Ny forskning om mistrivsel: Det er let at falde ud af studiet, men svært at komme tilbage igen

Da Camilla skal til at skrive bacheloropgave, begynder stresssymptomerne at melde sig; Tankemylder, dårlig søvn og hovedpine. Alligevel beslutter hun sig for at skrive bacheloren færdig, men det er svært at komme i gang.

“… så gik jeg hjem og skrev, og slettede igen, så prøvede jeg at skrive lidt igen, og jeg kan jo selvfølgelig ikke forklare dig, hvad der rent neurologisk skete i min hjerne, men jeg kan love dig, for at det slukkede”, forklarer Camilla.

Hun ender med at skrive bacheloropgaven færdig under en sygemelding fra studiet. Efter et halvt års pause fra studiet begynder hun på kandidaten, selvom hun ikke føler sig klar. Men hvis ikke hun starter, så mister hun sit retskrav.

Det går fint lige indtil eksamenerne. Stressen vender tilbage, og Camilla må igen sygemeldes.

Camilla er et pseudonym. Hendes historie om at føle sig presset til at arbejde under sygemelding og starte, selvom hun ikke er klar, er en del af Studielivsprojektet fra Roskilde Universitet (RUC). Det er et treårigt forskningsprojekt med bevilling fra VELUXfonden, RUC og AAU. 

Her har forskere undersøgt, hvordan mistrivsel og problemer i studielivet også er knyttet til rigide strukturer, stigma omkring psykosociale udfordringer og strenge krav på uddannelserne.

Problemerne er ikke statiske

Akademikerbladet har talt med to af forskerne bag Studielivsprojektet, lektor Lene Larsen og lektor Trine Wulf-Andersen, begge fra Institut for Mennesker og Teknologi på RUC, for at blive klogere på deres nye forskning. 

I har gennem forskningsprojektet haft en tæt kontakt til de studerende. Hvilke psykiske  udfordringer oplevede I de studerende have?

Trine Wulf-Andersen: “Det har været meget forskellige udfordringer lige fra psykiatriske diagnoser til tvivl om, hvorvidt man synes, man passer ind på sit studie. Mistrivsel handler om rigtig mange forskellige ting, og problemerne er ikke statiske. De varierer ganske meget over tid”.

Lene Larsen: “Det er også vigtigt at understrege, at mange studerende på et eller andet tidspunkt i deres studietid oplever en periode med problemer, og det siger ikke som sådan noget om deres egnethed som studerende eller om deres akademiske potentiale”.

Hvilke konsekvenser har de psykiske udfordringer, I nævner, så haft for de studerende på deres studie?

Trine-Wulf-Andersen: ”Det er karakteristisk på tværs af de forskellige studerende i projektet, at det er let at falde af sit studie, fx i forbindelse med sygemeldinger, men det er ofte svært at koble sig på igen. Hvis man først taber ét skridt, får det ofte følgevirkninger, så problemerne vokser”.

Lene Larsen: ”Ja, det kræver nemlig mange ressourcer at udnytte de principielle muligheder for fleksibilitet, der findes. Hvis man har brug for støtte og hjælp, kan den være svær at finde, og det koster tid og ressourcer, det vil sige et stort ekstraarbejde, at skrive ansøgninger og søge dispensationer”.

Uddannelser arbejder ofte efter rigide strukturer

Viser jeres forskning noget omkring uddannelsessystemet indretnings indvirkning på de studerendes trivsel?:

Trine Wulf-Andersen: “Det viser, at uddannelser ofte arbejder i rigide strukturer, der kræver planlægning og forudsigelighed - men sygdom og problemer i livet er ikke forudsigelige. Problemer er periodiske for mange studerende, og ofte opdager man det først selv sent”.

Lene Larsen: “Det er et stigma i videregående uddannelser at opleve psykosociale problemer, hvilket i sig selv bidrager til tavshed, udskamning og for sene henvendelser. Mange studier har snævre normer og kulturer med høje konkurrencekrav til tempo og ’den lige vej’ gennem uddannelse”.

Hvad skal universitetsledelsen på de enkelte universiteter tage med fra jeres forskningsresultater?

Trine Wulf-Andersen: “De kan tage med, at det er nemt at falde ud af det faglige fællesskab, men svært at få ro til at komme sig og svært at hægte sig på igen. Jeg håber derfor, at uddannelser og ledelser har god opmærksomhed på, hvordan de kan facilitere, at studerende kan koble sig ind i det faglige fællesskab, når de vender tilbage efter en periode væk fra studiet. Det kræver en pædagogisk indsats”.

Lene Larsen: “Ja, men også en indsats, der kræver et svar på spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for at gøre noget ved disse psykosociale udfordringer. Vi oplever stor velvilje blandt uddannelsesinstitutionerne for at skabe denne udvikling, men også at der er lang vej igen”.