Dansk Magisterforening

Professor forsvarer kritiseret rapport om 4-dages arbejdsuge

Det må være dårligt organiserede virksomheder, der kan øge produktiviteten ved at sænke arbejdstiden, mener en dansk lektor. Men kritikken er misforstået, lyder svaret fra en af forskerne bag en meget omtalt rapport om firedages arbejdsugen, Juliet Schor, professor ved Boston College. © Foto: Boston College.

Af Thomas Bøttcher
Del artikel:

Dansk økonom kritiserer undersøgelse, der viser, at arbejdstiden kan sænkes uden fald i produktivitet. Nu forholder professor sig til kritikken.

En rapport om effekterne af et engelsk forsøg med firedages arbejdsuge har vakt opsigt i en række internationale medier.

Hvis de spektakulære resultater i rapporten er valide, burde den blive en murbrækker for et helt nyt arbejdsliv.

For de 61 virksomheder og 2.900 medarbejdere, der har deltaget i forsøget, ser ud til at have løst noget, der tåler sammenligning med cirklens kvadratur:

De har gjort arbejdsugen én dag kortere, men har samtidig formået at øge produktiviteten.

Den konklusion er blevet mødt med skepsis blandt flere økonomer, mens de involverede taler om et stort gennembrud for firedages arbejdsugen.

”Forsøget har forbedret medarbejdertilfredsheden betydeligt, ligesom produktiviteten i virksomhederne er enten fastholdt eller forbedret”, siger Will Stronge, direktør i den engelske tænketank Autonomy, der sammen med forskere fra Boston College og Cambridge University har organiseret forsøget.

Medarbejdere er med på det, og deres samtykke og oplevelse af med-kontrol har været afgørende

Will Stronge, direktør i tænketanken Autonomy

Ifølge Will Stronge er der flere forklaringer på det positive udfald, men den afgørende faktor er medarbejderne.

”Det kan lade sig gøre, fordi medarbejdere er med på det, og deres samtykke og oplevelse af med-kontrol har været afgørende. Det har øget engagementet og resulteret i mindre stress og sygefravær”, siger han.

Ud af 61 deltagende virksomheder har 56 besluttet at fastholde den kortere arbejdsuge efter det første halve års prøveperiode, herunder 18, der allerede har besluttet at gøre den permanent.

Og selvom arbejdstiden i gennemsnit blev reduceret fra 38 til 34 timer, er produktiviteten altså ikke faldet. Tværtimod er den samlet set vokset. Dertil kommer at:

  • 39 procent af medarbejderne oplevede mindre stress.
  • 71 procent oplevede at være mindre udbrændte efter forsøgsperioden.
  • Virksomhederne oplevede et fald i opsigelser på 56 pct. og mere end en halvering i antallet af sygedage.

Med andre ord har såvel arbejdsgivere som medarbejdere tilsyneladende opnået fordele.

Økonomer er kritiske

Men som nævnt er der også skepsis. Kun 7 procent af de deltagende virksomheder er fremstillingsvirksomheder. Resten kommer fra brancher som reklame, rådgivning, underholdning, finansiering, it og administration, mens 11 procent arbejder non-profit. Desuden har virksomhederne meldt sig selv til forsøget og er altså ikke tilfældigt udvalgte.

Men det er ikke noget problem, mener Will Stronge. Tværtimod.

”De virksomheder, der kom til os, er nok i forvejen progressive i deres tilgang til medarbejderne. Så der er fx ingen Amazon-varehuse med. Og heller ikke klassiske produktionsfabrikker a la Ford. Men der er fx en mindre robotvirksomhed og et bryggeri. Og eftersom de selv har henvendt sig, har de også på forhånd været motiveret til at blive involveret”, siger Will Stronge.

”Men det synes jeg ikke er et problem. Faktisk er det jo svært at adskille motivation fra et vellykket udfald af firedagesugen, fordi hvis både ledelse og medarbejdere er motiverede, ja så er et positivt udfald mere sandsynligt”, tilføjer han.

Produktivitet er mere end arbejdstid

Will Stronge

Ikke alle er enige i den konklusion. Ifølge Daniel Hamermesh, økonomiprofessor emeritus ved University of Texas, demonstrerer forsøget blot, “at folk er villige til at deltage i eksperimentet”, har han sagt til mediet TechTarget.

Daniel Hamermeshs egen forskning fra det amerikanske arbejdsmarked viser, at ansatte i USA, der arbejder fire dage om ugen, har et løntab på 1 procentpoint for det samme arbejde sammenlignet med fuldtidsansatte. Og selv om forskellen er reduceret gennem årene, tyder det ifølge ham på, at en fire-dages arbejdsuge er forbundet med et produktivitetstab.

Tilsvarende ville en bred implementering af fire-dages ugen ikke blot medføre et fald i produktivitet, men også indkomst, vurderer Hamermesh.

”Hvis arbejdsgivere kan gøre det her, hvorfor har de så ikke gjort det?”, har han spurgt i et interview med PBS.

Danmark: Høj produktivitet, lav arbejdstid

Kaster man blikket på Danmark, har det dog vist sig, at øget produktivitet og velstand historisk er blevet konverteret til kortere arbejdstid. Faktisk er arbejdstiden i Danmark den næstlaveste blandt de 38 OECD-lande, men produktiviteten er den sjettehøjeste.

Reformkommissionen har samtidig slået fast, at det ikke er arbejdsudbuddet - altså antallet af lagte arbejdstimer per indbygger - der driver velstanden frem i Danmark, men derimod produktiviteten.

