Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Syg på job, statsansatte
Arkivfoto. 53 pct. af medlemmerne hos DM på statslige arbejdspladser fortæller i en ny stor undersøgelse, at de inden for det seneste år er gået på arbejde, selvom de har følt sig syge.
Foto: Brittany Colette/Unsplash

Host og snot i staten: Flere går syge på arbejde

De statsansatte akademikere går i stigende grad på arbejde, selvom de er syge, viser ny undersøgelse. Samtidig er omfanget af stress vokset under corona-pandemien.

Arbejdsmiljøet på de statslige arbejdspladser har de seneste to år bevæget sig i den forkerte retning. Ansatte i ministerier og styrelser oplever at have mindre tid til deres arbejdsopgaver, de har flere stresssymptomer, og flere vælger at stemple ind på jobbet, selvom de føler sig sygdomsramte.

Det viser en undersøgelse blandt 703 medlemmer af DM på statslige arbejdspladser.

Undersøgelsen, der er fortaget i november 2021, følger op på en tilsvarende undersøgelse fra 2019. Her deltog 904 statsansatte. Undersøgelsen viser:

  • 50 pct. har inden for den seneste måned oplevet symptomer, der forbindes med stress. I 2019 var andelen 42 pct.
  • 48 pct. oplever at arbejdet tager så meget af deres energi, at det går ud over deres privatliv. I 2019 var andelen 41 pct.
  • 53 pct. fortæller, at de inden for det seneste år er gået på arbejde, selvom de har følt sig syge. I 2019 var andelen 45 pct.

Graf: Tal fra DM’s arbejdsmiljøundersøgelse fra 2021 og 2019.

Ifølge DM er det opsigtsvækkende, at andelen der oplever, at arbejdet går ud over privatlivet, nu nærmer sig de 50 pct.

”Der tegner sig et lignende billede, når vi taler med vores medlemmer og kigger på tallene for vores seneste medlemsundersøgelse. Arbejdspresset virker helt urimeligt. Det er ikke ualmindeligt, at man som konsulent eller mellemleder lægger mellem 200 og 500 ekstra timer om året. Vi hører også, at arbejdstidsreglerne ikke giver mulighed for ekstra frihed for alt overarbejdet”, siger Camilla Gregersen, formand for DM.

TR: Stigende arbejdspres og korte deadlines skaber problemet

Aske Hjarvard Raaschou, specialkonsulent og tillidsrepræsentant i Fødevareministeriet, genkender oplevelsen af, at flere vælger at arbejde trods sygdomssymptomer.

”Det er helt klart en stigende tendens. Det er ikke usædvanligt, at en kollega skriver i en mail, at de er syge eller har det lidt dårligt, men at de alligevel kobler op til et møde på Skype. Jeg kender det også fra mig selv. Man er småsløj og veksler så mellem at arbejde og ligge på sofaen”, siger han.

Ifølge Aske Hjarvard Raaschou er såvel ledere som medarbejdere i ministeriet enige om, at når man er syg, så er man syg. Alligevel trives sygenærværet.

”En del af forklaringen er det store og - synes jeg – stigende arbejdspres med mange opgaver og korte deadlines, der ikke lige kan vente”, siger han.

Dernæst er medarbejderne ofte dårlige til at sige fra.

”Et højt arbejdspres er ikke i sig selv et problem, men kan blive det, hvis man ikke kan sætte grænser. Det er bagsiden af det store engagement blandt embedsfolk. Mange har den der tankegang, at der ikke rigtig er noget, der hedder nej, det kan vi ikke nå. Men det burde vi være bedre til at praktisere”, siger Aske Hjarvard Raaschou.

Søren Pind sagde en gang som minister, at man ikke måtte sende mails om søndagen. Sådan noget tror jeg har en enorm effekt

Aske Hjarvard Raaschou, specialkonsulent og tillidsrepræsentant i Fødevareministeriet

De statsansatte er blevet kastebolde

Ifølge konsulent i DM, Berit Krøyer Rasmussen, gemmer stressniveauer i departementer og styrelser også på nogle bagvedliggende strukturelle udfordringer. Det gælder blandt andet ministeriernes opskruede sagsflow, hvor sagerne skal godkendes af flere parter og indimellem suppleres med yderligere oplysninger eller justeres i formuleringer, for efterfølgende igen at blive sendt igennem systemet.

Samtidig er den digitale løsning sat op på en måde, som gør det ualmindelig svært at lade være med at arbejde uden for normal arbejdstid.

”Før var man uden for rækkevidde, når man holdt fri, men nu er man online store dele af døgnet. Når man er pligtopfyldende, engageret og gerne vil levere en ordentlig kvalitet til tiden, så holder man ikke fri, selvom man er gået hjem”, siger Berit Krøyer Rasmussen.

DM ser også et stort krydspres for medlemmer, der er ansat i HR-funktioner.

”Særligt HR-partnere i ministerierne er blevet kastebolde med alt for meget arbejde, hvor de både skal levere til ledelsen i departementet, samtidig med de skal løse opgaver for styrelserne. Nogle befinder sig desuden i en kultur, hvor der kommer mails ind fra alle sider døgnet rundt. Det er ret heftigt”, siger hun.

Graf: Tal fra DM’s arbejdsmiljøundersøgelse fra 2021 og 2019.

Medarbejderne presser sig selv

Det er ikke altid, at ansvaret for stressen skal placeres hos cheferne, påpeger hun.

”Noget af det kan også forklares med konkurrencementaliteten i ministerierne. Man vil gerne vise, man er på og uundværlig. Men nogle gange er der så også en tendens til, at cheferne gerne vil please minister og direktion frem for at tage hensyn til medarbejderne”.

Også TR Aske Hjarvard Raaschou mener, at den øverste ledelse har mulighed for at sparke til bolden, når det drejer sig om at reducere stress.

”Jeg synes, det er befriende, at der en gang imellem kommer en besked om, at man ikke skal arbejde i weekenden eller om aftenen. Søren Pind sagde en gang som minister, at man ikke måtte sende mails om søndagen. Sådan noget tror jeg har en enorm effekt”, siger han.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Carlsbergfondet

Scientific Officer til Carlsbergfondet

Carlsbergfondet

Nationalmuseet

Vicedirektør

Nationalmuseet

Københavns Professionshøjskole

To ledere til Institut for Socialrådgiveruddannelse

Københavns Professionshøjskole

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?