Dansk Magisterforening

Enige uddannelsesordførere: Pædagoguddannelsen bliver det første efter valget

Pædagoguddannelsen bliver det første, politikerne kaster sig over på uddannelsesområdet, når valget er afgjort. Sådan lyder det enstemmigt fra de store partiers ordførere. © fotos: Steen Brogaard

Folketingsvalg 2022 Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Hvad skal der gøres ved de katastrofale ansøgertal til de store professionsuddannelser, og har politikerne på Borgen helt glemt pædagoguddannelsen?

Når danskerne skal sætte deres kryds ved folketingsvalget den 1. november 2022 er spørgsmålet om de blødende velfærdsuddannelser et af de områder, der meget vel kan komme i fokus.

Det har det været op til valget, men hvordan vil partierne løse, at der mangler tusindvis af pædagoger, lærere og sosu-assistenter?

Det har DM Professionshøjskoler spurgt en række uddannelsesordførere om, der gør sig klar til valgkamp.  

 

Katrine Robsøe, uddannelsesordfører for De Radikale:

1. Hvad skal der til for at tiltrække flere studerende til professionsuddannelserne?

Det korte svar er: mere kvalitet. Vi har netop indgået en aftale, der løfter læreruddannelsen betragteligt. Det fine ved den aftale er, at uddannelsen blev udviklet fra bunden og i samarbejde med både de studerende og uddannelsesinstitutionerne. Det er oplagt at gøre noget tilsvarende på både socialrådgiver- og pædagoguddannelsen.

Hvordan ser Radikale på forslaget om en national rekrutteringsplan, som en hjælp til at få vendt de katastrofale ansøgertal?

Katrine Robsøe, uddannelsesordfører for De Radikale. Foto: Steen Brogaard © foto: Steen Brogaard

Der er behov for, at vi kigger samlet på uddannelsesvejene, så vi ikke gør noget i blinde. Det skal være tydeligt for unge, der vælger at læse til fx lærer eller pædagog, at der er masser af muligheder for efter- og videreuddannelse og nye karriereveje i fremtiden. En måde kan være at indføre en slags retskrav om gratis efter- og videreuddannelse.

Har I haft så travlt med læreruddannelsen, at pædagoguddannelsen er blevet glemt?

Vi er helt klar over, at pædagoguddannelsen tripper utålmodigt for at få et varigt løft. Vi har foreslået, at der konkret afsættes 500 mio. kr. fast på Finansloven frem til 2030 for at højne kvaliteten på de store professionsuddannelser.

Astrid Carøe, uddannelsesordfører for SF. Foto: Steen Brogaard © foto: Steen Brogaard

Astrid Carøe, uddannelsesordfører for SF:


1. Hvad skal der til for at tiltrække flere studerende til professionsuddannelserne?

Der er desværre ikke noget quickfix. Den aftale, der sikrer en større grundfaglighed på læreruddannelsen, er et vigtigt skridt på vejen og bør bredes ud til hele sektoren, men vi er også nødt til at få rettet op på de løn- og ansættelsesvilkår, der venter på den anden side. Det skal simpelthen være mere attraktivt og anerkendende.

2. Hvordan ser SF på forslaget om en national rekrutteringsplan, som en hjælp til at få vendt de katastrofale ansøgertal?

Det er bekymrende, at professionsuddannelserne bliver spillet helt af banen i en tid med faldende årgange. En national rekrutteringsplan kan, hvis den laves ordentligt, medvirke til at sikre, at uddannelserne ikke kannibaliserer unødigt på hinanden. Der skal generelt arbejdes med et langt mere fleksible uddannelser.

3.  Har I haft så travlt med læreruddannelsen, at pædagoguddannelsen er blevet glemt?

SF havde gerne set, at en aftale om en ny pædagoguddannelse var faldet på plads før et valg. Det arbejde er gået alt for langsomt. Så det står allerøverst på dagsordenen. Og DM skal have en plads ved bordet.

Ulla Tørnæs, uddannelsesordfører for Venstre:

1. Hvad skal der til for at tiltrække flere studerende til professionsuddannelserne?

Venstre er meget optaget af, at vi uddanner med henblik på at imødekomme efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Det gælder ikke mindst, lærere, pædagoger og sygeplejersker. For at tiltrække flere til uddannelserne er der brug for reelle kvalitetsløft. Venstre var med i den nye aftale om læreruddannelser og har desuden præsenteret et uddannelsesudspil, hvori der afsættes 600 mio. kr. til en styrkelse af blandt andet pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne.

2. Hvordan ser Venstre på forslaget om en national rekrutteringsplan, som en hjælp til at få vendt de katastrofale ansøgertal?

