Dansk Magisterforening

Forskning på professionshøjskoler: Ambitionerne vokser – det gør økonomien ikke

"Vi er stadig i en modningsproces, og vi kan kun lige ane betydningen af det, vi laver", siger Line Togsverd. Hun forsker i småbørnspædagogik på UC Syd. © Foto: Jacob Nielsen

Professionshøjskoler og erhvervsakademier Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

De får kun tre pct. af forskningsbevillingen, men indsatsen på professionsuddannelserne giver både bedre studerende og bedre arbejdspladser, vurderer docent på UC Syd Line Togsverd.

Når programleder og docent Line Togsverd kigger tilbage på de 10 år, hvor professionshøjskolerne og erhvervsakademierne har haft en forskningsret og -pligt, falder særligt én ting hende i øjnene: Ambitionerne er vokset, men det er økonomien ikke.

“På mit område på UC Syd – Program for pædagogik og pædagogisk arbejde – er der tilknyttet tre ph.d.-studerende og syv uddannede forskere foruden en række lektorer og adjunkter i meget forskellige projekter. Vi er et lille forskningsmiljø, og samtidig har vi den kæmpestore opgave, det er at opbygge en stærk forskningskapacitet på et meget bredt felt”, siger Line Togsverd.

Ambitionen om at levere mere praksisnær og anvendelsesorienteret forskning deler hun til fulde med politikerne.

“Det er en rigtig ide at forankre den forskningsbaserede viden her, hvor vi kan bidrage med nye forståelser i forhold til både de studerende og den pædagogiske praksis. Men vi er stadig i en modningsproces, og vi kan kun lige begynde at ane betydningen af det, vi laver”, siger Line Togsverd.

Lillebroren, der bliver klemt

På sidste års finanslov fik professionshøjskolerne, inklusive Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, tre pct. af finanslovens samlede basisbevilling til forsknings- og udviklingsaktiviteter. Mens universiteterne fik 9,77 mia. kr., gik godt 300 mio. kr. gik til professionshøjskolerne.

Tallene bekræfter, at professionshøjskolerne stadig er lillebroren, der bliver klemt, når de offentlige forskningspuljer skal fordeles. Sådan lyder det fra Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på VIA.

“Alligevel har vi skabt resultater med stor relevans, fx inden for matematikken, naturfagsdidaktikken og senest småbørnspædagogikken. Men vores helt store svaghed er de små forskningsmiljøer. Det bliver ikke robust nok”, siger Andreas Rasch-Christensen.

Fra begyndelsen var det tanken, at professionshøjskolerne ikke skulle opbygge deres egne miljøer, men samarbejde tættere med universiteterne.

“Det samarbejde er godt og vigtigt, men vi har som professionshøjskoler en særlig opgave i at være forbundet til det anvendelsesorienterede og praksisnære. Så vi skal også nogle gange kunne stå på vores egne ben i forskningsopgaverne”, påpeger VIA’s forskningschef.

DEA: Pil i den rigtige retning

I en kommende rapport skal Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, DFiR, “tage temperaturen” på rammebetingelserne for forsknings- og udviklingsaktiviteterne på professionshøjskolerne.

På rigtig mange parametre er udviklingen gået i den rigtige retning, siden professionshøjskolerne fik opgaven.

Det vurderer Tobias Høygaard Lindeberg, der foruden at være underdirektør i uddannelsestænketanken DEA selv har en fortid som chef for forskning og udvikling på Københavns Professionshøjskole.

“En evaluering viste allerede i 2019, at der skete en stigning både i antallet af publikationer, i antallet af citationer og i hjemtagningen af eksterne forskningsmidler”, siger Tobias Høygaard Lindeberg.

“Det mest spændende er, i hvilket omfang der er opstået en synergi mellem praksisfeltet og forskningen. Det belyser evalueringen fra 2019 ikke, så det vil være velkomment, hvis det indgår i den kommende rapport fra DFiR”, uddyber DEA’s underdirektør.

Professionshøjskolerne er stadig lillebroren, der bliver klemt, når de offentlige forskningsmidler skal fordeles

Andreas Rasch Christensen, Forskningschef på VIA

Målet: fælles faglig optagethed

Desværre er der ingen ren, pæn og lineær vej, der sikrer, at alle forskningsresultaterne kommer ud at arbejde. Det forklarer Line Togsverd.

“Forskning og udvikling er ikke et produkt, du lige kan tage ned fra hylden, når du har brug for nye forståelser”, påpeger hun.

På UC Syd prøver man at arbejde strategisk, rykke endnu tættere på uddannelserne og forankre forskningsindsatsen i institutterne, så undervisere og studerende bliver bedre inddraget.

“Jeg kunne godt ønske mig flere levende diskussioner med både studerende og undervisere om, hvad viden og forskning er, så vi er fælles om en faglig optagethed”, siger UC Syd-docenten.

Alligevel er hun ikke i tvivl om, at det giver både bedre uddannelser og en mere interessant arbejdsplads, at der i dag er fire forskningsprogrammer tilknyttet uddannelserne i det sønderjyske.

“Det er værd at huske på, at professionsuddannelserne ikke kommer med en dyb videnstradition, men har været igennem massive forandringer de sidste 10 år. Vi er fortsat ved at finde vores egne ben i spændingsfeltet mellem forskning, uddannelse og praksis”, siger Line Togsverd.

}