Dansk Magisterforening

9 ud af 10 virksomheder lever ikke op til mål om ligestilling i bestyrelsen

Blot 11 procent af bestyrelserne i landets største virksomheder lever op til det nationale mål om en fordeling af mænd og kvinder på mellem 40 og 60 procent. © Foto: Canva

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

Mænd dominerer stadig bestyrelserne i landets største virksomheder. Den politiske indsats virker ikke, mener Laura Vilsbæk, som selv sidder i otte bestyrelser.

Første gang en kollega spurgte, om hun ikke skulle prøve at sidde med i en bestyrelse, sagde Laura Vilsbæk nej.

”Jeg troede, det var noget for gamle mænd”, forklarer hun.

”Men jeg fandt ud, at det at faktisk handler om meget om strategisk arbejde, og det er jeg god til. Jeg blev overtalt, fordi der skal flere kvinder ind i bestyrelser”.

Laura Vilsbæk er cand.mag. i religionsvidenskab og har en rækkes års erfaring som digital projektleder i en række virksomheder. I dag sidder Vilsbæk i otte bestyrelser og fire advisory boards. Og hun lever af at rådgive virksomheder om, hvordan de kan rekruttere efter kompetencer.

Det gør hende til noget særligt i Danmark.

For blot 11 procent af bestyrelserne i landets 2406 største virksomheder lever op til det nationale mål om en fordeling af mænd og kvinder på mellem 40 og 60 procent. Det viser en udregning, som Akademikerbladet har lavet på baggrund af en aktindsigt hos Erhvervsstyrelsen.

I august 2022 bestod 895 af bestyrelserne udelukkende af mænd. 5 bestyrelser havde udelukkende kvinder.

”Loven om måltal og politik virker ikke. Nu har der været nok snak, og der skal mere handling til. Vi har et selvbillede af, at vi gør det godt, men tallene siger noget andet, og det er simpelthen beskæmmende”, konkluderer Laura Vilsbæk.

Hvert femte bestyrelsesmedlem er kvinde

I 2022 var 21,1 procent eller bare lidt over hver femte bestyrelsespost i landets 2.449 største virksomheder besat af en kvinde, viser Erhvervsstyrelsens seneste tal.

”Når kun hvert femte bestyrelsesmedlem er en kvinde, så er der stadig et stort problem”, mener Bjarke Oxlund, som er ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder og har monitoreret udviklingen i en årrække.

Siden 2013 har det været et lovkrav for landets største virksomheder at sætte konkrete mål om at sikre en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelsen. Alligevel er der blot kommet 4,3 procentpoint flere kvinder i landets bestyrelser siden 2016, påpeger Bjarke Oxlund. 

Når kun hvert femte bestyrelsesmedlem er en kvinde, så er der stadig et stort problem

Bjarke Oxlund, ligebehandlingschef, Institut for Menneskerettigheder

”Der har indtil i år ikke været krav om at opstille dynamiske måltal, som virksomhederne hele tiden skal forbedre, når måltallet var opfyldt. Og der har ikke været brugt sanktioner, så det har været helt uproblematisk for virksomhederne ikke at efterleve kravene i loven. Det betyder, at der er mange virksomheder, som faktisk selv har sagt, at de er bedøvende med udviklingen”, siger Bjarke Oxlund.

Nye krav får næppe afgørende forskel

Den 1. januar 2023 blev loven skærpet for at øge udviklingen for ligestillingen i de danske virksomheders ledelser og bestyrelser.

Virksomhederne skal nu opstille et måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på alle virksomhedens ledelsesniveauer.

Desuden skal der sættes nye og højere måltal, når de tidligere mål bliver nået – lige indtil en kønsfordeling på 40-60 procent i bestyrelsen og ledelsen er opnået.

Selvom regeringen har skærpet reglerne, kommer det formentlig ikke til at gøre nogen afgørende forskel, vurderer Bjarke Oxlund.

”Der er tale om få stramninger på en i forvejen utrolig løs lov, som man stadig bare kan bryde uden nævneværdige konsekvenser”, siger han.

Der er reelt ingen forskel på de virksomheder, der har været underlagt måltal, og dem der ikke er det

Laura Vilsbæk, bestyrelsesmedlem i 8 bestyrelser

Den vurdering deler Laura Vilsbæk.

”Der er reelt ingen forskel på de virksomheder, der har været underlagt måltal, og dem der ikke er det. Vi slæber stadig slæber rundt på et historisk og kulturelt tungt åg, hvor midaldrende mænd over 60 år dominerer i bestyrelseslokalerne”, siger Laura Vilsbæk.

Laura Vilsbæk mener, at politikken på området har spillet fallit. I stedet bør der ske et opgør med måden at rekruttere ledelse på:

”En bestyrelse kan ikke være dynamisk og professionel, hvis den består af fem hvide mænd på 60 år, der har samme uddannelses- og arbejdsmæssige baggrund”, siger hun.

”Vi skal stille langt større krav til bestyrelsesarbejdet, og bestyrelsen skal rekrutteres ud fra kompetencer i åbne opslag stedet for som i dag næsten udelukkende via lukkede netværk. Det vil åbne døren for, at langt flere kvinder kommer ind i bestyrelseslokalerne og at hele området professionaliseres. Det trænger det til”, siger Laura Vilsbæk.

Nye EU-krav vil give bøder ved overtrædelse

Et nyt EU-direktiv vil pålægge alle virksomheder med 250+ ansatte at sikre, at mindst 40 procent af de menige bestyrelsesposter eller 33 procent af alle bestyrelsesposter er besat af det underrepræsenterede køn før juli 2026.

Ellers kan det føre til bødestraf, og retsinstanser kan annullere den bestyrelse, virksomheden har valgt, lyder det i udkastet til direktivet.

”Den klassiske danske tilgang er jo, at forandringerne skal ske af frivillighedens vej. Men det sker jo ikke rigtigt, og så kommer der et EU-direktiv, så tingene ændrer sig. Det så vi på barselsområdet, og det tror jeg også det ender med på dette område”, siger Bjarke Oxlund.

Laura Vilsbæk er dog knap så positiv. Det er nemlig blot 2-3 af alle danske virksomheder, der har over 250 ansatte.

”Men dem, der bliver ramt af direktivet, får virkelig travlt, for de er langt fra at kunne opfylde disse mål nu”, siger hun. 

}