Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
da Tingleff Jespersen, Eskild Øhrberg og Amalie Würtz Vestergaard foran Moesgaard Campus AU
Ida Tingleff Jespersen, Eskild Fur Øhrberg og Amalie Würtz Vestergaard har stillet et borgerforslag om højere SU på grund af inflationen.
Foto: Privat
Folketingsvalg 2022

Konsekvent sprunget over: Ingen valgkamp-hjælp til de unge

Socialdemokratiet vil give inflationshjælp til pensionister og butiksindehavere. Men unge under uddannelse kan se langt efter hjælp, selv om de har lavere indkomst. De er ikke en interessant vælgergruppe, siger valgforsker.

I valgkampens hede er der politiske velvilje over for de danskere, der presses af stigende priser på energi og dagligvarer. Men én lavindkomstgruppe bliver næsten konsekvent sprunget over, når de politiske hjælpepakker bliver uddelt: Unge under uddannelse.

Og det handler ikke om, hvem der har mest brug for pengene. Det handler om, hvilke stemmer der er strategisk vigtige at appellere til.

”Kampen om vælgerne står et andet sted end blandt de studerendes stemmer”, siger valgforsker Rune Stubager.

I sommer besluttede Folketinget en økonomiske håndsrækning på 5.000 kroner til pensionister, der er berettigede til ældrecheck, samt 2.000 kroner til førtidspensionister og andre ydelsesmodtagere, der ikke længere er på arbejdsmarkedet.

Og i sidste uge fulgte Socialdemokratiet op med forslag om en ’Inflationspakke’, der består af yderligere 5.000 kroner til pensionister, energistøtte til butikker i små byer, udskydelse af betaling af moms og coronalån samt huslejetilskud til almene husstande – særligt enlige forældre og pensionister.

”Det lyder rigtig dejligt for dem alle. Men det stråler nærmest ud af forslaget, at der mangler noget til studerende, som har det mindst lige så hårdt, hvis ikke hårdere end de ældre”.

Sådan siger Eskild Fur Øhrberg, arkæologistuderende ved Aarhus Universitet.

”En usynlig klam hånd”

SU’en, som han modtager, er fra 2021 til 2022 steget med 1,2 procent – 86 kroner om måneden. Men til sammenligning er dagligvarepriserne steget med 11,3 procent i samme periode.

For en studerende på SU betyder det, at de månedlige udgifter er vokset med 590 kroner. Det viser beregninger, som Nordeas forbrugerøkonom Ida Marie Moesby tidligere har lavet for Akademikerbladet

Og det kan i den grad mærkes, siger Eskild Øhrberg.

”Det er lige som en usynlig klam hånd. Man ser på sin konto, og så er der bare meget mindre, end man havde regnet med. Det er de der usynlige prisstigninger, som gør, at man går i nul tidligere på måneden end man plejer”.

Den pressede økonomi er blevet så stort et problem for Eskild Øhrberg og hans medstuderende, at han og tre andre har taget initiativ til et borgerforslag om at SU'en sættes op som konsekvens af den voldsomme inflation.

”Det er noget, vi snakker om hele tiden – hvor ludfattige vi er, og hvordan vi får det til at hænge sammen til sidst på måneden. Vi har følt os mere og mere magtesløse. Vi har jo ikke en chef, vi kan tage en lønsamtale med og sige: det her går sgu ikke. Og for at prøve et eller andet, har vi nu stillet det her borgerforslag”, siger Eskild Øhrberg.

Vi har jo ikke en chef, vi kan tage en lønsamtale med og sige: det her går sgu ikke

Eskild Fur Øhrberg, arkæologistuderende på Aarhus Universitet og initiativtager til borgerforslag om højere SU

Merarbejde skader uddannelse

I Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er man også frustrerede over, at studerende springes over, når der laves hjælpepakker.

”Det er under al kritik, selv om det desværre ikke kommer bag på mig. De unge står i en svær økonomisk situation. Prisstigningerne rammer hårdt, og vi ser unge, der tager større og større lån for at kunne betale husleje og el-regninger”, siger DSF-forperson Julie Lindmann, som dog glæder sig over, at sommerens hjælpepakke indeholdt 2.000 kroner til SU-modtagere med funktionsnedsættelse samt SU-modtagere, der er eneforsørgere.

