Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Skadestude med sygeplejerske og patient
Den statslige resultatstyring blev fjernet på blandt andet en række afdelinger på Aarhus Universitetshospital, hvorefter afdelingerne opsatte deres egne mål. Det førte ikke til mindre oplevet bureaukrati. Her er det skadestuen på Aarhus Universitetshospital.
Aarhus Universitetshospital

Nedslående forskning fra danske hospitaler: Afbureaukratisering virker ikke

I et storstilet forsøg på fem danske hospitaler kunne medarbejderne selv vælge, hvilke mål de arbejdede efter. Men det førte ikke til mindre bureaukrati, viser undersøgelse.

Ved årsskiftet bebudede statsminister Mette Frederiksen (S) et opsigtsvækkende opgør med bureaukrati i sin nytårstale.

Samtlige 98 kommuner skal – inspireret af de syv frikommuneforsøg - sættes ”vidtgående” fri af overflødige statslige regler og dokumentationskrav og herefter selv sørge for at indrette folkeskoler, daginstitutioner og ældrepleje.

Dermed forsøger også Mette Frederiksens regering - ligesom de fleste siden Poul Schlüters -  at gøre op med bureaukratisering i den offentlige sektor.

En ny undersøgelse, som er offentliggjort i tidsskriftet International Public Management Journal, viser imidlertid, at det er svært at slippe af med unødvendigt bureaukrati.

Det var ellers lige præcis hensigten i et ambitiøst eksperiment på fem hospitalsenheder i Region Midtjylland.

På de i alt ni somatiske afdelinger, der var med i forsøget, gik man væk fra det normale aktivitetsbaserede afregningssystem, som en stor del af hospitalernes indtægter var baseret på.

Det såkaldte DRG-system, er hospitalernes pendant til uddannelsessektorens taxametersystem, hvor knap 700 takster sætter priser på alt fra blodpropper til kunstige hofter.

En udpræget kritik af DRG-taksterne er, at der er tale om en relativ hård resultatstyring, der skader kvaliteten eller fjerner fokus fra patienten.

Desværre kan vi ikke se nogen effekt. Medarbejderne oplever ikke, at der er mindre unødigt bureaukrati

Mads Leth Jakobsen, lektor og vicecenterleder ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet

Egne mål

På de ni afdelinger gik man imidlertid helt væk fra at blive målt på DRG-værdi. Samtidig skulle der opstilles nye kvalitetsmål, som afdelinger skulle styre efter.

Nogle afdelinger valgte at styre efter kliniske guidelines, andre fokuserede på at nedbringe ventetiden for patienter, mens andre igen havde fokus på behandlingsresultatet.

En kontrolgruppe fortsatte med at arbejde under den gamle resultatstyring, og efter tre år målte forskere så de to gruppers oplevelse af bureaukrati op mod hinanden anden. Resultatet var nedslående.

”Desværre kan vi ikke se nogen effekt. Medarbejderne oplever ikke, at der er mindre unødigt bureaukrati”, siger Mads Leth Jakobsen, lektor og vicecenterleder ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse ved Aarhus Universitet.

Det har ellers været en udbredt opfattelse, at oplevelse af unødvendigt bureaukrati er forbundet med netop resultatstyring og dokumentationskrav.

”Men på baggrund af undersøgelsen er der grund til at være skeptisk overfor mulighederne for af den vej at ændre oplevelsen af bureaukrati”, siger Mads Leth Jakobsen.

På den anden side kan det måske være svært at slippe den gamle tankegange, påpeger Mads Leth Jakobsen.

DRG-resultatstyringen har været virkeligheden i 15 år, og måske er de nye ændringer ganske enkelt ikke blevet implementeret ordentligt i løbet af de tre år, forsøget varede, lyder hans forbehold.

”En anden mulig forklaring på resultatet kan være, at der sker alt muligt andet på afdelingerne, som overskygger det her forsøg”, tilføjer han.

En anden vej

Tyder forsøget fra Region Midtjylland på, at afbureaukratisering ikke bare ligger til højrebenet, er der til gengæld også en anden vigtig pointe fra undersøgelsen. Den handler om, hvad man bruger resultatstyring til og peger ind i et velkendt paradoks.

For mens resultatstyring har til hensigt at forbedre performance, møder den ofte modstand hos de professionelle. I det her tilfælde blandt andet sygeplejersker og læger, hvis engagement er påkrævet for at skabe bedre resultater. 

Imidlertid viste undersøgelsen fra de ni afdelinger, at resultatstyring faktisk godt kan vinde accept blandt medarbejderne. 

”Vi kan se at det ikke kun handler om de ydre rammer, men også om hvad man bruger styringsredskaberne til. Hvis den lokale leder bruger dem strategisk, fx i forsøget på at få flere ressourcer eller til kontrol og belønning, ja så opleves de som bureaukratiske af medarbejderne. Hvorimod hvis man bruger dem i en læringsretning, fx for at identificere og løse organisatoriske udfordringer, så opfattes de som mindre bureaukratiske”, siger Mads Leth Jakobsen.    

Med andre ord tyder noget på, at brugen af regler og målinger også skal have fokus på ledelse og læring.

Dybest set vil styringsredskaber, som tager tid eller ikke faciliterer de professionelle mål, mindske medarbejdernes engagement, mener Mads Leth Andersen.

“Så hvis man vil have resultatstyring til at virke, så skal de offentlige ledere skabe professionelt engagement hos medarbejdere”.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?