Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Eleverne og ansatte på Vipperød Skole i Holbæk Kommune mærker godt af at være blevet frisat fra statens kontrol
Andreas Ingeman-Nielsen og Tobias Vittrup Mortensgaard går i 9. klasse på Vipperød Skole i Holbæk Kommune, som siden 2019 har været en af regeringens udpegede frikommuner. Det har i store træk betydet, at skolen har fri bane fra statens kontrol, og det har blandt andet betydet, at eleverne har haft anderledes eksamensform og projektarbejde.
Foto: Thomas Steen Sørensen
Folketingsvalg 2022

Velfærdsforsøget har givet Holbæk Kommune mere frihed - men ikke mindre arbejde

Regeringen ønsker at sætte kommunerne fri fra bureaukrati. Både ude på skolerne og hos akademikerne i Holbæk Kommunes forvaltning har frihedsforsøget givet ny energi og mulighed for at realisere drømme. Men frisættelsen frigør ikke flere ressourcer.

De fire drenge finder entusiastiske billeder frem på deres smartphones og viser dem frem: På en plade montereret oven på en europapalle toner et lille landskab af improviserede skaterramper op.

de første billeder er ramperne lidt skramlede, bygget af træ og den slags pap-årskalender, de fleste nok kender fra deres skolegang. Men efterhånden som de bladrer frem i billederne, bliver skaterparken mere og mere virkelighedstro; dækket af cement, først groft, så finslebet til små bitte gummihjul, med gelændere til at grinde.

”Vi startede med at lave en 3D-visualisering, så planlagde vi processen og begyndte at bygge en model i krydsfiner, men fandt ud af, at vores målestoksforhold var forkert, så vi startede forfra”, fortæller Andreas Ingeman-Nielsen.

Ligesom de andre drenge, Tobias Wittrup Mortensgaard, Nuftalem Kibrom og Carl Emil Heidel Was går han i 9. klasse på Vipperød Skole lidt uden for Holbæk, og projektet er deres eksamensprojekt fra 8 klasse og helt tydeligt ét, de er stolt af.

“Vi fik 12 og blev inviteret ud til arrangement, hvor vi skulle fortælle om processen. Borgmesteren var der også og roste os. Det var ret sjovt”, fortæller Tobias Vittrup Mortensgaard.

“Jeg er selv ordblind, og for en gangs skyld oplevede jeg, at der var noget, jeg var rigtig god til – det har betydet rigtig meget for mig. Jeg skal også ind på Holbæk Bibliotek og fortælle om, hvordan det er at være ordblind til et arrangement derinde”, fortæller han stolt.

Indtil videre synes jeg, det har været en succes. Min oplevelse er i hvert fald, at både lærere og elever er blevet gladere og mere tilfredse

Gitte Tonn, skoleleder, Vipperød Skole

Fri bane efter undtagelse fra statslige regler

Det er ikke kun selve eksamensprojektet, der er usædvanligt, det er eksamensformen også, som en praktisk kulmination på et valgfag om FN's verdensmål, der samtidig har udfordret elevernes kreative evner til at kombinere den teoretiske introduktion til verdensmålene med et praktisk fag, enten håndværk og design eller madkundskab. Som så lige her mundede ud i en skaterpark.

Den anderledes eksamen krævede faktisk en dispensation fra Undervisningsministeriets styrelse for undervisningskvalitet, men ellers har der i store træk været fri bane for Vipperød Skole og de andre skoler i Holbæk Kommune, siden kommunen i 2019 indgik en aftale med regeringen om at blive undtaget for statslige regler i en forsøgsperiode på tre år inden for skoleområdet.

“Vi holdt møder med eleverne, med forældrene, med skolebestyrelsen og selvfølgelig internt blandt de ansatte, hvor vi samlede ideer ind. Elevrådet kom også med til lærernes pædagogiske dag, hvor der sad en elev med i hver arbejdsgruppe”, fortæller skoleleder Gitte Tonn.