For øvrige SU-modtagere er der til gengæld blev givet den mulighed, at fribeløbet for studiearbejde er sat op fra knap 14.000 til knap 18.000 om måneden.

Med en timeløn på 140-170 kroner vil det svare til, at studerende nu kan arbejde op til 26 timer om ugen ved siden af studiet. Men arbejde i det omfang, mener Julie Lindmann, er decideret skadeligt for uddannelseskvaliteten.

”Skal man så begynde at udbyde studenterstillinger på 30 timer? Vi er fuldtidsstuderende, studiet er vores hovedbeskæftigelse, og det skal der være tid til. Vi er nødt til at sørge for, at studerende kan fordybe sig og være på deres studier. Derfor er stabil økonomi en faktor for uddannelseskvaliteten”.

Eskild Fur Øhrberg lever af SU og studielån. Han vurderer, at et arbejde ved siden af studierne vil gå ud over hans uddannelse.

”Jeg ved, at jeg selv og mange andre vil sakke agterud, hvis vi skal bruge den ekstra tid på at arbejde ved siden af. Studieordningen siger, vi skal bruge 38 timer om ugen, og det er pensum lagt an på. Nogle kan måske godt overkomme det, men det er bare ikke alle”.

Vi er nødt til at sørge for, at studerende kan fordybe sig og være på deres studier. Derfor er stabil økonomi en faktor for uddannelseskvaliteten

Julie Lindmann, forperson, Danske Studerendes Fællesråd

Studerende har lavest indkomst

Det er ikke kun de unge selv, der studser over, at nogle grupper får hjælp, mens andre udelades, selv om de økonomisk er endnu mere trængende.

I en analyse af sommerens hjælpepakke pegede CEPOS’ cheføkonom Mads Lundby Hansen på, at enlige pensionister i lejebolig har en gennemsnitlig disponibel indkomst på 14.400 kroner om måneden.

”Enlige pensionister har ikke en relativ lav indkomst og heller ikke dem, som får ældrecheck. (…) Det er også relativt højt i forhold til andre grupper som kontanthjælpsmodtagere, SU-modtagere, personer på efterløn mv.”, lød det fra Mads Lundby Hansen.

Ifølge CEPOS’ beregninger har personer på integrationsydelse og studerende uden erhvervsarbejde de laveste disponible indkomster med henholdsvis 5.900 og 6.000 kroner om måneden.

Men hjælpepakker under en valgkamp handler ikke kun om, hvem der er værdigst trængende. Det handler også om, hvilke stemmer, man gerne vil appellere til. Og her er de unge bare ikke et fokuspunkt, vurderer valgforsker Rune Stubager fra AU.

”Mit bud er, at unge under uddannelse i høj grad stemmer på partier i den røde blok, men ikke på Socialdemokratiet. Derfor er kalkulen fra Socialdemokratiet: de unge stemmer ligger trygt og godt hos partier, der alligevel ender med at pege på os, og så kan vi koncentrere os om at hive stemmer overmidten”.

Derfor er kalkulen fra Socialdemokratiet: de unge stemmer ligger trygt og godt hos partier, der alligevel ender med at pege på os

Rune Stubager, valgforsker, Aarhus Universitet

Unges økonomi er upopulært tema

Inflationspakken henvender sig til gengæld mere direkte til de vælgere, Socialdemokratiet gerne vil sikre sig, når man for eksempel lover hjælp til pensionister med lav indkomst og butiksindehavere i de mindre byer.

”Socialdemokratiet forsøger at holde på de vælgere, som de ved sidste valg kaprede fra DF. De har typisk kortere uddannelse og bor uden for de større byer”, fortæller Rune Stubager.

Julie Lindmann mærker også, at studerendes vilkår ikke står højt på den politiske dagsorden under valget.

”Vi er ikke en særlig populær vælgergruppe lige nu, og det handler meget lidt om uddannelse og unges økonomi. Jeg synes generelt ikke, at unges økonomi bliver taget seriøst. Hver gang jeg taler med nogen om økonomi og inflation kommer det til at handle om, at vi er forkælede, og hvor mange øl eller kopper kaffe, vi drikker. Derfor er SU og unges økonomi en svær diskussion at tage, og sådan tror jeg også, partierne har det”.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Rigsarkivet

Erfaren projektleder til Rigsarkivet

Rigsarkivet

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?