Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Beskæftigelsesminister Ane Halboe-Jørgensen erkender nu, at afskaffelsen af store bededag har relation til de igangsatte OK23 overenskomstforhandlinger.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen erkender nu, at afskaffelsen af store bededag har relation til de igangsatte OK23 overenskomstforhandlinger.
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Regering fremsætter lovforslag om store bededag: Erkender indblanding i OK-forhandlinger

På trods af massiv modstand har regeringen nu fremsat lovforslag om at afskaffe store bededag. Det er direkte indblanding i den danske model, siger arbejdsmarkedsforsker.

I ugevis har diskussionerne lydt om regeringens ønsker om at afskaffe en helligdag for at øge arbejdsudbuddet.

Fagbosser har raset over utidig indblanding i de netop påbegyndte overenskomstforhandlinger for 600.000 privatansatte, mens også biskopper har påpeget, at afskaffelsen af netop denne helligdag vil udfordre samarbejde mellem stat og kirke.

Men torsdag skete det så alligevel. Regeringen sendte et udkast til lovforslag i høring med henblik på at afskaffe store bededag.

Dermed lægger regeringen op til, at store bededag afskaffes og bliver en almindelig arbejdsdag fra 2024.

Høringsfristen for lovforslaget er den 19. januar 2023, påpeger Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

”Regeringen har stor respekt for den danske arbejdsmarkedsmodel og arbejdsmarkedets parter. Men situationen gør, at vi er nødt til at foretage de nødvendige prioriteringer. Derfor har vi besluttet at afskaffe store bededag, som er en særlig dansk helligdag, og som i modsætning til de øvrige helligdage ikke er knyttet til de kristne højtider”, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Det her er en klar politisk indblanding i aftalemodellen

Nana Wesley Hansen, arbejdsmarkedsforsker, Københavns Universitet

Angreb på den danske model

Med lovforslaget følger regeringen dermed op på regeringsgrundlaget 'Ansvar for Danmark', hvor det fremgår, at der er behov for at finansiere ekstra udgifter til at vores fælles sikkerhed på grund af krigen i Ukraine. 

Det skal ifølge regeringsgrundlaget ske ved at afskaffe en helligdag fra og med 2024 med henblik på at finansiere de øgede udgifter til forsvaret.

Hidtil har regeringen afvist, at afskaffelsen af store bededag er en indgriben i den danske model. Men i lovforslaget fremgår det, at forslaget faktisk ændrer i de kollektive overenskomster.

"Den foreslåede lov ændrer i de kollektive overenskomster, og dermed vil tvisterne også i vidt omfang handle om fortolkning af overenskomsterne. Derfor foreslås det, at det fagretlige system kan behandle tvister om overtrædelse og fortolkning af loven”, står det på side 8 under afsnittet ’Tvister’.

Med lovforslaget blander regeringen sig dermed i forhandlinger om løn og arbejdsforhold, som traditionelt har været overladt til arbejdsmarkedets parter. Det fortæller Nana Wesley Hansen, som er arbejdsmarkedsforsker ved FAOS på Københavns Universitet.

”Det her er en klar politisk indblanding i aftalemodellen”, siger Nana Wesley Hansen til Ritzau.

Med lovforslaget lægger regeringen op til at sløjfe helligdagsbetaling på store bededag.

Det betyder, at timelønnede fremover får almindelig timeløn uden de særlige tillæg, som de hidtil har været berettiget til, fordi det er en helligdag.

Månedslønnede får et løntillæg i kompensation på 0,45 procent af årslønnen svarende til én arbejdsdag.

"Det er direkte politisk indblanding i overenskomsterne. Regeringen definerer, hvad en fridag er værd. De definerer også, at eventuelle tillæg, der kan være forhandlet på plads, bliver strøget nu. Det er noget, man typisk har forhandlet ved overenskomst”, siger Nana Wesley Hansen.

Det er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, enig i. Hun var torsdag aften til ekstraordinært møde i FH's forretningsudvalg på baggrund af lovforslaget. 

"Det er et eklatant angreb på den danske model, som vi er så stolte af herhjemme", siger Lizette Risgaard til Ritzau.

Det er et eklatant angreb på den danske model, som vi er så stolte af herhjemme

Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Fyrringer af offentligt ansatte

Afskaffelsen af store bededag vil desuden føre til fyrringer i den offentlige sektor. For en ekstra arbejdsdag vil øge antallet af arbejdstimer i det offentlige markant. Og det vil føre til øgede offentlige lønomkostninger.

"Det er jo ikke meningen, at forslaget skal få den offentlige sektors udgifter til at stige. Meningen er, at de offentlige finanser skal forbedres. Og så skal man afskedige det antal personer, der svarer til den ekstra beskæftigelse, man får ved, at alle arbejder en dag mere", siger professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer til Berlingske.

Han påpeger, at der med afskaffelsen af store bededag derfor vil komme færre offentligt ansatte, og dem, der er tilbage, skal arbejde mere. 

Ifølge regeringens beregninger vil forslaget føre til et årligt provenu på omkring tre mia. kr., mens det vil øge arbejdsudbuddet med 8.500 flere fuldtidspersoner om året.

Den øgede arbejdstid vil ifølge Beskæftigelsesministeriet rent beregningsteknisk medføre ca. 2.700 færre offentligt ansatte. Men det samlede antal arbejdstimer i det offentlige vil forblive det samme.

Et politisk valg

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen anerkender, at regeringen kunne have grebet ønsket om at skaffe penge til øgede udgifter for forsvaret grundet krige i Ukraine an på en anderledes måde.

”Det er et politisk valg, at vi gerne vil finde pengene til at styrke vores fælles forsvar og sikkerhed i en tid med krig og usikkerhed ved at bede danskerne at arbejde en dag mere. Man kunne godt have gjort det på andre måder, men jeg synes, det er en solidarisk måde at bede os alle sammen om at bidrage en lille smule mere”, siger beskæftigelsesministeren til Politiken.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Rigsarkivet

Erfaren projektleder til Rigsarkivet

Rigsarkivet

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?