Dansk Magisterforening

Se listen: Reform sætter disse uddannelser i fare

Regeringens planer om en reform vækker bekymring hos dem, der underviser pædagogstuderende. © Arkivfoto: Melissa Kühn Hjerrild/Politiken/Ritzau Scanpix.

Kandidatreformen Af Laura Skelgaard Paulsen
Del artikel:

Både pædagogstuderende og undervisere frygter et dyk i det faglige niveau, hvis regeringens kandidatreform bliver til virkelighed.

Det står til at gå hårdt ud over kandidatuddannelserne til fremtidens undervisere på landets pædagoguddannelser.

Det viser en udregning lavet af DM baseret på et lækket notat, der viser hvilke kandidatuddannelser, der står til at blive lavet om til enten etårige-eller erhvervskandidatuddannelser, hvis regeringens kandidatreform gennemføres.

Fordi de traditionelle gymnasiefag står til at blive friholdt i reformen, betyder det, at de resterende humanistiske uddannelser skal stå for en endnu større del af omlæggelsen.

Derfor står de pædagogiske kandidatuddannelser, som uddanner undervisere på pædagoguddannelserne, særligt for skud for at blive lavet om.

Tankeløs ide

Jørn Bjerre er lektor i pædagogisk sociologi på Dansk Institut for Pædagogisk og Uddannelsesvidenskab ved Aarhus Universitet. Her underviser han både pædagoger, der videreuddanner sig på kandidatniveau og undervisere på pædagoguddannelserne. Han tror, at en omlæggelse af de pædagogiske kandidatuddannelser reelt vil betyde en nedlæggelse af dem:

“Jeg mener, at to år er betingelsen for, at de studerende får det minimum af tid til fordybelse, der er forudsætningen for, at de tilegner sig de akademiske metoder og discipliner, som arbejdsmarkedet efterspørger”, siger han.

“Vores kandidatstuderende vælger uddannelsen, fordi der i praksis er behov for at styrke de akademiske kompetencer. Derfor mener jeg, at forestillingen om, at man kan tilgodese praksis ved at undergrave udviklingen af disse kompetencer i uddannelserne ganske enkelt tankeløs”.

Forperson for DM, Camilla Gregersen, mener også , at det er en mærkelig vej at gå at omlægge de pædagogiske kandidatuddannelser, særligt set i lyset af, at Reformkommissionen tidligere har udtrykt ønske om stærkere forskning i pædagogik:

“Det er direkte kontraproduktivt, hvis vi ender med at forringe de pædagogiske kandidatuddannelser, hvor dimittender netop kan understøtte, at den nyeste pædagogiske viden kommer praksis til gode”, siger hun.

Bekymring på pædagoguddannelserne

“Det vækker bekymring hos os, hvis regeringen vil skære i længden af vores underviseres uddannelser”, siger Miriam Nordrup, pædagogstuderende og bestyrelsesmedlem i De Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS), der ikke er positivt stemt over for planerne om at nedsætte nogle kandidatuddannelserne til et år:

“Pædagoguddannelsen er den uddannelse med det laveste taxametertilskud, så vi ved, at besparelser og lappeløsninger ikke er vejen frem”.

Hun nævner, at pædagoguddannelserne også står over for en ny reform, hvor en af PLS’ ønsker er at forbedre det faglige niveau på uddannelsen, hvilket de ikke mener, at en nedsat uddannelse af deres undervisere vil bidrage til.

Jan Jaap Rothuizen, docent i pædagogik, frygter færre pædagogstuderende på grund af regeringens reform. © Foto: Jacob Nielsen

Også bag katederet på pædagoguddannelserne er der bekymrede miner. Underviser på pædagoguddannelsen på VIA i Aarhus og medlem af Selskabet for Pædagoguddannelsernes Fremme, Jan Jaap Rothuizen, docent i pædagogik, peger på, at en omlægning vil tage den tid væk, særligt under specialet, det tager at opnå de relevante akademiske kompetencer.

“Som god pædagog skal man kunne forholde sig til undersøgende og udviklende, og ikke bare handle på rutinen. Den tilgang lærer man kun, hvis man bliver undervist af én, der har lært de kompetencer, og det lærer man først og fremmest gennem den akademiske uddannelse og særligt under specialet”, siger han og fortsætter:

“Hvis man kun har et 1¼ år på kandidatuddannelsen, bliver det specialet, det går ud over”.

Han frygter derfor, at en omlæggelse af de kandidatuddannelser vil betyde, at der kommer færre studerende, han skal undervise:

“Jeg tror, vi risikerer, at nogle af de studerende, der netop kunne være med til at styrke det fagprofessionelle arbejde tænker, hvorfor de dog skal tage en professionsbachelor på tre et halvt år, når de kan blive akademikere, og på sigt få højere løn, på kun trekvart år mere på skolebænken”.

}