Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Wolt-partner på leveringscykel i København.
Socialdemokratiet og Venstre er uenige om et EU-direktiv, der blandt andet skal afklare, om den arbejdskraft, tjenester som Wolt benytter i form af såkaldte kurérpartnere, skal have adgang til lønmodtagerrettigheder som fx kollektive overenskomster og adgang til beskyttelse som fx løn under sygdom, feriepenge og opsigelsesvarsler.
Foto: Ritzau Scanpix

Socialdemokratiet og Venstre uenige om EU-beskyttelse af Wolt-bude

Mens Socialdemokratiet og Venstre forhandler om et regeringsgrundlang, har der været møde i Folketingets eneste fungerende udvalg, Europaudvalget. Det udstillede en klassisk konflikt mellem blå og rød fløj - uenighed om arbejdsrettigheder.

Om Socialdemokratiet og Venstre – og muligvis flere partier – kan blive enige om et regeringsgrundlag for den kommende valgperiode, er et af de store, aktuelle spørgsmål herhjemme lige nu. Men tirsdag blev fundamentale politiske uenigheder mellem de to partier udstillet på et møde i Folketingets pt. eneste fungerende politiske udvalg, Europaudvalget. 

Her skulle folketingets partier tage stilling til, om Danmark skal støtte EU-parlamentets og Ministerrådets forslag om en forbedring af arbejdsvilkårene for såkaldt platformsarbejde.

EU-direktivet skal blandt andet afklare, om den arbejdskraft, tjenester som Wolt og Nemlig.com benytter i form af såkaldte kurérpartnere, skal have adgang til lønmodtagerrettigheder som fx kollektive overenskomster og adgang til beskyttelse som fx løn under sygdom, feriepenge og opsigelsesvarsler.

Det har de i mange tilfælde ikke i dag, fordi de digitale platforme, der hiver anslået mere end 20 mia. euro hjem årligt, betragter dem som partnere og dermed selvstændige. Ifølge Europakommissionen er der i EU i dag mere end 28 mio. platformsarbejdere i Europa - et tal, der forventes at vokse til 43 mio. i 2025.

På tirsdagens udvalgsmøde udtrykte fungerende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) Socialdemokratiets støtte til forslaget, herunder også det centrale punkt om en såkaldt formodningsregel, der kan pålægge en virksomhed at bevise, at den tilknyttede arbejdskraft er selvstændig og ikke lønmodtager.

Det indebærer en omvendt bevisbyrde, som det kendes fra ligestillingsloven.

At Socialdemokratiet bakker op om reglen, er overraskende. S-regeringen lancerede i efteråret 2021 et opgør med såkaldt ”falske selvstændige”, og i forhandlingerne om ’Danmark kan mere 1’ var en formodningsregel lig EU-Kommissionens forslag en del af regeringens oplæg.

”Medmindre det kan godtgøres, at den, der udfører arbejdet, reelt er selvstændig, så er der en formodning om, at den pågældende er lønmodtager”, hed det blandt andet i udspillet.

Vi bryder os slet ikke om, at arbejdsgivere skal bevise, at der er tale om selvstændig virksomhed

Linea Søgaard-Lidell, Venstre

Hvis vi kommer ud i, at tre-fire kriterier ud af syv skal være opfyldt, før formodningen træder i kraft, har vi et seriøst problem, for så ændrer vi ingenting og har dermed også lukket muligheden for at regulere det her marked

Marianne Vind, medlem af EU-parlamentets beskæftigelsesudvalg, Socialdemokratiet.

Centrum-høje-modstand

Forhandlingerne om formodningsreglen løb dog ud i sandet - ifølge kilder tilsyneladende på grund af modstand fra Radikale Venstre.

Men også i EU-Parlamentet er formodningsreglen blevet mødt med modstand.

En alliance bestående af den liberale gruppe Renew Europe (som Radikale Venstre og Venstre indgår i) og konservative EPP har længe arbejdet for tynde ud i formodningsreglen, som de mener er for vidtgående.

