Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Carsten Beck er fremtidtidsforsker på Cifs.
”Jobomsætningstallene var høje i 2021. De var bare ikke unormalt høje historisk set, og i vores generation på arbejdsmarkedet er det en lokal top”, siger fremtidsforsker Carsten Beck.
Foto: Thomas Steen Sørensen

The Usual Resignation: Den store jobomsætning under corona er faktisk set før

Under coronatiden opstod der masseopsigelser på det amerikanske og europæiske arbejdsmarked. Tendensen fik navnet ’The Great Resignation’, men ifølge en dansk fremtidsforsker er der mere tale om The Usual Resignation.

De mange opsigelser og jobskift under corona skabte en del polemik, og medierne talte bredt om, at en helt ny trend var opstået, hvor folk sagde deres job op, uden nødvendigvis at have et andet på hånden. Trenden var især fremherskende over there og fik betegnelsen The Great Resignation. 

Men også herhjemme bekendtgjorde flere og flere på fx Twitter og LinkedIn, at de havde sagt op uden at have et nyt job på hånden. 

Data fra det amerikanske Bureau of Labor Statistics viser imidlertid, at den slags masseopsigelser i virkeligheden har været et tilbagevendende fænomen i den vestlige verden siden efterkrigstiden.  

Historisk set var tallene ikke unormalt høje 

Carsten Beck er uddannet økonom og har et arbejde, der på mange måder minder om de fleste akademikeres. Han indsamler viden og data om arbejdsmarkedet og analyserer og videreformidler det i sit job som fremtidsforsker hos Cifs, Instituttet for Fremtidsforskning. 

Ligesom andre arbejdsmarkedsforskere, debattører og journalister har han beskæftiget sig med The Great Resignation, og til at begynde med behandlede han det på samme måde, som det blev fremstillet i medierne: som et nyt fænomen, der ikke var set før.  

”Når det gælder de her debatter, tænker de fleste på en fortid, de kan forholde sig til. Det er vores historiske referenceramme. Men vi glemte at tænke på, at vi historisk set måske har haft perioder, hvor opsigelsesfrekvensen var den samme”, siger han.  

Det var først, da han faldt over en artikel fra det engelske tidsskrift The Economist, at han opdagede, at det ikke var et nyt fænomen. At der ved store samfundsændringer kan opstå store bevægelser i jobomsætningen på arbejdsmarkedet, der lige som en tsunami, kan mærkes langt væk fra dens epicenter.  

Den måde The Great Resignation blev præsenteret på i danske medier, var med andre ord ikke helt korrekt.  

”Jobomsætningstallene var jo høje. De var bare ikke unormalt høje historisk set, og i vores generation på arbejdsmarkedet er det en lokal top”, forklarer han.  

I 2021 tog fanden ved danskerne 

Siden 2009 har Styrelsen for Arbejdsmarked & Rekruttering målt tallene for jobomsætning i Danmark og offentliggjort tallene i statistikbanken jobindsats.dk. Det vil sige, at de har registreret hvor mange danskere, der starter nyt arbejde på månedlig basis, uanset om de kom fra ledighed eller en anden ansættelse.  

I de første 10 år, jobomsætningstallene blev målt, var de støt stigende og bevægede sig fra et gennemsnit på 55.700 jobomsætninger om måneden i 2009 til et gennemsnit på 69.653 om måneden i 2019.  

Men under coronaen skete der noget med danskernes trang til at skifte arbejde.

I 2020, coronaens første år, der var præget af nedlukninger, faldt antallet af jobomsætninger til 65.979 om måneden, hvilket svarer til jobomsætningsniveauet fra 2015. Men i 2021 tog fanden ved danskerne, og hele 967.203 danskere startede på et nyt arbejde i løbet af året.  

Især august måned, som er den måned på året, hvor der generelt er flest, der skifter job, blev der sat rekord med 108.150 nybesatte stillinger. Det er første gang i målingens historie, at tallet har været over 100.000 på bare én måned.  

Efter corona søgte vi efter nye måder at indrette vores liv. Det har optaget danskerne helt utroligt meget, og arbejdslivet er en væsentlig del af det

Carsten Beck, fremtidsforsker, Copenhagen Institute for Future Studies (Cifs)

Corona skubbede til drømmen om et enklere liv 

I betragtning af, at den globale verden i de første måneder af 2020 blev ramt af en hidtil ukendt epidemi, som førte til verdensomspændende samfundsnedlukninger, er det iøjnefaldende, at lønmodtagerdelen af samfundet så hurtigt var tilbage i forholdsvis normal gænge efter den første, lange nedlukning.

En undersøgelse fra Dansk Industri fra juni 2021 viste, at ni ud af ti virksomheder allerede på det tidspunkt var tilbage på niveauet fra før corona, når det drejede sig om udfordringerne med at finde nye medarbejdere. 
 

Ganske vist skulle vi bære ansigtsmasker, lade os teste jævnligt og arbejde hjemmefra, men for mange blev arbejdet udført og pengene tjent. Samfundskriser giver stof til eftertanke, og det viser sig hurtigt på arbejdsmarkedet, der fungerer som en fintfølende seismograf i den sammenhæng.  

”Efter corona søgte vi efter nye måder at indrette vores liv. Det har optaget danskerne helt utroligt meget, og arbejdslivet er en væsentlig del af det. Så jeg tror, det har grebet ind i en debat, der har ligget latent i os alle sammen”, udtaler Carsten Beck. 

Alle de nye muligheder for hybridarbejdspladser har åbnet for nye måder at indrette hverdagen på, og dermed har danskerne også kunnet vælge andre typer af arbejde, end de havde før. Fx et arbejde, der ligger fysisk langt væk fra deres bopæl, eller et job i en helt anden branche, hvis de drømmer om at skifte spor. På samme tid var ledigheden historisk lav i Danmark, så selvom verden var i krise, var det alligevel et trygt arbejdsmarked at være jobsøgende i. 

”Det er ikke overraskende med de høje jobomsætningstal i 2021, for jobmarkedet har historisk set været rødglødende i Danmark. Vi har ikke tidligere haft så mange i arbejde, som vi havde i august 2022”, forklarer fremtidsforskeren. 

Læs den fulde historie i Akademikerbladet 6, 2022, der udkommer den 9.12.2022.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Carlsbergfondet

Scientific Officer til Carlsbergfondet

Carlsbergfondet

Danmarks Meteorologiske Institut

Experienced ocean remote sensing scientist

Danmarks Meteorologiske Institut

ABSALON, Professionshøjskolen

Chefkonsulent til forretningsudvikling af efter- og videreuddannelse

ABSALON, Professionshøjskolen

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?