Ulla Tørnæs, uddannelsesordfører for Venstre. Foto: Steen Brogaard

Venstre ønsker at investere 1,2 mia. kr. bredt i uddannelse, men er ikke afvisende overfor en national rekrutteringsplan for professionsuddannelserne

3. Har I haft så travlt med læreruddannelsen, at pædagoguddannelsen er blevet glemt?

Det er snart et år siden, at en evaluering af pædagoguddannelsen viste, at der var behov for et kvalitetsløft af uddannelsen. Men regeringen har ikke indkaldt til forhandlinger om et løft af pædagoguddannelsen, på trods af at Venstre meget gerne vil være med til at løfte uddannelsen. Derfor har Venstre også afsat 600 mio. kr. i vores uddannelsesudspil blandt andet til et løft af pædagoguddannelsen.

Kasper Roug, uddannelsesordfører for Socialdemokraterne. Foto: Steen Brogaard

Kasper Roug, uddannelsesordfører for Socialdemokraterne

1. Hvad skal der til for at tiltrække flere studerende til professionsuddannelserne?

Det er afgørende, at vi løfter kvaliteten, som flere unge ønsker at læse til pædagog, sygeplejersker og lignende. Derfor har vi allerede afsat midler til et løft af velfærdsuddannelserne, så vi kommer til at ruste de studerende bedre til den hverdag, der venter. Vi har vist eksemplet med en ny læreruddannelse, nu venter arbejdet med de øvrige velfærdsuddannelser.

2. Hvordan ser S på forslaget om en national rekrutteringsplan som en hjælp til at få vendt de katastrofale ansøgertal?

Der er behov for at gøre noget anderledes. Derfor giver det god mening at se samlet på, hvordan vi bedst indretter vores udddannelsessystem.

3. Har I haft så travlt med læreruddannelsen, at pædagoguddannelsen er blevet glemt?

Udover de penge, der er afsat til et løft af læreruddannelsen, har vi også afsat midler til at løfte de øvrige velfærdsuddannelser - heriblandt pædagoguddannelsen. Efter et valg venter arbejdet med at finde den bedste måde at udmønte dem på til gavn for fremtidige pædagogstuderende og selvfølgelig vores børn.

Pernille Skipper, uddannelsesordfører for Enhedslisten:

Hvad skal der til for at tiltrække flere studerende til professionsuddannelserne?

Hvis det skal lykkes at tiltrække flere til fagene, skal vi forbedre både uddannelseskvaliteten, lønnen og arbejdsvilkårene. Enhedslisten foreslår blandt andet et minimumskrav på 30 timer om ugen på de store professionsuddannelser, en lavt- og ligelønspulje til at hæve lavtlønnede- og kvindedominerede fag, og penge til fastholdelsesplaner for de fag, hvor der er rekrutterings- og fastholdelsesproblemer.

Pernille Skipper, uddannelsesordfører for enhedslisten. Foto: Steen Brogaard

2. Hvordan ser Enhedslisten på forslaget om en national rekrutteringsplan som en hjælp til at få vendt de katastrofale ansøgertal?

Hvis vi skal undgå, at uddannelsesinstitutionerne spilles ud mod hinanden, er en samlet plan afgørende. Det understreger i øvrigt også behovet for at se på den måde, vi finansierer vores uddannelsesinstitutioner på i dag, hvor alt for meget økonomi afhænger af den enkelte studerende, og hvor institutionerne derfor konkurrerer om de penge, hver enkelt studerende udløser.

3. Har I haft så travlt med læreruddannelsen, at pædagoguddannelsen er blevet glemt?

Nej. I Enhedslisten har vi blandt andet peget på, at der er behov for flere timer, mere feedback, styrket praktik og et større fokus på pædagogikken. Først og fremmest skal det midlertidige løft af pædagoguddannelsen permanentgøres, og derudover peger evalueringen af pædagoguddannelsen på et stort behov for at investere massivt, så kvaliteten kan hæves. Det er helt oplagt, at de studerende, underviserne, uddannelserne og andre relevante aktører inddrages i arbejdet ligesom med udviklingen af læreruddannelsen. 

Gitte Willumsen, uddannelsesordfører for De Konservative. Foto: Steen Brogaard

Gitte Willumsen, uddannelsesordfører for De Konservative:

1. Hvad skal der til for at tiltrække flere studerende til professionsuddannelserne?

For mig at at se handler det rigtig meget om arbejdsmiljøet i sektoren og den måde, vi taler om arbejdet på. Der er så mange dårlige fortællinger, selv om både daginstitutioner og folkeskoler er virkelig spændende arbejdspladser. Regioner og kommuner bærer et kæmpe ansvar for at skabe nogle attraktive arbejdspladser, som de unge gider at uddanne sig til at være på.

2. Hvordan ser De Konservative på forslaget om en national rekrutteringsplan, som en hjælp til at få vendt de katastrofale ansøgertal?

Elefanten skal spises i bidder. I første omgang skal vi have fokus på at øge rekrutteringen til erhvervsskolerne og professionsuddannelserne. Det er vanskeligt at rulle én plan ud, der også omfatter universiteterne.

3. Har I haft så travlt med læreruddannelsen, at pædagoguddannelsen er blevet glemt?

Et løft af pædagoguddannelsen er den næste store opgave, hvis det står til De Konservative. Det trænger den til. Det er da også min klare forventning, at den står allerøverst på dagsordenen efter et valg.

 

}