Dansk Magisterforening

Vaccine-professor: Vigtigt, at den tunge faglighed får et menneskeligt ansigt

”Jeg har følt det som en forpligtelse at formidle viden, men heldigvis en forpligtelse, jeg godt kan lide”, forklarer Camilla Foged. © Foto: Sara Galbiati

Top 50 Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

”Det er hamrende vigtigt, at forskellige forskertyper stiller op”, siger KU-professor Camilla Foged. Blot 3 ud af de 50 mest citerede forskere i Danmark er kvinder.

Der er blot tre kvinder på årets liste over de mest citerede ekspertkilder i danske medier 2022

Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, er en af de få. Hun er rykket fra en 8. plads sidste år til en 41. plads på ekspertlisten i 2022.

Da pandemien var på sit højeste, besluttede hun sig for både at være til rådighed for de hurtige ’door step’ interviews uden for sit hjem og give lange baggrundsinterinterviews til søndagsmagasinerne.

”Jeg har følt det som en forpligtelse at formidle viden, men heldigvis en forpligtelse, jeg godt kan lide. Og så har jeg vurderet, at det er hamrende vigtigt, at vi er forskellige forskertyper, der kan være med til at gøre den tunge faglighed forståelig og give den et menneskeligt ansigt”, forklarer Camilla Foged.

"Det er din forskning, der betaler prisen"

Ifølge den 49-årige vaccine-professor skal pressen let kunne finde dig, hvis du vil bredt ud.

”Men du skal også været indstillet på, at det er din forskning, der betaler prisen. Der er en del, jeg har forsømt, og som jeg nu skal til at samle op på efter to travle medie-år”.

Der opstår til gengæld også nye muligheder med den øgede synlighed.

”Jeg har fået flere tværfaglige rådgivningsopgaver, fordi jeg har optrådt meget i pressen. Det trækker heller ikke ned, når jeg søger om midler til min forskning”, påpeger Camilla Foged.

}