned for forskellige knapper, kaster det en meget krævende opgave af sig for både ledelse, administration og undervisere. Jeg trak jeg lige vejret dybt en ekstra gang, da SVM-regeringen præsenterede sit reformudspil i onsdags, for jeg ved, hvor stor en arbejdsopgave, der følger med”, forklarer Grete Bertelsen.

Mindst hver 4 er udlænding

For kun fire år siden lød kravet fra den daværende regering, at antallet af internationale studiepladser på de videregående uddannelser skulle beskæres med knap 4000 pladser.

Nu svinger pendulet den anden vej. SVM-regeringen ønsker at skrue op for internationaliseringen igen og genetablere 2500 engelsksprogede studiepladser på universiteterne.

Det er en melding, som prodekanen på SCIENCE er begejstret for.

”På vores fakultet bringer de internationale studerende en særlig værdi med ind, og vore aftagere er rigtig glade for de internationale kandidater. I forvejen optager de mellem 25 og 33 procent af studiepladserne på vores kandidatuddannelser, men vi vil gerne have endnu flere”, siger Grete Bertelsen.

Hun var også prodekan i 2018, da nedskæringerne ramte SCIENCE meget hårdt.

”Vi mistede op imod 85 pladser dengang. Det er rigtig mange for et fakultet som vores. I dag har vi cirka 500 internationale studerende, hvor af godt halvdelen kommer fra andre europæiske lande”, forklarer Grete Bertelsen.

Trods nedskæringerne valgte fakultetet dengang at bibeholde sine engelsksprogede uddannelser. Det er prodekanen glad for i dag.

”Det betyder, at vi slipper for at skulle begynde helt forfra med at etablere uddannelsestilbud, hvis vi skal til at optage flere studerende udefra”, siger Grete Bertelsen.

Internationalt miljø er en del af DNA’et

Begrundelsen for at skære i omfanget af studiepladser i 2018 var, at for få af de udenlandske studerende fandt et job i Danmark efter endte studier. På KU blev SCIENCE særligt påvirket, fordi det er det fakultet, der optager flest internationale studerende. Kun tre af de 37 naturvidenskabelige uddannelser foregår, ifølge Uniavisen, på dansk.

Men det var langt fra kun SCIENCE på KU, der måtte holde for.

I et skriftligt svar til uddannelses- og forskningsudvalget fra Tommy Ahlers, som var uddannelses- og forskningsminister på det tidspunkt, fremgår det, at nedjusteringen af de engelsksprogede studiepladser skete over en bred kam og på tre måder:

• Universiteterne lukkede studiepladser – (i alt 1320 – der er ingen tal for RUC og DTU. red)
• Universiteterne reducerede antallet af studiepladser på en række uddannelser (Ialt 951 pladser, ekskl. RUC og DTU)
• Universiteterne omlagde en række studiepladser til at blive dansksprogede (I alt 1008, ekskl. RUC og DTU)

Nedskæringerne på SCIENCE afstedkom ikke fyringer i 2018 – men de kunne i den grad mærkes alligevel, lyder det fra Grete Bertelsen, der har været dekan i 15 år. Hun er derfor 100 procent positiv overfor planerne om igen at opruste.

”Men lad os nu se, om vi kan bevare vores popularitet internationalt, hvis vi samtidig skal skære et år af flere af kandidatuddannelserne. Det kan jeg godt være stærkt i tvivl om”, påpeger hun.