”Vi fandt ud af, at vi gerne ville gøre mere ud af vores valgfag og lave vores egne i stedet for ministeriets, som måske er lidt mere ortodokse, og også lave en eksamen i det, hvor vi kunne arbejde mere tværfagligt”, fortæller hun.

”Vi fandt også ud af, at både elever og lærere faktisk syntes, at skoledagen var for lang, og at vi hellere ville arbejde mere intenst i de timer, vi var her og fx også bruge ressourcerne på at have to lærere på i flere undervisningstimer, forklarer hun om forsøget.

Gitte Tonn, skoleleder på Vipperød Skole i Holbæk Kommune, som er en af de frikommuner, der er blevet sat fri fra kontrol af staten
På Vipperød Skole i Holbæk Kommune har man de seneste år fx lavet kortere skoledage, anderledes valgfag og indsat to lærere i flere undervisningstimer, forklarer skoleleder Gitte Tonn.

Det har også medført, at valgfagene er kommet til at fylde væsentlig mere i de små klasser, hvor dagen også starter med noget, de kalder et “træningsbånd”, hvor den normale fagopdeling er ophævet.

”Indtil videre synes jeg, det har været en succes. Min oplevelse er i hvert fald, at både lærere og elever er blevet gladere og mere tilfredse. Men det har også været en kraftanstrengelse,« siger hun.

 

For os var det også meget et spørgsmål om, hvorvidt man fik frihed til eller frihed fra

Pauline Ansel-Henry, leder, Holbæks Center for Trivsel og Læring

Frihedsforsøget kom som en overraskelse

Frihedsforsøget kom lige så meget som en overraskelse for de ansatte på skoleområdet i Holbæk som for alle andre, efter at regeringen midt under coronaen havde inkluderet kommunen i forsøget på baggrund af en samtale med Holbæks socialdemokratiske borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen.

Vi sad på et teamsmøde med skolerne, da statsministeren annoncerede det i sin åbningstale”, fortæller chefkonsulent Anne Herskind i Holbæk Kommunes center for læring og trivsel, der ligger i en lidt anonym kontorbygning på Holbæk havn, hvorfra man understøtter kommunens 12 skoler, inklusiv Vipperøds cirka fire kilometer mod syd.

”For os var det også meget et spørgsmål om, hvorvidt man fik frihed til eller frihed fra. I starten handlede det om at give skolerne ”frihed fra” og så meget autonomi, som muligt til at lave skole på ny måde ved at inddrage elever, lærere og forældre. Og der sker mange spændende ting”, siger hendes kollega Pauline Ansel-Henry, leder af Holbæks Center for Trivsel og Læring.

Frihedsforsøget var et resultat af, at Folketingspartierne i årevis har været enige om at mindske bureaukrati, men kommer på skoleområdet også ovenpå, at en upopulær folkeskolereform, en endnu mere upopulær arbejdsaftale og kritik af de nationale test og elevplaner havde skabt uro på de ydre, men især også de indre linjer.

Pauline Alsen-Henry, faglig leder i Holbæk Kommune
Frihedsforsøget giver større ejerskab og fornemmelse af at kunne gøre noget, men også af fællesskab, fortæller Pauline Ansel-Henry, som er faglig leder af Fagcenteret for Læring & Trivsel i Holbæk Kommune.

De offentlig ansatte, og særligt lærerne, oplevede, at befolkningen og politikerne ikke havde tillid til dem:

"Forundersøgelsen af frihedsforsøget, som forskningsinstituttet VIVE har lavet, viser, at lærere oplever, at de har flere dokumentationsopgaver, faktisk er oplevelsen større end blandt SOSU'erne. Man kunne måske sige, at det helt objektivt er forkert, men den oplevelse stiller sig i vejen for udvikling af skolen helt generelt, særligt i udskolingen", forklarer Pauline Ansel Henry.

