Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Professor Michael Bang Petersen
Professor ved Aarhus Universitet Michael Bang Petersen har oplevet, at et tidskift ønskede af ændre et af hans publicerede artikler, fordi indholdet ifølge en redaktør kunne virke stigmatiserende.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Førende videnskabeligt tidsskrift bliver woke: Vil ændre krænkende forskning

Berømt forlag vil nu ændre eller afvise forskning, som ved konsultation med interessegrupper vurderes som ”potentielt skadeforvoldende” for individer og befolkningsgrupper.

Woke-krigen raser i den akademiske verden, og med ændrede regler for bedømmelsen af forskningsmanuskripter ved det anerkendte tidsskriftet Nature Human Behavior udvides kampzonen.

For fremover betinger Nature Human Behavior sig ret til at lade interessegrupper vurdere indhold i forskningsmanuskripter. Og ultimativt kan redaktørerne nægte at publicere ”potentielt skadeforvoldende” forskningsresultater.

Det skal medvirke til forebygge den ”stigmatisering”, som videnskabeligt arbejde ifølge tidsskriftet utilsigtet kan udsætte individer eller grupper i befolkningen for.

Men med de nye retningslinjer lægger Nature Human Behavior an til en ”farlig politisering” af videnskabelige indsigter, skriver den amerikanske økonomiprofessor og tidligere Harvard University-rektor Lawrence Summer på Twitter.

Steven Pinker, prominent psykolog og ligeledes Harvard-professor, er mere bramfri i sin Twitter-reaktion. Ifølge ham lægger Nature Human Behavior de facto op til at ”afvise videnskabeligt kvalificerede artikler af ideologiske årsager”.

Konkret medfører retningslinjerne blandt andet, at redaktørerne kan kræve ændring af tekster, både før og efter publicering, såfremt indholdet med rimelighed kan opfattes at ”nedbryde” individer eller gruppers rettigheder og værdighed.  

Men redaktørerne går altså skridtet videre og vil i alvorlige tilfælde nægte publicering eller sågar trække allerede publicerede forskningsartikler tilbage.

Det kan være i relation til emner, der omhandler fx race, etnicitet, national- eller social oprindelse, kønsidentitet, religion, politisk overbevisning, alder, sygdomme og handicap med mere.

En sådan afvisning kan ifølge tidsskriftet ske på baggrund af ekstern vejledning, hvor redaktørerne konsulterer ”etiske eksperter og interessegrupper”, der tager stilling til artiklerne.

Det til trods for, at artiklerne forinden er vurderet til at være videnskabeligt korrekte og holdbare af fagfæller.

Vil ud af fedtefadet

Det er ikke et hvilket som helst tidsskrift, der nu vil involvere interessegrupper i redaktionelle beslutninger.

Nature Human Behavior er en del af forlags-konglomeratet Nature Springer, der blandt andet udgiver det bredt anerkendte Nature, et af verdens mest citerede tidsskrifter. Men det er heller ikke kun velrenommerede akademikere, der har påtalt de nye regler.

Det gælder fx sociologen Charles Murray, ophavsmanden til den kontroversielle Bell-kurve om ulige distribution af intelligens på tværs af racer, ligesom både Lawrence Summers og Steven Pinkers Twitter-kommentarer tilsyneladende er affødt af et længere debatindlæg i det konservative onlinemedie Quilette af evolutionspsykologen Bo Winegaard.

Kort fortalt går også Winegaards kritik på, at Nature Human Behavior helt utilsløret ofrer videnskaben på ideologiens alter.

Nu er det ikke fordi, at Bo Winegaard som sådan taler med stor akademisk tyngde. Han var indtil marts 2020 en ukendt adjunkt i psykologi ved et ukendt college i Midtvesten, Marietta College, og han blev ikke fyret, som han selv påstår, men fik blot ikke forlænget sin kontrakt.

Når han alligevel er værd at hæfte sig ved, er det heller ikke fordi, at Bo Widegaard ligesom Charles Murray er optaget af biologisk variation på tværs af befolkningsgrupper. Ikke mindst når det gælder intelligens og gerne med en særlig vægt på genetik. Heller ikke, at han citerer undersøgelser om fysiologiske forskelle på hvide og sorte menneskers kranier, eller at han ønsker raceadskillelse.

Det interessante ved Bo Wienegard er ikke, om han er racist, men derimod at hans arbejdsgivere tilsyneladende var intetanende om, at de sendte en tikkende bombe ind i et akademisk minefelt, da Bo Winegaard i 2019 blev bedt om holde et oplæg om evolutionslære på University of Alabama. Her blev han råbt ad, kaldt racist, frenolog, og – siger Bo Winegaard - da hans arbejdsgiver efterfølgende blev ’trollet’ med ondsindede og forvrængede udlægninger af hans udtalelser, var hans akademiske karriere slut.

Burde alarmklokkerne have ringet i Bo Winegaards tilfælde, er det i andre tilfælde knap så indlysende på forhånd.

Fx måtte tre forskere i 2020 trække en artikel tilbage fra Nature Communications, et andet Nature-tidsskifte, der viste, at kvindelige juniorforskere har større fordel af at have mænd som videnskabelige ”mentorer” frem for kvinder.

Resultatet var korrekt, men forfatternes fortolkning af medforfatterskab mellem juniorforskere og seniorforskere som et mål for ”mentorskab” vakte betydeligt kritik.

En anden artikel fra de tre forskere i det samme tidsskrift og med samme metodiske tilgang, der viser, at etnisk diversitet i forfatterskaber forbedrer artiklers ”impact”, er ikke trukket tilbage.