Når arbejdsgivere vægrer sig mod at sænke arbejdstiden, kan det ifølge Will Stronge skyldes, at gamle vaner er svære at bryde, lyder hans svar på Hamermesh spørgsmål om, hvorfor arbejdsgiverne ikke bare har indført det, når nu det er så godt. Stronge mener, at Hamermesh overser betydningen af engagement og arbejdsvilkår.

”En del af pilotundersøgelsen handler om at vise, at produktivitet er mere end arbejdstid, herunder medarbejdertilfredshed, arbejdsglæde og loyalitet”, siger han.

Han vedgår dog, at firedagesugen umiddelbart er nemmere at implementere i brancher med meget skrivebordsarbejde frem for i klassiske produktionshaller. 

“Produktiviteten i kontorarbejde korrelerer ikke altid med antallet af timer, du lægger i det. Der er en elasticitet. Nogle gange er du meget produktiv, andre mindre. Nogle gange fyrer du en masse mails afsted, andre gange sidder du længe med et bestemt problem, og andre gange igen sidder du i møder”.

Med et bryggeri og en mindre robotvirksomhed som et par af undtagelserne er det som nævnt også kun en mindre del af virksomhederne i pilotundersøgelsen, der kan betegnes som deciderede fremstillingsvirksomheder.

Dansk økonom: Det må være virkelig dårlige virksomheder

I Danmark har Jeppe Druedahl, lektor i økonomi ved Københavns Universitet, anfægtet værdien af pilotundersøgelsens konklusioner.

Foruden at sætte spørgsmålstegn ved metoden – at deltagelse er selvvalgt, at det ikke er et kontrolleret forsøg, og at data er selvrapporteret – undrer han sig i det hele taget over resultatet.

For hvis man sænker arbejdstiden fra 38 til 34 timer, betaler den samme løn og tilmed opretholder samme produktivitet er der i realiteten tale om en kæmpe stigning i produktion per time, skriver han på Twitter. Groft sagt svarer det at øge produktiviteten med 11,7 procent. 

”Det må altså have været virkeligt dårligt organiserede virksomheder, som har deltaget i studiet”, bemærker Jeppe Druedahl.

Akademikerbladet har forelagt Jeppe Druedahls kritik for Juliet Schor, der er økonom og professor i sociologi ved Boston College og har stået i spidsen for den økonomiske del af forsøget.

I en kommentar til kritikken skriver hun, at det ikke er usædvanligt at observere øget produktivitet, når arbejdstiden sænkes. Derudover peger hun på følgende greb, der kan forklare den ekstraordinære forøgede produktivitet i pilotforsøget:

  • Ændringer i ineffektive mødekulturer
  • Muligheder for fokuseret arbejdstid
  • Mere effektive (hurtigere) kommunikationsveje
  • Afskaffe aktiviteter med ringe værdi
  • Mere effektiv brug af teknologi
  • Tilpasning af strategiske prioriteringer.

”Lektor Druedahl må forstå, at mange virksomheder ikke har nået grænsen for deres produktivitet”, skriver Juliet Schor i en mail til Akademikerbladet. 

“Og det handler ikke kun om produktivitet. Arbejdsomkostninger har også en betydning. Mange virksomheder går i den her retning, fordi de konfronteres med en meget dyr nedslidning af deres arbejdskraft samtidig med, at der er stor konkurrence om at tiltrække talenter”, skriver hun.

"Han har ikke fanget pointen"

Justeringer af mødekultur eller andre af de seks oplistede interventioner kan meget vel påvirke produktiviteten positivt. Men de har som sådan intet at gøre med hverken lavere eller højere arbejdstid, mener Jeppe Druedahl.

Og resultatet af den lavere arbejdstid kan også være negativt, mener han. For eksempel ved at kvaliteten af virksomhedernes output – fx rådgivning eller reklamer - falder. Men det kræver langt mere tid at observere en sådan effekt end det halve år, forsøget har varet, påpeger han.

”Min generelle pointe er, at produktiviteten kan gå begge veje”, siger Jeppe Druedahl.

Men ifølge Juliet Schor rammer kritikken forbi.

”Pointen er jo ikke, at disse greb fører til arbejdstidsnedsættelser, som jeg formoder, at han ved. Pointen er, at virksomhederne gør disse ting i forbindelse med reduktionerne. Så det er dem, der gør det muligt opretholde produktiviteten på kortere tid”, skriver hun.

Men hvorfor så ikke bare opretholde en normal arbejdsuge og samtidig benytte sig af de seks greb?

”Det kan de sandsynligvis ikke, fordi medarbejderne gerne vil have noget i bytte for at øge deres produktivitet per time, hvilket er det, der sker. Økonomers modeller forudsætter, at man godt kan gøre det, men i den virkelige verden tror jeg ikke, det er sådan, tingene fungerer, i det mindste hvad angår de her firmaer”, skriver Juliet Schor.

En væsentlig erfaring fra det engelske pilotforsøg er, at der ikke kun er én vej til en firedages arbejdsuge, påpeger Will Stronge, men at virksomhederne tværtimod skal bruge tid på at forberede en politik, der passer til den konkrete virksomhed og medarbejderens præferencer.

“Det handler om at finde den rette balance. Nogle steder finder man fx ud af, at man godt kan skære nogle sociale aktiviteter væk, men måske kompenserer man så ved at gå ud og tage en drink om torsdagen. Og selvom folk har mindre social tid på arbejde, så er det de færreste, der ønsker at gå tilbage til femdags-arbejdsugen”, siger Will Stronge.

}