Dansk Magisterforening

Stigende priser: Studerende dropper tandlægen

Mens SU-forligspartierne siden 2014 har bremset SU-reguleringen, er fribeløbet for, altså det beløb som de studerede må tjene ved siden af studierne, sat op fra 9.043 til 17.876 kr. per måned. Og det er virkelighedsfjernt, mener forperson for DSF, Julie Lindmann. © Philip Davali/Ritzau Scanpix

Af Thomas Bøttcher
Del artikel:

Siden 2014 er de studerendes økonomi blevet udhulet af en lav satsregulering af SU’en, og en Nordea-beregning viser stort underskud i deres økonomi. Men SU-forligspartierne har ikke noget bud på en varig løsning.

SU’en er fra 2021 til 2022 steget med 86 kr. om måneden. Men det er småpenge når priser på mælk, brød og pasta er fløjet i vejret.  

De 86 kr. svarer til en SU-stigning på 1,2 procent, men siden januar 2021 er priserne steget med 11,3 procent ifølge de seneste indekstal for august fra Danmarks Statistik.

Reelt er de månedlige udgifter for en studerende blot det seneste år vokset med 590 kr. i perioden, viser beregninger, som Nordeas forbrugerøkonom har lavet for Akademikerbladet.

Og der er vel at mærke tale om konservativ budgetlægning.

”Der er absolut ikke tale om en økonomi, hvor man lever i sus og dus. Fx ved vi, at mange studerende betaler op mod 5.000 kr. i husleje”, understreger Nordea-økonom Ida Marie Moesby.

I Nordeas studiebudget er huslejen sat til 3.660 kr. for august 2023. El-udgiften er på et år kun vokset med 23 kr. Når alle de øgede udgifter konservative tal er lagt sammen, svarer det til, at de studerende i løbet af det seneste år er blevet over 7.000 kr. fattigere.

Sådan ser en studerendes økonomi ud  

     
       
INDTÆGTER           2021             2022  
 SU + boligstøtte  efter skat           5.535                       5.602  
       
 UDGIFTER      
 Husleje (inkl. Vand,varme, el)            3.530                       3.847  
 Mad og drikke (uden alkohol)           1.550                       1.688  
 Forsikringer, faglige kontingenter               166                          181  
 It og tele, licens o.lign.               752                          762  
 Bøger               250                          272  
 Tøj og sko               420                          457  
 Sundhed (fx medicin, tandlæge, briller)               180                          196  
 Transport               110                          120  
 Personlig hygiejne               300                          327  
 Sport/fritid               200                          218  
 Diverse (fx gaver, fornøjelser)               540                          588  
 I alt udgifter             7.998                       8.656  
       
 Resultat -         2.463 -                     3.054  
Nordeas antagelser:      
Inflation på 8,9 pct. (august 2021 til august 2022)    
Udgifter til husleje (og vand og varme) er 'kun' steget tilsvarende inflationen
Udgifter til el steget med 10 pct.      

Og udviklingen har tilsyneladende konsekvenser på de studerendes adfærd.

Ifølge en ny undersøgelse fra ALDImeter har 40 procent af de 18-30-årige i løbet af det seneste år sparet på madindkøb, mens 11 procent beretter, at de har sprunget et måltid over. 19 procent har undgået eller udskudt et tandlægebesøg.

”Jeg håber politikerne forstår, at situationen er dramatisk”, siger Julie Lindmann, forperson for Danske Studerendes Fællesråd.

”Det handler jo om at kunne betale huslejen eller få råd til receptpligtig medicin. Så når man kigger på de særligt inflationsplagede grupper, ja så skal man også forholde sig til de studerende”, siger hun.

Ida Marie Moesby er enig i, at de studerende er særligt sårbare.

”Prisstigningerne rammer de studerende hårdt, fordi de forvejen har en stram økonomi. Priserne er steget, men SU’en er stort set den samme, og de fleste studerende kan ikke lige trække på en stor opsparing eller friværdien i en bolig for at få luft i økonomien”, siger hun.  

Skattefrie checks

Det politiske svar på udfordringerne har foreløbig været den aftale, SU-forligskredsen (regeringen, V, DF, R, SF, K, LA) indgik i juni. Her hævede man fribeløbet, så studerende må tjene 4.000 kr. mere end i dag. Enlige forsørgere og modtagere af SU-handicaptillæg, der ikke vurderes at have samme muligheder for at arbejde, fik et engangsbeløb på 2.000 kr. 

Fribeløbet er dermed vokset fra 13.876 til 17.876 kr. per måned. For at tjene det beløb, skal man med en timeløn på 140-170 kr. plus feriepenge arbejde mellem 21 og 26 timer om ugen.

Og den tror Julie Lindmann ikke på.

”Det er jo urealistisk at tro, at vi bare kan arbejde 20-25 timer om ugen. Det har ingen forbindelse til virkeligheden, i hvert fald ikke for det store flertal af studerende. Det er som om man har overset, at videregående uddannelser er tilrettelagt som fuldtidsstudier”, siger hun.

Ifølge Julie Lindmann er SU-ordførerne blevet indhentet af, at de i 2014 besluttede at nedregulere SU-statsen, så der frem mod 2021 kunne spares 700 mio. kr.

Takket være en såkaldt ”dæmpet udvikling” fik de studerende i 2021 udbetalt 406 kr. mindre om måneden før skat, end de ellers ville have fået, viser en opgørelse, som Uddannelses- og forskningsministeriet tidligere har vist Akademikerbladet.

Ifølge Nordeas beregninger er SU’en samlet steget med 11,2 procent fra 2013 til 2022, mens forbrugerpriserne er vokset med 16 procent.

Trods det seneste års store inflation er der blandt partierne i SU-forligskredsen tilsyneladende ikke opbakning til at forbedre SU’en.

De Konservative vil ikke afsætte flere midler til de studerende, mens SF og De Radikale i stedet for mener, at de studerende skal kompenseres med skattefrie engangsbeløb. Socialdemokratiet. Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har ikke svaret på Akademikerbladets henvendelse.

Det vil SU-ordførerne gøre

De Konservative
”Det Konservative Folkeparti ønsker ikke at afsætte yderligere midler til de studerende. Vi har altid været optaget af, at fribeløbet blev øget – så de studerende har større mulighed for at tjene deres egne penge. Derfor støttede vi også det forslag fra regeringen. Det Konservative Folkeparti ønsker at nedsætte skatter og afgifter på blandt andet strøm – det vil give alle danskere flere penge mellem hænderne, også studerende”.
Gitte Willumsen, SU-ordfører

Radikale Venstre
“Prisstigninger rammer de studerende hårdt i disse måneder, og vi følger udviklingen tæt. Derfor er vi også åbne for at kigge på forskellige muligheder. For Radikale Venstre er det vigtigt ikke at forværre inflationen, og vi mener, at det er vigtigt, at den kontante hjælp, der gives, gives til de hårdest ramte. Helt konkret har vi stemt for en skattefri check på 2.000 kr. til studerende, som er enlige forsørgere eller har et handicap”
Katrine Robsøe, SU-ordfører

 Socialistisk Folkeparti
”Vi foreslår at indføre en særskat på Mærsks og andre rederiers overnormale profitter, som skal gå til at hjælpe de mennesker, der har allermindst. Blandt andet vil vi give de studerende på SU en skattefri check på 5.000 kr. Hvis man er forsørger, vil vi give 2.500 kr. oven i per barn”.
Astrid Carøe, SU-ordfører

}