Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Michael Svarer er tidligere økonomisk vismand og professor ved Aarhus Universitet.
En lang uddannelse beskytter typisk mod konjunkturarbejdsløshed, og akademikere vil derfor nok være bedre rustet mod ledighed, forklarer Michael Svarer, som er professor ved Aarhus Universitet.
Foto: Mads Andreas Frost/Ritzau Scanpix

Trods dystre økonomiske udsigter ligger akademikere lunt i svinget

Der er dystre udsigter til økonomisk nedgang og stigende ledighed, men akademikerne er mindre udsat end de fleste, beroliger økonomer. En undtagelse er dog dimittender, der kan blive hårdt ramt af lavkonjunkturer og reformer fra både den afgående regering og den nye.

Det skorter ikke på mørke skyer, når fagfolk i disse dage diskuterer samfundspolitik. Mens missilerne og dronerne flyver hen over Ukraine, og folk skruer ned for deres varmeapparater, stiger priserne og inflationen, og en dybere økonomisk afmatning er noget, de fleste økonomer kan blive enige om.

Således også på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden i oktober og november steg for første gang i flere måneder ifølge Danmarks Statistik.

De organiserede i 3F, der er særligt konjunkturfølsomme, kunne for femte måned i træk melde om stigende ledighed.

Antallet af opslåede jobs er faldende, og de fleste økonomiske prognoser er pessimistiske og forudsiger stigende ledighed i den umiddelbare fremtid. Ifølge arbejdsmarkedsmediet NB Beskæftigelse blev der i november slået cirka 27.600 nye stillinger op på Jobnet - det offentliges portal for ledige. Det er fire procent færre end i oktober, når der tages højde for sæsonudslag.

I december forudsagde DI i en analyse en kraftig stigning i ledigheden. Ifølge prognosen vil ledigheden vokse med omkring 36.000 det næste år, mens beskæftigelsen vil falde med omtrent det dobbelte. Andre prognoser er endnu mere pessimistiske. 

Vismændene i Det Økonomiske Råd forudsagde således i deres vismandsrapport fra starten af oktober, at beskæftigelsen vil falde med omkring 100.000 over det næste år, og at Danmark vil bevæge sig fra at have en beskæftigelse på fire procent over det strukturelle niveau i dag og ind i en moderat lavkonjunktur, hvor vi ligger en procent under.

Generelt er min fornemmelse, at man egentlig har meget godt styr på de afgørende faktorer

Michael Svarer, professor, Aarhus Universitet

Forudsigelser er lovligt pessimistiske

Spørgsmålet er nu, hvor vi er trådt ind i et nyt år, er, hvad det vil betyde for akademikere, som har oplevet et historisk lavt niveau af ledighed.

Professor ved Aarhus Universitets Institut for økonomi og tidligere vismand Michael Svarer er dog lidt mindre pessimistisk end sine kolleger – både overordnet og på akademikernes vegne.

”Overordnet er det ret svært at forudsige i øjeblikket”, starter han med at sige.

”Men generelt synes jeg, at nogle af disse forudsigelser er lovlig pessimistiske. Der er ingen tvivl om, at vi er på vej ind i en tid med økonomisk afmatning, men spørgsmålet er, hvor hårdt det rammer arbejdsmarkedet, og jeg tror egentlig på en blød landing”, siger Michael Svarer. 

”Det virker som om, inflationen har toppet og er på vej ned, energipriserne er indtil videre ikke gået helt amok. Spørgsmålet er, hvordan man håndterer løndannelsen i de kommende overenskomstforhandlinger, og om man undgår for kraftige lønstigninger, der kan få inflationen til at sige for meget, og undgå det, vi kalder en løn-pris-spiral. Men generelt er min fornemmelse, at man egentlig har meget godt styr på de afgørende faktorer”, siger han og uddyber, at han oven i det ikke er ”superbekymret på akademikernes vegne”.

I Danmarks Studieundersøgelse 2021 blandt studerende og dimittender, som blev offentliggjort i slutningen af september 2022, svarer 42 procent, at de oplever overgangen fra studie til arbejdsliv som svær.

Michael Svarer fortæller, at en lang uddannelse generelt beskytter mod konjunkturarbejdsløshed, som er det, vi taler om her. Nogle sektorer er dog mere konjunkturfølsomme end andre.

"Det er især bygge- og anlægsbranchen, hvor der nok kan forventes en del mere ledighed og nedgang. Men selv her er Danmark mindre konjunkturfølsomme end mange andre lande, og det er jo ikke her, de fleste akademikere arbejder. Man vil nok højst være nødt til at skrifte branche”, siger han og fastslår:

”Den offentlige sektor, hvor mange akademikere er ansat, vil være mindre påvirket af konjunkturer. Her vil fyringer i givet fald i højere grad være resultatet af politiske beslutninger”.

Når man sammenholder det med den nye regerings plan om at skære på længden af kandidatuddannelserne, kan det godt gøre mig bekymret

Martin Laurberg, cheføkonom, Akademikerne

Aldrig været så få ledige

Det er en vurdering, Martin Laurberg, der er cheføkonom i hovedorganisationen Akademikerne, overordnet set er enig i.

”Generelt har det jo været en ekstraordinær periode, vi har befundet os i, når det gælder beskæftigelse. Blandt vores medlemmer har der aldrig været så få ledige, når man kigger på folk, der er forsikrede i en a-kasse. Det, vi ser frem imod, er en dårligere periode, men nok noget, der ligner en tilbagevenden til et niveau, hvor ledigheden ligger på et strukturelt niveau”, siger Martin Laurberg, der også vurderer, at akademikere vil blive ramt mindre hårdt end andre.

”Akademikere er ikke så konjunkturudsatte, selvom det måske kan ramme fx de ingeniører, der er ansat i byggeriet, som er en mere konjunkturfølsom branche”.

Den offentlige sektor er mindre udsat. Her har den nye regering – udover nedlæggelsen af jobcentrene – ikke for alvor varslet nedskæringer, men derimod lønstigninger. I stedet er det en anden gruppe akademikere, Martin Laurberg er bekymret for:

”For os ligger bekymringen nok snarere i et tidligere regeringsudspil, ”Danmark kan mere I”, hvor dagpengeperioden blev beskåret for dimittender. Det er bekymrende, fordi det i høj grad er nyuddannede, der bliver ramt, når der er lavkonjunktur. Dem, der ikke kan finde arbejde, eller bliver fyret, fordi de er kommet sidst ind”, forklarer han.

Ifølge Martin Laurberg er der noget fundamentalt forkert ved at lave den slags reformer under buldrende højkonjunktur, da konsekvenserne af dem kan blive meget voldsomme, hvis der kommer en lavkonjunktur.

”Når man sammenholder det med den nye regerings plan om at skære på længden af kandidatuddannelserne, kan det godt gøre mig bekymret. For det forringer deres uddannelser og fremtidige jobmuligheder. Overordnet set forstår jeg ikke logikken, for akademikere er generelt en god investering på den måde, at de har en høj beskæftigelse og sjældent er ledige bortset fra perioden lige efter endt uddannelse”.  

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Rigsarkivet

Erfaren projektleder til Rigsarkivet

Rigsarkivet

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?