Det giver mig panderynker, at det faktisk ikke er til at sige, hvad der er problematisk, og hvad konsekvenserne er

Michael Bang Pedersen, professor ved Aarhus Univertsitet

Sympatisk og luftigt

Ifølge Michael Bang Petersen, der er professor ved Aarhus Universitet og forsker i betydningen af menneskets evolutionshistorie for moderne politiske adfærd, er det ikke overraskende, at Nature Human Behavior har skærpet sine etiske retningslinjer.

”Det må ses som et led i den udvikling som ikke mindst samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning i USA gennemgår i disse år”, siger han.

At netop et tidsskrift som Human Nature Behavior skærper sine vurderingskriterier, er ifølge Michael Bang Petersen heller ikke overraskende. For de store, anerkendte tidsskrifter tiltrækker mere opmærksomhed og har større potentiale til at skabe Twitter-shitstorme.

Michael Bang Petersen finder det ”sympatisk”, at Nature Human Behavior sætter fokus på diskrimination, men han er samtidig bekymret for, hvordan tidsskriftet vil identificere det skadeforvoldende indhold.

”Det er allerede en del af forskningsetikken, at man overvejer, hvordan forskningen kan såvel skade grupper som komme dem til gavn. Problemet her er bare, at du i kobler det til et forholdsvist svagt begrebsapparat”, siger han.

Tidsskiftet skriver fx, at forfattere bedes overveje de ”potentielle implikationer” og ”utilsigtede konsekvenser”, forskning kan have ved brug af egenskaber om race, etnicitet, national eller social oprindelse, køn og kønsidentitet.  

Men uden at forklare hvordan, angiver tidsskiftet som nævnt også, at retningslinjerne angår indhold, der blot ”med rimelighed kan opfattes at underminere individers rettigheder og værdighed”.

”Det giver mig panderynker, at det faktisk ikke er til at sige, hvad der er problematisk, og hvad konsekvenserne er, eller om det, du får publiceret, er problematisk eller ej. For de siger jo, at dels gælder det i vurderingen af manuskriptet, men også, at de i ekstreme tilfælde - igen uden, at vi helt ved under hvilke omstændigheder - vil trække artikler tilbage”, siger Michael Bang Petersen.

Eksemplet indikerer også, at du som forsker i Danmark kan afkræves en ret stor sproglig sensibilitet i forhold til diskussioner, der foregår i en amerikansk kontekst

Michael Bang Pedersen, professor ved Aarhus Universitet

Et problem for danske forskere

Og der er ikke bare tale om et hypotetisk scenarie.

Ifølge Michael Bang Petersen har han selv i forbindelse med en artikel i tidsskriftet Psychological Science været part i en proces, der sort på hvidt illustrerer problemstillingen.

Artiklen viste, at folk der orienterer sig autoritære regimer har en højere tilbøjelighed til at deltage i politisk vold. Det gælder i såvel Afrika som i USA. Den blev accepteret og publiceret online, hvilket normalt signalerer, at der er tale om den endelige version.

”Men så får vi en henvendelse fra redaktøren, der vil lave en formel korrektion - det vil sige igangsætte en proces, der normalt bruges ved faktuelle fejl i artikler - fordi tidsskriftet mener, at den indeholder stigmatiserende sprogbrug. De ønskede, at vi skulle bruge udtrykket ”autoritær orientering” i stedet for ”autoritær præference”, fordi det sidste udtryk ikke anerkender, at folk fra Afrika lever under autoritære strukturer og derfor skubbes i en retning uden at foretage et objektivt valg”, forklarer Michael Bang Petersen.

I sidste ende undgik forskerne korrektionen, og artiklen benyttede allerede begge udtryk.

”Hvis problemet var blevet rejst før publicering, havde vi bare ændret den, for vi havde ikke et problem med denne skelnen. Men eksemplet indikerer også, at du som forsker i Danmark kan afkræves en ret stor sproglig sensibilitet i forhold til diskussioner, der foregår i en amerikansk kontekst”, siger Michael Bang Petersen og fortsætter: 

”Det bliver betydeligt mere besværligt at navigere i, fordi de samtidig eksplicit siger, de vil inddrage ”advocacy groups”. Altså politiske organisationers vurdering af videnskab. Og eftersom det angår en meget højspændt diskussion i USA, så tror jeg også, at det kommer til at få bredere konsekvenser for danske forskere, som ønsker at publicere i disse tidsskrifter”, vurderer Michael Bang Petersen.

Andre social- og humanvidenskabelige tidsskrifter har også politikker, der skal modvirke udbredelsen af fordomme, enten formelt eller uformelt, men ifølge Michael Bang Petersen formentlig nyt, at et prominent tidsskrift formulerer så vidtgående retningslinjer eksplicit.

”Den videnskabelige publiceringsproces er allerede enorm hård, så jeg tror, nogle forskere vil spørge sig selv, om de overhovedet har lyst til at bruge tid på emner, hvor der er et lag af uklare krav, der rækker udover det rent videnskabelige. Og nogle siger det eksplicit, når man sidder på tomandshånd på konferencerne. Vi taler ikke om ekstreme ting, men blot emner der relaterer sig til etnicitet, køn og race. Så man må være bekymret for, om der er potentiel viden, der kommer til at gå tabt - også viden som netop kunne afhjælpe forskelsbehandling”, siger Michael Bang Petersen.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Carlsbergfondet

Scientific Officer til Carlsbergfondet

Carlsbergfondet

Nationalmuseet

Vicedirektør

Nationalmuseet

Københavns Professionshøjskole

To ledere til Institut for Socialrådgiveruddannelse

Københavns Professionshøjskole

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?