Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Alex Ahrendsen og Jens Thulesen Dahl
Jens Henrik Thulesen Dahl og Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti var ikke imponerede over universiteterne ved Folketingets høring om Chicagoprincipperne.
TV fra Folketinget

Trods politisk pres: Universiteter afviser, at krænkelseskultur er et reelt problem

Universiteterne gør for lidt for at ruste sig imod ’woke’-problematikker, lød kritikken på en politisk høring om ytrings- og undervisningsfrihed på universiteterne. Højrefløjspartier vil skrive de såkaldte Chicagoprincipper ind i loven, men det advarer flere eksperter imod.

”Jeg synes ikke, I har rygrad. I tager kun fat på problemet, fordi Henrik Dahl og Morten Messerschmidt har rejst det i offentligheden".

Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, som sidder i Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg, har ikke stor tillid til universiteterne, når det handler om at sikre ytrings- og undervisningsfriheden. Det signalerede han klart, da Folketinget tirsdag hold høring om de såkaldte Chicagoprincipper.

De handler om, at der på universitetet skal være højt til loftet og plads til ideer og synspunkter og materialer, uanset om nogle finder dem stødelige eller ubehagelige. Og det er der bred enighed om både politisk og akademisk, at der skal være.

Spørgsmålet er, hvem der skal sikre det.

Før jul stillede Liberal Alliance forslag i Folketinget om, at Chicagoprincipperne skal skrives ind i universitetsloven. Det var der ikke stemning for, men da alle var enige i principperne, aftalte man at arbejde videre med spørgsmålet.

Derfor mødtes politikere og aktører fra universiteterne tirsdag til en høring i Landstingssalen på Christiansborg.

Kritik: KU gør ikke nok

Og der er god grund til at stille det spørgsmål. Det mener lektor ved Juridisk Fakultet på KU Jakob Holtermann, der var en af paneldeltagerne.

”Udfordringen tager udgangspunkt i en ny form for følsomhed hos nogle studerende – et princip om, at hvis det føles forkert, så er det forkert. Eksemplerne bliver flere og flere: transaktivister, der bliver krænket af, at køn er biologisk. Muslimske aktivister, der krænkes af Muhammed-tegninger. Filmstuderende, der er krænkede over film. Hvordan håndterer vi det?”, sagde han.

Jakob Holtermann mener ikke, det er nok at lade hver enkelt universitetet håndtere udfordringen på sin egen måde.

”Nogle steder sker der ikke noget. For eksempel på KU. Her afviser ledelsen problemet som en storm i et glas vand. Og kommer der klager, kan vi tage en snak om det. Det mener jeg er forkert”, sagde han.

Jakob Holtermann mener dog ikke, at Chicagoprincipperne skal skrives direkte ind i universitetsloven, men at man kan tilføje en passus om undervisningsfrihed som et princip på linje med forskningsfrihed.

David Dreyer Lassen, prorektor for forskning på KU, bekræftede, at KU-ledelsen ikke ser fænomenet som et stort problem.

”Bare for at slå det helt fast: ’cancel culture’ og den slags hører ikke hjemme på et dansk universitet. Men jeg opfatter det ikke som problem”, sagde han.

Chicagoprincipperne

Chicago-principperne er en udtalelse, som blev vedtaget på University of Chicago i 2014, der beskriver nogle grundlæggende principper omkring ytrings- og åndsfrihed på universitetet. Her hedder det eksempelvis, at det ikke er universitetets opgave at beskytte personer imod ideer og meninger, som de er uenige i eller finder stødende. Høflighed og gensidig respekt må aldrig blive argument imod en diskussion af ideer, hedder det også.

Baggrunden var, at flere undervisere var blevet blokeret fra at forelæse af studerende, der var uenige i deres holdninger eller pensum.

Frem til i dag har over 80 universiteter officielt tilsluttet sig Chicago-principperne eller formuleret tilsvarende kodekser.

Initiativer på vej

På flere universiteter er der initiativer i gang, der skal fastslå principperne om ytrings- og undervisningsfriheden.

Aarhus Universitet lancerede i april en erklæring”, hvor det blandt andet hedder, at i ”forskningen og undervisningen skal idéer og tanker frit kunne undersøges og diskuteres. Dette gælder også, selv om disse for nogen kan forekomme at være ubehagelige, forkerte eller endda anstødelige”.

På CBS er der nedsat en ’taskforce’ omkring indføring af Chicagoprincipperne og på SDU er en skrivelse om universitets værdier i høring i de akademiske råd.

Derfor var timingen for en politisk høring om Chicagoprincipperne rigtig god, konstaterede SDU’s rektor, Jens Ringmose, der også sad i panelet.

”Mange af os bliver konfronteret med sager, som vi mangler et værdimæssigt grundlag for at forholde os til. Og på SDU har vi konstateret, at vi må besinde os på, hvad der er universitets værdier, for at vi kan håndtere sagerne. Jeg har oplevet meget stor intern opbakning til arbejdet. Så der er måske et relativt stort flertal, der abonnerer på de her principper”.

Han mente dog som David Dreyer Lassen, at ’woke-problemet’ ikke er stort på de danske universiteter.

”Men vi ser ansatser til det. Det er også derfor, vi agerer på det”, sagde han.

DF: Det skal ud af universitetet

Alex Ahrendtsen fra DF synes dog ikke, universiteterne har været tilnærmelsesvis hårde nok.

”Woke er det modsatte af videnskabelighed. Hvis I ikke fastholder videnskabeligheden, hvorfor så finansiere jer? Jeg kan ikke sige det kraftigt nok: I bliver nødt til at tage det ved vingebenet. Det skal ud af universitetet”.

Der lød dog ingen direkte argumenter for at skrive Chicagoprincipperne ind i universitetsloven.

Også oplægsholderen Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia, advarede mod at gå for langt med lovregulering af den slags spørgsmål.

”Jeg er også bekymret for detailregulering, men man kunne overveje at udvide universitetsloven til, at både forskere og studerende har en vidtgående ytringsfrihed. Det synes jeg er det længste, man skal gå. Så kan man understøtte med erklæringer som den, AU har lavet, og SDU er på vej med”.

Emneord:
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Grønlands Selvstyre, Miljøstyrelsen for Råstofsområdet

Chef for Afdelingen for Geologi under Departementet for Råstoffer og Ju...

Grønlands Selvstyre, Miljøstyrelsen for Råstofsområdet

Zealand Sjællands Erhvervsakademi

REKTOR

Zealand Sjællands Erhvervsakademi

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?