Dansk Magisterforening

Sådan får vi flere demokratiske virksomheder

Energiselskabet Andel er en af de mere kendte demokratiske virksomheder i Danmark. Det er virksomheder som den, en ekspertgruppe vil fremme med 9 forslag.

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

En ekspertgruppe har 9 anbefalinger til at gøre demokratiske virksomheder mere udbredte - til gavn for både ansatte og samfundet.

I Danmark har der været en lang og stolt tradition for demokratisk ejerskab af virksomheder.

Men udviklingen er gået helt i stå, og det vil regeringen ændre gennem 22 mio. kr. afsat på finansloven de kommende år.

I knapt et år har en ekspertarbejdsgruppe, nedsat af den forrige S-regering, arbejdet på at udarbejde en række anbefalinger til, hvordan området kan styrkes.

Her er ekspertarbejdsgruppens 9 anbefalinger

  1. Mere viden om og bedre kendskab til demokratiske virksomheder

  2. Enklere og klarere muligheder for medarbejdereje af demokratiske virksomheder

  3. Bedre mulighed for omdannelse til en demokratisk virksomhed

  4. Bedre muligheder for generationsskifte til medarbejderejede virksomheder

  5. Forbedring af finansieringsmulighederne for demokratiske virksomheder

  6. Udarbejdelse af anbefalinger for god ledelse for demokratiske virksomheder

  7. Forbedring af demokratiske virksomheders muligheder for at kommunikere med deres ejere (medlemmer)

  8. Bedre mulighed for aktivsikring

  9. Bedre mulighed for grønomstilling.

Erhvervsministeriet oplyser til Akademikerbladet, at de juridiske og økonomiske forhold omkring anbefalingerne er ved at blive afklaret. Man forventer at have et oplæg til det videre arbejde med anbefalingerne klar medio 2023. 

Ekspertarbejdsgruppens sammensætning

S-regeringen nedsatte i sommeren 2021 en ekspertgruppe, som skal styrke videns-grundlaget om demokratiske virksomheder i Danmark og komme med konkrete anbefalinger.

Gruppen med 18 medlemmer bestod af både demokratiske virksomheder, forskere og to fagforeninger - herunder DM.

Ekspertarbejdsgruppen har holdt 11 møder og afleverede sin rapport i juni 2022. Læs rapporten her.

Kilde: Anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder, juni 2022.

}