Arbejdsgiver-overvågning på vej ind i det digitale arbejde

Flere og flere dele af vores liv kan i dag registreres digitalt. Det gælder i høj grad også vores arbejdsliv. Nye tilføjelser til vores arbejdsprogrammer på computeren kan opsamle data om selv små detaljer i vores arbejde. Data som arbejdsgiveren vil kunne analysere og bruge til det, der kaldes datadrevet ledelse.

”Med datadreven ledelse ser vi, at folks arbejdsliv bliver gjort synligt og kontrollerbart på en måde, vi ikke har set før. Det sniger sig ind som en trojansk hest blot ved for eksempel en opdatering af office-pakken”.

Sådan sagde professor Mikkel Flyverbom ved DM’s arbejdsmiljøkonference tirsdag, hvor første halvdel havde fokus på overvågning.

Som eksempel nævnte han Microsoft Viva – et program, der skaber viden om arbejdsmønstre ved blandt andet at scanne emails, kalendere og aktivitet på Teams. Formålet er ifølge Microsoft at øge medarbejderens trivsel og produktivitet.

”Det er løsninger, der kan optimere og forbedre nogle arbejdsgange. Teknologien hjælper ledere med at forstå, hvad der foregår, og hvad de skal gøre for at understøtte arbejdet, spare penge, eller hvad det nu er”, siger Mikkel Flyvbom, der forsker i teknologi, data og samfund ved CBS og også er medlem af Dataetisk Råd.

Spreder sig til akademiske jobs

Han pegede på, at overvågning af medarbejdere ikke er noget nyt. For eksempel har der i mange år været en kultur i telemarketingsbranchen, at man nøje registrerer antallet af samtaler og salg og belønner medarbejdere på den baggrund.

I foråret 2021 vakte det opsigt i medierne, hvordan online-supermarkedet Nemlig.com overvåger og registrerer chauffører og lagermedarbejderes tidsforbrug helt ned på sekund-niveau.

Og nu er udviklingen altså på vej i det digitale kontorarbejde.

”Fordi teknologien flyttes ind som rygrad i arbejdet, bliver det mere skjult, at du bliver overvåget. Vores arbejde omsættes til data og skaber en masse målepunkter. Og på den måde spreder overvågningen sig fra lavtlønnede jobs til for eksempel de akademiske jobs”, sagde Mikkel Flyverbom.

Menneskelige konsekvenser glemmes

Ved konferencen optrådte også Katia Drupet og Sabine Pultz, begge lektorer ved Roskilde Universitet (RUC), der i et forskningsprojekt har fulgt en virksomheds brug af samarbejdsplatformen Flowdock. De fortalte blandt andet, hvordan platformens digitale registrering og synliggørelse af interaktionen skaber en usikkerhed, særligt hos mindre erfarne medarbejdere.

Katia Dupret pegede på, at den slags nye digitale teknologi ofte indføres med fokus på det tekniske muligheder, det giver, men at man glemmer de menneskelige konsekvenser, det kan medføre.

”Ideen om at få ny teknologi bliver isoleret til en teknisk, ingeniøragtig beslutning. Der er enormt komplekse aspekter ved at indføre en teknologi, som man ikke har blik for”.

Hun advarede også om, at digitale systemer har fokus på synlige målepunkter, hvilket tager fokus væk fra det ikke-målbare i arbejdet.

”Hvis man som leder har nogle konkrete tal, er det nemmeste at måle på det. Som forskere bliver vi målt på antallet af artikler og citationer. Men hvis vi for eksempel har et samarbejde med et ministerium, så er det usynligt. Så vi må opfinde nogle bedre ting at måle på”.

Medarbejdere må kræve åbenhed

Både Katia Dupret og Mikkel Flyverbom mener, at udviklingen mod datadreven ledelse først og fremmest kræver, at man fra medarbejderside er med til at sikre, at man på arbejdspladsen tager en åben diskussion om dataindsamling og hvad man ønsker at bruge det til.

”De fleste arbejdspladser har udvalg hvor medarbejderne har en stemme. Så stil spørgsmål: Hvad er formålet, hvilke problemer skal det løse?” sagde Katia Dupret.

Situationen, man bør undgå, er at arbejdsdata bliver et ledelsesredskab, som medarbejdere ikke har indsigt i eller kontrol med.

”Vi må lade teknologidiskussionerne været noget, hele organisationen forholder sig til, og udgangsspørgsmålet skal være spørgsmålet om, hvad man ønsker at opnå. Den gode nyhed er, at de der teknologier bliver mere og mere brugervenlige og nemme at håndtere. Og så bliver det også nemmere at tale om”, sagde Mikkel Flyvbom.