I Holbæk har man før hendes tid lavet en undersøgelse af dokumentationspresset, som viste, at der er mange uudnyttede muligheder, men det ændrer ikke ved medarbejdernes oplevelse.

"Med frihedsforsøget får lederne mulighed for sige, ”Ok, men så fortæl os, hvad der skulle fjernes, hvis I skulle kunne lave en undervisning, som I og eleverne ville trives bedre i”. Det giver en større fornemmelse for at kunne gøre noget og af ejerskab. Nu er vi kommet til et stadie, hvor det handler mere om frihed til. Det handler om samarbejde, om hvad vi kan gøre i fællesskab og om at dele erfaringer”, siger Pauline Ansel-Henry.

Stadig kun fritaget på ét område

Pauline Ansel-Henry forklarer, at frihedsforsøget ligger godt i tråd med nogle ting, vi arbejdede med - om at være mere dialogprægede i vores samarbejde med skolerne.

”Det tvinger os til at være i dialog, også når ting går hurtigt, og vi egentlig ikke har tid til det. For det tager tid. Og det er en ny måde at tænke på, at skolerne på en gang skal have frihed, være autonome, og vi samtidigt skal samarbejde om børn i udsatte positioner, sammenhængen med dagtilbud, om uddannelsesinitiativer med mere”, siger hun.

Hun påpeger, at det kræver samarbejde at drive skole i dag - både på tværs af skoler, på tværs af skoler, dagtilbud og ungdomsuddannelser, på tværs af forvaltninger m.v. Og det ville da også være dumt, hvis hver skole skulle opfinde sin egen dybe tallerken, hver gang de møder nye udfordringer.

”Samtidigt har kommunalbestyrelsen også stadig et overordnet ansvar for skolernes virke, som vi som forvaltning har ansvaret for, at de kan varetage. Hvis vi skulle starte forfra, ville vi nok sætte os ned med skolelederne og drøfte, hvordan friheden rykker ved styringen af skoleområdet.

Der er jo virkelig meget lovgivning, der ikke er en del af folkeskoleloven, og som vi derfor ikke er fritaget for. Men som fylder utrolig meget i vores daglige arbejde

Anne Herskind, chefkonsulent, Holbæk Kommune

Træerne vokser i det hele taget ikke helt ind i himmelen. For det første er kommunen stadig kun fritaget på ét velfærdsområde. Kommunen har tanker om at lave en “minifrisættelse” af daginstitutioner også, men kan kun dispenseres fra reglerne på ét velfærdsområde ad gangen fra statens side.

”Der er jo virkelig meget lovgivning, der ikke er en del af folkeskoleloven, og som vi derfor ikke er fritaget for. Men som fylder utrolig meget i vores daglige arbejde”, siger Anne Herskind og nævner i flæng sociallovgivning, fødevarer og især PPR-regler som områder, der kræver mange ressourcer.

Eleverne skal også stadig skal kunne gå til prøve, hvilket indirekte betyder, at skolerne skal leve op til fælles mål. Og en folkeskoleelev gerne skulle kunne skifte fra en skole til en anden uden at opleve det som en rejse til en parallel dimension.

Anne Herskind, chefkonsulent i Holbæk Kommunes center for læring og trivsel
Anne Herskind er chefkonsulent i Holbæk Kommune. Hun mener, at lovgivningen fylder utrolig meget i det daglige arbejde i kommunen. Foto: Privat

Hertil kommer, at ressourcespørgsmålet ofte også er centralt for en skoles ønske om at ændre praksis.

Her bebudede statsminister Mette Frederiksen (S) for nylig, at frisættelsen af kommunerne skal bruges til at spare 2,5 mia. kr på administration, som i stedet skal anvendes til fx lærere, pædagoger og sosu-assistenter.

“Det er jo en diskussion, man er nødt til at have, for ja, der mangler lærere og pædagoger. Men hvor mange tror statsministeren egentlig, vi er? Mange års sparerunder har gjort, at vi er skåret ret kraftigt, og det tror jeg gælder for alle kommuner. Der er jo også ret mange borgerrettede ”kolde hænder””, siger Pauline Ansel-Henry.