I Kommissionens oprindelige udspil træder formodningen om lønmodtagerstatus i kraft, hvis to ud af fem kriterier er opfyldt. Men ifølge et EU-medie, forhandles der om et kompromis, hvor der i stedet for opstilles kriterier, som platforms-virksomhederne skal opfylde for at kunne afvise formodningen.  

EU-dækkende kriterier, som Parallelt har det tjekkiske formandskab for EU-Rådet udarbejdet et kompromis, der betyder, at formodningsreglen først udløses, når tre ud af syv kriterier opfyldes.

Den ændring er Socialdemokratiet kritisk overfor, lod Peter Hummelgaard forstå på udvalgsmødet.

Den seneste udvikling i forhandlingerne i såvel parlamentet bekymrer Marianne Vind, medlem af EU-parlamentets beskæftigelsesudvalg for Socialdemokratiet.

”Særligt Renew ønsker ikke nogen former for regulering af patformsvirksomheder. Hvis vi kommer ud i, at tre-fire kriterier ud af syv skal være opfyldt, før formodningen træder i kraft, har vi et seriøst problem, for så ændrer vi ingenting og har dermed også lukket muligheden for at regulere det her marked”, mener hun.

På udvalgsmødet i Danmark bekræftede Peter Hummelgaard dog samtidig, at det står Danmark frit for at vedtage en mere vidtgående implementering af direktivet.

Men den vej er de blå partier og navnlig Venstre tilsyneladende ikke interesserede i at gå, fremgik det af udvalgsmødet.

Godt nok gav Venstre sammen med Radikale og Danmarksdemokraterne regeringen mandat til at gå videre med forhandlingerne i Rådet, mens Liberal Alliance, Konservative, DF og Nye Borgerlige ytrede sig mod direktivet.

Men på mødet lod Venstres udvalgsmedlem Linea Søgaard-Lidell samtidig forstå, at paritet udelukkende gav mandatet for at påvirke direktivet i retning af en ”minimumsimplementering” i Danmark.

”Vi bryder os overhovedet ikke om omvendte bevisbyrde, som ikke er dansk retspraksis, og vi bryder os slet ikke om, at arbejdsgivere skal bevise, at der er tale om selvstændig virksomhed. Det formoder vi, at Socialdemokratiet vil være lydhøre overfor”, siger Kim Valentin, Venstres nyudpegede formand for Europaudvalget, som var forhindret i at deltage i udvalgsmødet.   

Vil undgå direktiv

Mens Venstre er kritiske overfor direktivet i det hele taget, foretrækker Venstre i modsætning til Socialdemokratiet det tjekkiske kompromis.

”Vi vil gerne helt undgå direktivet. Det påvirker det danske arbejdsmarked på en måde, vi ikke bryder os om, og det burde slet ikke være overnational lovgivning.  Men skal jeg pege på noget positivt, er det at direktivet sætter lys på nogle unge i ansættelsesforhold, hvor der er tvivl om, hvilket rettigheder der er. Men vi mener ikke, det her er løsningen”, siger Kim Valentin.

I er modstandere af direktivet, men bakker alligevel op om forhandlingerne. Skal det ses i lyset af de nuværende regeringsforhandlinger mellem Venstre og Socialdemokratiet?

”Nej. Vi har typisk givet regeringen mandater til EU-forhandlinger, også i sidste periode, selvom forslagene ikke er gode.  Når det gælder EU-lovgivning, er kompromisser vigtige. Og dem finder man bedst, når man ikke sætter sig på bagsmækken med armene over kors”, siger Kim Valentin.

EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg skal stemme om en forligstekst onsdag den 30. november.

Det er ikke lykkedes Akademikerbladet at få en kommentar fra Europaudvalgets næstformand, Henrik Møller (S) og De Radikales medlem Samira Nawa. 

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Carlsbergfondet

Scientific Officer til Carlsbergfondet

Carlsbergfondet

Danmarks Meteorologiske Institut

Experienced ocean remote sensing scientist

Danmarks Meteorologiske Institut

ABSALON, Professionshøjskolen

Chefkonsulent til forretningsudvikling af efter- og videreuddannelse

ABSALON, Professionshøjskolen

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?