Dansk Magisterforening

Forsker: S får svært ved at realisere valgtrumf

Statsminister Mette Frederiksen vil styrke rekruttering til ældre- og sundhedssektoren med øremærkede lønforhøjelser, fortalte hun på Plejecenter Sølund. © Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Lasse Højsgaard
Del artikel:

Det sidste store valgudspil fra Socialdemokratiet – lønstigninger til velfærdsfagene – kan kun ske med opbakning fra arbejdsmarkedets parter, men det vil være meget svært at gøre alle tilfredse, vurderer arbejdsmarkedsforsker.

Socialdemokratiet vil løse problemer med rekruttering inden for velfærdsfag ved at give udvalgte faggrupper et solidt lønløft. Det fortalte statsminister Mette Frederiksen i sidste uge. Men der er rigtig lang vej til, at dette forslag kan blive virkelighed.

Det vurderer Mikkel Mailand, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet.

For selv om formålet er at løse et problem, som alle anerkender, så er forslaget svært at realisere, uden at det møder modstand blandt arbejdsmarkedets parter.

”Der er rigtig mange aktører, der skal blive enige. Dels skal fagbevægelsen være internt enige, og så er det også vigtigt, hvordan arbejdsgiverne stiller sig. Og ud fra den meget kraftige retorik, de har brugt, virker det som om, de er meget kritiske”, siger Mikkel Mailand.

Problemets kerne er det, der hedder reguleringsordningen. Det er en ordning, som arbejdsmarkedets parter blev enige om for små fyrre år siden. Ordeningen betyder, at de offentlige lønninger nogenlunde følger de private.

”Reguleringsordningen er blevet indført og løbende fornyet siden 1980’erne. Den skal sørge for, at der ikke opstår en lønspiral, hvor den offentlige og private sektor konkurrerer mod hinanden, og lønningerne bare stiger og siger”, forklarer Mikkel Mailand.

Andre grupper risikerer lønstraf

Ordningen bygger på en fælles erkendelse af, at den private sektor skal være lønførende. Men fordelen kan gå begge veje.

”Den private sektor tjener pengene til landet, så den skal lægge niveauet for, hvordan lønningsniveauet skal være. Ellers går det ud over konkurrencekraften over for udlandet. Men ordningen betyder omvendt også, at den offentlige sektor ikke bliver et sekundært arbejdsmarked. Hvis vi for eksempel ser på årene efter finanskrisen i 2008, var den nok med til at holde hånden under de offentlige lønninger”.

Og reguleringsordningen besværliggør Socialdemokratiets lønløft til særlige offentlige faggrupper. Det ekstra lønløft vil trække løngennemsnittet op for hele den offentlige sektor, og så kan konsekvensen blive, at alles løn skal reguleres ned igen.

Reaktionen fra flere fagforbund, herunder de akademiske, har derfor været, at et lønløft ikke må gå ud over andre faggruppers løn. Lønstigningen skal altså undtages fra reguleringsordningen.

”Hvis man ikke holder det ude af reguleringsordningen, vil alle andre offentlige grupper end dem, der får mere, blive straffet. Og så bliver det meget, meget vanskeligt at få igennem. Fra Socialdemokratiets side er det jo også tænkt som en merinvestering. Så for mig at se er hele ånden i forslaget, at det bliver holdt ude”, siger Mikkel Mailand.

”Arbejdsmarkedets parter skal være med på den, ellers har man slet ikke en reguleringsordning længere".

Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker.

Arbejdsgivere vender tommelen ned

Da forslaget i sidste uge blev præsenteret på et pressemøde, sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgård, at lønstigningen ikke skulle omfattes af reguleringen.

Men det er Peter Hummelgård ikke ene om at bestemme. Reguleringsordningen er aftalt af arbejdsmarkedets parter, og ifølge Mikkel Mailand vil det derfor kræve, at arbejdsmarkedets parter – også arbejdsgiverne – bliver enige om at friholde lønløftet for regulering.

”Arbejdsmarkedets parter skal være med på den, ellers har man slet ikke en reguleringsordning længere. Det er også Socialdemokratiets hensigt, at den egentlig udmøntning først vil finde sted under OK-forhandlingerne. Så man kan ikke forestille sig ændringer i reguleringsordningen, uden at arbejdsmarkedets parter er med på den.”

Den enighed vil Socialdemokratiet forsøge at skabe ved trepartsforhandlinger, der skal finde sted inden forhandlingerne om den offentlige overenskomst. I første omgang er der dog ikke noget, der tyder på, at arbejdsgiverne vil være med på at holde nogen lønmidler ude af reguleringsordningen.

I en reaktion på udspillet udtalte DA’s administrerende direktør, Jacob Holbraad, at forslaget vil medføre ”at den offentlige sektor vil blive lønførende og dermed bryde med det meget sunde princip, at lønningerne i den private og den offentlige sektor følges ad. Det er skidt for både vores økonomi, vores konkurrenceevne og på lang sigt også vores velfærdssamfund”.

Der er med andre ord adskillige forhindringer, der skal overstås, før Socialdemokratiets udspil kan blive til virkelighed.

}