Det er jo ikke fordi, frihedsforsøget på den måde frigør ressourcer - der er ikke fulgt ekstra timer eller penge med

Gitte Tonn, skoleleder, Vipperød Skole

De 7 frikommuner

Regeringen udpegede i 2020 en række frikommuner 
De syv kommuner er Esbjerg, Helsingør, Holbæk, Langeland, Middelfart, Rebild og Viborg kommuner.

Kommunerne indgår såkaldte velfærdsaftaler med regeringen, som fritager dem fra statslige regler, og hvor kommunerne også forpligtiger sig til at fjerne en del af deres egne regler. 
Læs mere her.

Frihedsforsøger frigør ikke ressourcer

I Holbæk er det ifølge Pauline Ansel-Henry svært at se, hvor de penge skulle tages fra.

”Vi løser en række tværgående og koordinerende opgaver fx modtagelse og indskrivning af elever fra Ukraine på tværs af skoler, koordinering af skolernes it, prøverne, støtte til arbejdet med ordblindhed og læsning, behandling af klager fra forældre, udvikling af undervisningsforløb med kulturinstitutionerne m.v. De kunne måske godt ligge ude hos skolerne, men det kræver stadig koordinering”, siger hun.

Tilbage på Vipperød skole nikker skoleleder Gitte Tonn til det med ressourcerne.

“Det er jo ikke fordi, frihedsforsøget på den måde frigør ressourcer - der er ikke fulgt ekstra timer eller penge med. Og det har da været et stort arbejde: Noget, der gør en optimistisk om at kunne udvikle ting i fællesskab og forsøge sig frem og tænke anderledes. Men vi er også blevet enige om, at det er de sidste eksperimenter, vi skal foretage os i et godt stykke tid”, siger hun.

Nu skal vi se om de nye tiltag har en virkning på elevernes læring og trivsel samt deres inddragelse i skoledagen. Alt efter de evalueringer skal vi måske justere eller sætte andet i gang“, siger Pauline Ansel-Henry.

 Selv kunne hun godt tænke sig, at frisættelsen varede længere end de tre år.

"Vi ved jo ret beset ikke, hvad der virker, før en årgang har været igennem. Og det er da noget af det, jeg frygter; at der pludselig kommer nye love og initiativer fra oven, som peger i en anden retning, og som vi så skal indrette os efter”.

De fire drenge fra 9.e forsvinder op af skolens murstensbeklædte gange for at lave fysikeksperimenter med bestrålede rødbedefrø og magnetfelter og tale om SpaceX-kolonisering af Mars og livet i Tjernobyls forbudte zone. For dem er frihedsforsøget umiddelbart kun en god oplevelse.

”For mig har det betydet, at jeg faktisk er blevet glad for at komme i skole”,  konstaterer Carl Emil Heisel Wad, der også var med til at bygge skaterparken.

“Jeg føler, at vi bliver hørt og er med til at bestemme. Det har gjort mig meget mere engageret i hvert fald. Og det betyder også, at de ting, vi foreslår ikke er så skøre længere.

Nuftalem Kibrom og Carl Emil Heidel Was på Vipperød Skole
Nuftalem Kibrom og Carl Emil Heidel Was fra 9. klasse på Vipperød Skole i Holbæk Kommune i gang med et forsøg. Holbæk er en af de udpegede frikommuner. Foto: Thomas Steen Sørensen
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Carlsbergfondet

Scientific Officer til Carlsbergfondet

Carlsbergfondet

Danmarks Meteorologiske Institut

Experienced ocean remote sensing scientist

Danmarks Meteorologiske Institut

ABSALON, Professionshøjskolen

Chefkonsulent til forretningsudvikling af efter- og videreuddannelse

ABSALON, Professionshøjskolen

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?