Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Danske Studerendes forperson
Lige nu har vi ikke en kultur, hvor de studerende føler, at de kan dele med andre, når studiet eller privatlivet ikke lige kører., siger Julie Lindmann, forperson i Danske Studerendes Fællesråd..
foto: Philip Davali
Folketingsvalg 2022

Trivselskrise blandt studerende: ”Vi skal bryde illusionen om, at alle er på toppen hele tiden”

Hver gang, politikerne accelerer tempoet på uddannelserne, puster det til de studerendes oplevelse af, at det er ’make it or break it’. Men det er institutionerne, der har ansvaret for at skabe et uddannelsesmiljø med plads til tvivl og forskellighed, siger både studerende og eksperter.

De videregående uddannelsesinstitutioner skal bruge langt mere krudt på at skabe studiemiljøer, hvor de studerende føler, det er ok at være åbne om, at de indimellem kan have det svært, både personligt og fagligt.

Det mener både Danske Studerendes Fællesråd (DSF) samt en række eksperter, Akademikerbladet har talt med. Udtalelserne falder, efter at en ny fagbog fra forskere på Aalborg Universitet har dokumenteret, at mistrivsel rammer 44 pct af de unge i alderen 16-25.

På de videregående uddannelser er trivselsproblemet velkendt. Alligevel kniber det fortsat med at få skabt studiefællesskaber, der både støtter og giver plads til ærlighed. Det mener Julie Lindmann, forperson i Danske Studerendes Fællesråd.

”Vi skal bryde illusionen om, at alle er på toppen hele tiden. Lige nu har vi ikke en kultur, hvor de studerende føler, at de kan dele med andre, når studiet eller privatlivet ikke lige kører. Tværtimod har vi et miljø, der især er præget af fremdrift og karakterræs”, siger Julie Lindmann.

DSF: Plads til forskellighed

Fremdrift, uddannelsesloft og senest regeringens forslag om at halvere studietiden på en række kandidatuddannelser er ikke universitetets opfindelse, erkender DSF´s forperson. Til gengæld har både universiteter og professionshøjskoler et ansvar for at klæde underviserne på til en pædagogisk opgave, som er blevet mere kompleks:

”Studentermassen er blevet stor og bred. Der er brug for, at underviserne fx fokuserer mindre på karakterer og mere på feedback og i det hele taget  bliver bedre til at give plads til den forskellighed, der er”, mener Julie Lindmann.

”Det puster til oplevelsen af, at det er ’make it or break it’. Et pres, som også handler om: Er jeg god nok? Hører jeg til her? Hvorfor har andre meget bedre styr på det faglige og det sociale”?

Jesper Madsen, afdelingsleder i studenterrådgivningen

I studenterrådgivningen, der hvert år fører 20.000 samtaler med 6000 studerende på alle videregående uddannelser, kan man konstatere, at det har en negativ psykisk påvirkning på de unge, hver gang politikerne vedtager en fremdrifstreform eller et uddannelsesloft.

Det forklarer Jesper Madsen, der er leder af rådgivningens afdeling for udvikling og forebyggelse.

”Selvom det er få, der faktisk bliver ramt af reformen, bliver mange ramt af 'oplevelsen' af at skulle skynde sig igennem og blive presset, og det fører utvivlsomt til stress for mange studerende”, siger Jesper Madsen.

Forebyggelse kan gøre en forskel

Samme effekt kan den igangværende diskussion have om at halvere en lang række af kandidatuddannelser.

”Det puster til oplevelsen af, at det er ’make it or break it’, påpeger Jesper Madsen.

Det skubber til et pres, som i forvejen ligger hos de unge, uddyber han.

”Et pres, som handler om: Er jeg god nok? Hører jeg til her? Hvorfor har andre meget bedre styr på det faglige og det sociale”? Siger Jesper Madsen.

Mistrivslen vokser blandt andet også, fordi uddannelsesinstitutionernes mål for trivsel nogle steder er uklare, mener han.

”De har faktisk muligheden for at korrigere de fortællinger, der ellers kan blive til internaliseret stress hos de studerende, ved fx at sætte ind i studiestarten og måden underviserne forventningsafstemmer på og bidrager til de faglige fællesskaber i undervisningen. Det er ærgerligt, at det ikke sker i større omfang, for vi ved, at forebyggende indsatser kan gøre en stor forskel”, forklarer studenterrådgivningens afdelingsleder.

”Hvornår har vi sidst hørt politikerne sige: Ok, nu kan vi godt se, at vi stiller for høje krav til, at det skal gå hurtigt?

Thomas Milsted, forfatter og ekspert i psykisk arbejdsmiljø

Det accelererede tempo, som har fået stress-sygemeldingerne til at eksplodere på arbejdspladserne, er også en af de primære årsager til den udbredte mistrivsel blandt unge på de videregående uddannelser.

Det vurderer Thomas Milsted, der er forfatter og ekspert i psykisk arbejdsmiljø.

”Hvornår har vi sidst hørt politikerne sige: Ok, nu kan vi godt se, at vi stiller for høje krav til, at det skal gå hurtigt? I stedet for at tildele flere psykologtimer til de unge skulle vi måske give bare lidt mere plads til langsommelighed, fordybelse og til at køre ud af en tangent”, foreslår Thomas Milsted.

Hurtigere, bedre, mere kompetitiv

Ungegenerationen har i dag generelt en langt større opmærksomhed på, hvordan de har det. Derfor har de fx brug for en mere håndholdt tilgang fra deres undervisere, vurderer Milsted.

”Når studentermassen er så forskellig, og flere fx har diagnoser, så kræver det både flere ressourcer og mere fleksible rammer. Underviserne skal have en stor velvilje og institutionerne skal oppe sig, når det gælder forskellige støtteforanstaltninger, fx mentorordninger”, siger Thomas Milsted.

Noemi Katznelson er professor i ungdoms- og uddannelsesforskning på Aalborg Universitet og medforfatter til fagbogen om mistrivslen blandt de 16-25 årige. Ifølge hende er der mange strukturer i uddannelsessystemet, der skubber til mistrivslen uden at ville det.

”Der bliver konstant lagt små incitamenter ind, som skal få de unge til at arbejde hurtigere, bedre og mere kompetivtivt. Det sker heller ikke sjældent, at eksaminer fx ligger oven i hinanden, og at de unge skal foretage mange og hurtige skift undervejs i uddannelsen”, forklarer Noemi Katznelson.

Hvis vi skal stoppe blødningen i ungdomsgenerationen kræver det et grundlæggende eftersyn af hele uddannelsessystemet, vurderer hun.

”Vi ser i stigende grad, at medarbejdere siger fra over for et øget pres på arbejdspladserne. Hvis vi ikke meget hurtigt begynder at lytte til de unges behov og tilbyde nogle rammer, der matcher bedre, så ender det formentlig med, at flere vil mistrives eller reagere på andre måder, eksempelvis ved at at vælge uddannelserne fra”, siger Aalborg-professoren.

 

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Rigsarkivet

Erfaren projektleder til Rigsarkivet

Rigsarkivet

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?