Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Statsminister Mette Frederiksen og Finansminister Nikolai Wammen
Kommuner kan spare 2,5 mia. kr. på administration, mener regeringen, men det holder ikke vand, kritiserer en økonomiprofessor. .
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Økonomiprofessor: Finansministerens påstand om kommunalt bureaukrati er ”grebet ud af den blå luft”

Ifølge regeringens reformudspil - Danmark kan mere III - er udgifterne til administration i kommunerne vokset med 2,5 mia. kr. siden 2013. Men det er lodret forkert, siger økonomiprofessor.

Siden 2013 er udgifterne til administration – eller ”papirarbejde” - i kommunerne vokset med 2,5 mia. kr.

Sådan lød det flere gange fra finansminister Nicolai Wammen (S), da regeringen mandag præsenterede sit udspil ”Danmark kan mere III”.

På pressemødet lagde regeringen op til en ”frihedsreform”– et opgør med unødvendigt bureaukrati og kontrol, der skal sætte den kommune velfærden fri.

”Vi kan frigøre 2,5 mia. kr. fra bureaukrati og administration. Det er det vokset med, og vi ønsker at rulle det tilbage. Og hver eneste krone skal gå til velfærd”, sagde Nicolai Wammen blandt andet.

Men ifølge Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, er det ikke rigtigt, at udgifterne er steget.

”Når man siger, at udgifterne på ni år er steget med 2,5 mia. kr., så holder det på ingen måde vand. Besparelsespotentialet er grebet ud af den blå luft”, siger han.

Han henviser til en bredt anerkendt opgørelse fra Indenrigs- og Boligministeriets såkaldte Benchmarkingenhed, der afdækker lønudgifter til administration og ledelse samt andre centrale administrationsudgifter.

Af opgørelsen fremgår det – i modsætning til, hvad Nicolai Wammen gav udtryk for på pressemødet - at udgifterne over det meste af perioden fra 2013 til 2021 har været forholdsvis stabile, påpeger Per Nikolaj Bukh.

Når man siger, at udgifterne på ni år er steget med 2,5 mia. kr., så holder det på ingen måde vand

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring, Aalborg Universitet
Kommunale administrationsudgifter Screendump: Analysenotat Kommunernes udgifter til administration og ledelse i 2021 (juni 2022)

”Fra 2013 til 2021 er udgifterne til ledelse og administration per indbygger stort set uforandrede, plus og minus småting. Det dækker så over et fald fra 2013 til 2019, og så stigninger særligt i 2021. Det sidste er der ikke nogen forklaring på, men Benchmarkingenhedens formodning er, at det skyldes håndteringen af Covid-19”, siger han.

Faldene eller stabile udgifter

Ifølge opgørelsen er stigningen fra 2020 til 2021 i alt 1,3 mia. kr. og fra 2019 til 2020 i alt 0,9 mia. kr.

Per Nikolaj Bukh peger samtidig på, at det særligt er lønudgifter til medarbejdere, der løser myndighedsopgaver, der er vokset.

De øvrige administrative udgiftsposter er enten stabile eller faldende.

”Det afspejler, at vi har fået flere ældre, samtidig med at man også er blevet bedre til at håndtere borgene. Det skal også holdes sammen med, at du har fået en større kompleksitet i regler og lovgivningen, ligesom kommunerne er blevet meget bedre til at holde styr på deres økonomi. Det er faktisk ret godt gået”, siger han.

Per Nikolaj Bukh har svært ved at få øje på et stort potentiale for administrative besparelser i kommunerne og slet ikke i den størrelsesorden, regeringen foreslår i sit udspil. Det svarer ifølge økonomiprofessoren til 4.000-5.000 stillinger.

”Mange af de effektiviseringer og tiltag, som regeringen nu vil have, er allerede fortaget. Kommunerne har én sum penge, og borgerne skriger på bedre service. Hvis der var oplagte besparelser, ville borgmestrene for længst have foretaget dem”, siger han.

KL: Det hænger ikke sammen

Formand for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V) peger også på, at kommunerne allerede i årevis har haft fokus på effektiviseringer. Han mener samtidig, at regeringens fremstilling af de administrative medarbejdere er unuanceret.

”Det er i høj grad medarbejdere, som har tæt kontakt til borgerne fx i jobcentrene eller hos udsatte børn, unge og borgere med handicap. Det er psykologer, bibliotekarer, tandlægeklinikassistenter, arkitekter, biologer. Skal vi skære ned på disse medarbejdere, vil det gå ud over borgerne”, siger han i en pressemeddelelse.

Ifølge Martin Damm er det samtidig påfaldende, at regeringens forslag kommer i kølvandet på flere års fokus på at droppe brugen af eksterne konsulenter i kommunerne.

”Der er lidt ”først den ene vej, og så den anden vej” over regeringens udspil. Vi har i årevis fået at vide, at vi ikke må bruge eksterne konsulenter, men i stedet skulle opbygge egne kompetencer. Og nu får vi så også at vide, at vi skal skille os af med netop de medarbejdere. Det hænger ikke særlig godt sammen, hvis vi skal kunne levere en god og tidssvarende velfærd til danskerne”, siger Martin Damm.

KL-formanden opfordrer desuden regeringen til at kigge indad.

”På ældreområdet fx er der opbygget et hav af dokumentationskrav ud af frygt for aktindsigter, klager og tilsyn. På området for udsatte børn overdynger Ankestyrelsen kommunerne med yderligere dokumentationskrav, som tager tid væk fra borgerne. På digitaliseringsområdet vil Datatilsynet hellere give påbud end at vejlede, som vi har set i sagen om Chromebooks. Vi er nødt til at spørge os selv, om det giver bedre velfærd og mere tid til borgerne, eller om sparekniven i virkeligheden skal rettes et andet sted hen”.

Akademikerbladet forsøger at få en kommentar fra Finansministeriet på kritikken. 

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Carlsbergfondet

Scientific Officer til Carlsbergfondet

Carlsbergfondet

Danmarks Meteorologiske Institut

Experienced ocean remote sensing scientist

Danmarks Meteorologiske Institut

ABSALON, Professionshøjskolen

Chefkonsulent til forretningsudvikling af efter- og videreuddannelse

ABSALON, Professionshøjskolen

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?