Vil sætte særlige faggrupper op i løn: S kritiseres for at bryde med den danske model

Socialdemokratiet står klar med en stor sæk med ekstra lønmidler til særlige områder inden for det offentlige, hvor der er mangel på medarbejdere. Beløbet på 3 milliarder skal gå til bedre løn og vil blive indfaset fra 2024 til 2030.

Det fremgår af udspillet 'Bedre vilkår, bedre velfærd', som statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede onsdag.

Det ligger ikke fast, hvilke faggrupper der skal løftes i løn. Det skal afgøres i trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

Men i oplægget fremhæves ældreområdet, sundhedsvæsenet, daginstitutioner og kriminalforsorgen som områder, der lider under personalemangel. Og ved præsentationen, der blev afholdt på Plejecenter Sølund i København, lagde statsministeren ikke skjul på, at det er faggrupper som sygeplejersker og sosu-medarbejdere, som der er særlig brug for at rekruttere og fastholde.

”Hvis vi ikke gør noget ekstraordinært, risikerer vi, at vores velfærdssamfund stille og roligt begynder at smuldre for øjnene af os”, lød det fra Mette Frederiksen.

Og udspillet fra Socialdemokratiet er i den grad ekstraordinært, mener lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl. Det bryder nemlig med det grundlæggende princip i ’den danske model’, at lønnen aftales ved overenskomstforhandlinger uden politisk indblanding.

”Vi har ikke set nogen fortilfælde til det her. I de 40 år, hvor vi har haft den her aftalemodel i den offentlige sektor, har man ikke set politikere bære så mange øremærkede penge ind til forhandlingsbordet. Så det er en ekstraordinær situation det her”, siger Laust Høgedahl.

Bryder med egne principper

I udspillet definerer Socialdemokratiet syv principper for, hvordan pengene skal bruges, herunder at de skal afhjælpe rekrutteringsudfordringer, at de skal målrettes stillinger med borgernære opgaver, og at de skal bidrage til, at der bruges færre vikarer.

Men samtidig fastslog både Mette Frederiksen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) flere gange på pressemødet, at fordelingen af lønmidlerne skal aftales med arbejdsmarkedets parter.

”Det er vigtigt at understrege, at situationen, som vi lægger op til, ikke er en ny normal. Løn til offentligt ansatte skal ikke være et generelt tema for politikere på Christiansborg. Vores udspil kommer alene, fordi vi står i en ekstraordinær situation. Lønpolitik og lønspørgsmål må ikke blive til overbudspolitik. Det kan vores arbejdsmarkedsmodel ikke holde til”, sagde Peter Hummelgård.

Den udtalelse vidner om, at Socialdemokratiet godt selv ved, at de bryder med egne principper, vurderer Laust Høgedahl.

”De træder en ny sti på godt og ondt, og det ved de godt selv. Hvis arbejdstagerne oplever, at de får mere ud af at appellere til Christiansborg op til et valg end at forhandle med arbejdsgiverne, hvorfor skal de så bruge energi på overenskomsterne? Det er helt klart, at der er noget paradoksalt i det udspil. Så enten er udfordringerne med velfærdsområdet er så store, at der ikke er andre måder at løse det på, eller også er det reelt et valgkampsudspil. Det er et åbent spørgsmål”, siger arbejdsmarkedsforskeren.

Andre faggrupper kan blive straffet

Efter lanceringen af udspillet har flere organisationer – både på A- og B-siden – kritiseret Socialdemokratiet for at gå over stregen.

”Politisk indblanding i løndannelsen er, uanset hvordan man vender og drejer det, en udfordring for aftale- og forhandlingssystemet og dermed den danske model. Det er svært at se, hvordan man i fremtiden skal sikre den nødvendige legitimitet i vores partssystem, hvis oplevelsen er, at det bedre kan betale sig at investere i at gå til politikerne end i at forhandle med sin modpart”, siger Lisbeth Lintz, der er formand for Akademikerne.

De ekstra lønmidler kan også risikere at blive en ulempe for de offentlige ansatte, der ikke får del i de ekstra lønmidler.

Lønudviklingen bliver nemlig holdt i snor af den såkaldte reguleringsordning, der skal sikre, at lønudviklingen i den offentlige og private sektor følges nogenlunde ad.  

”Så hvis man for eksempel løfter sygeplejerskerne i løn, og lønstigningen i regionerne samlet set løber fra den private sektor, så vil man tage noget af lønnen fra alle – ikke kun sygeplejerskerne, men også den ufaglærte rengøringsmedarbejder på hospitalet, djøf’eren og lægesekretæren. Så ikke nok med, at de ikke får del i lønpuljen, de bliver faktisk straffet på deres løn for, at andre skal løftes”, siger Laust Høgedahl.

DM: Mange faggrupper bidrager til velfærd

Laust Høgedahl mener, at man det i givet fald vil være nødvendigt at suspendere reguleringsordningen, hvilket igen kan have andre økonomiske effekter.

Netop det problem peger DM-formand Camilla Gregersen på:

”Jeg håber og forventer, at politikerne sikrer, at ingen får en ringere lønudvikling i de kommende år, fordi der gives penge til nogle enkelte faggrupper. Man må ikke glemme, at der er virkelig mange faggrupper, der bidrager til velfærdssamfundet”, siger hun.

Ved lanceringen af udspillet blev Peter Hummelgård netop spurgt til reguleringsordningen, og han forventer, at løntilskuddet vil kunne udmøntes, uden at det påvirker andre lønninger.

”Når vi siger, vi skal have et ekstraordinært løft af nogle udvalgte grupper inden for vores velfærdssektorer, så mener vi også, det er ekstraordinært på den måde, at det kun giver mening, at det ligger uden for reguleringsordningen, så det ikke vil koste andre i den offentlige ansatte noget”, sagde Peter Hummelgård.

Ifølge udspillet skal trepartsforhandlingerne om lønfordelingen læne sig op ad Lønstrukturkomiteen, der i 2021 blev nedsat for at se på skævheder i lønudviklingen i den offentlige sektor.