Forsker efter styrtdyk i ansøgertallet via kvote 2: "Vi skal genopfinde professionsidentiteten”

Professionsuddannelserne står i en dyb krise, efter at ansøgertallene via kvote 2 blev offentliggjort den 15. marts.

Selv om det var ventet, at færre ville søge om optagelse i år, så blev alvoren understreget af blodrøde tal over hele bundlinjen.

På kun et år er søgningen til læreruddannelsen faldet med 17 pct. 21 pct. færre har søgt ind på pædagoguddannelsen, og 36 procent færre vil læse til sygeplejerske. Derudover er søgningen til socialrådgiveruddannelsen faldet med 18 pct., sammenlignet med 2021.

De lave ansøgertal er imidlertid kun den foreløbige kulmination på en meget lang og negativ trend. Sådan lyder vurderingen fra rektor på Professionshøjskolen Absalon, Camilla Wang.

”Vi har lige akkurat fået fyldt vores hold op i de sidste par år, det bliver mere end vanskeligt  i år – og i de kommende år med faldende ungdomsårgange går udviklingen desværre nok kun endnu mere i den gale retning”, forudser Camilla Wang.

På Absalon, der har uddannelsesinstitutioner i hele Region Sjælland, har 24 pct. færre end sidste år søgt ind på pædagoguddannelsen via kvote 2, mens 32 pct. færre end i 2021 vil læse til sygeplejerske.

”Samtidig står vi foran en udflytningsaftale, hvor planen er, at vi skal oprette cirka 150 nye studiepladser på sygeplejerskefaget, spredt rundt i regionen. Det hænger overhovedet ikke sammen”, siger Camilla Wang.  

Lektor: Både påskønnelse og status er fordampet

Det dramatisk fald i ansøgertallet til velfærdsuddannelserne kalder på en seriøs, politisk prioritering af professionsfagene.

Udhulingen af løn- og ansættelsesvilkårene har været så konstant i mange år inden for de såkaldte ’menneske-fag´, at der for alvor er ved at gå sprækker i velfærdsstaten. Sådan siger lektor i uddannelsesvidenskab ved Syddansk Universitet, Jakob Bøje.

”Udover at der fx er strammet på normeringer, så var der også lige en sygeplejerskestrejke, der endte i ingenting i 2019. Det bliver også bemærket af dem, der skal til at vælge studieretning. Når både påskønnelse, status og forståelse for arbejdet fordamper, så forsvinder de unge over i mere karrierebetonede fag”, forklarer Jakob Bøje.

En reklamekampagne kan ikke vende skuden.

”Professionsidentiteterne skal genopfindes. Lærere og pædagoger skal have bedre betingelser for at udføre det ’menneske-arbejde’, de er uddannet til”, siger Jakob Bøje.

Det kræver ikke mindst, at de får mere ro.

”Både fra reformivrige politikere og fra forskere som mig, der hele tiden kommer rendende med nye ideer”, siger SDU-lektoren.

Rektor: De fede ting skal ske her

Også professionshøjskolerne skal stramme sig an og genfinde kernen i professionsuddannelserne.

Det siger rektor Camilla Wang, der uden at tøve påtager sig et medansvar for udviklingen.

”Vi har helt klart været for ukritiske over for en del af den diskurs, der siden 90'erne gradvist har gjort det mindre fint og attraktivt at arbejde med mennesker og finere at blive kandidat eller ph.d.”, siger Camilla Wang.

Det er vigtigt, at professionshøjskolerne igen bliver det sted, hvor de fede ting sker. Men det skal også være fedt at arbejde i fagene bagefter, påpeger hun:

”Systemforandringen er så småt på vej, godt hjulpet på vej af politisk velvilje og nye investeringer. Men vi må ikke bilde os ind, at der findes et quick fix.”