Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Nationalmuseet.jpg
Nationalmuseets forskningsprojekt "Die Funde" mister finansiel støtte efter mere end 50 år. Die Funde er et katalog over samtlige grav-, offer- og løsfund fra den ældre bronzealder.

Det er den bedste arkæologiske dokumentation, der nogensinde er lavet - nu sparer museet det væk

Et næsten 70 år gammelt projekt på Nationalmuseet er ved at løbe tør for fondsmidler. Er tiden løbet fra fordybelse og indsamling af forskning på de danske museer?

I den fjerneste afkrog af Nationalmuseets kontorer i Prinsens Palæ har et lille hold af tegnere og forskere i det meste af en menneskealder arbejdet på et stort katalog med beskrivelser og uhyre nøjagtige tegninger af samtlige grav-, offer- og løsfund fra den ældre bronzealder.

”Die Funde der ältern Bronzezeit in Dänemark, Schleswig-Holstein und Niedersachsen” hedder projektet, eller kort: ”Die Funde”.

Projektet er med 21 bind næsten i mål – der mangler kun de nordjyske fund – men nu mangler der penge, og da det er dyrt at tegne genstandene, ender det måske med, at fundene fra Nordjylland i stedet skal fotograferes.

”Ulempen ved at fotografere fundene er, at man ender med et produkt, hvor den sidste del afviger i både udtryk og fortolkning", siger Lars Christian Nørbach, der er direktør for Nordjyske Museer

24046900-bronzekar.jpg
Bronzekar tegnet af Frank Ruszkai. Illustration fra Die Funde.

Den bedste arkæologiske dokumentation nogensinde

Ideen om Die Funde startede under andens verdenskrig. Arbejdet begyndte i 1959, og det første bind udkom i 1973.

”Mange af genstandene, de tegnede dengang, eksisterer ikke længere. Hvis folk dengang havde tænkt, at det ikke var værd at bruge tid på at arkivere og tegne dem, så ville de genstande være helt væk for altid. I stedet har de fået nyt liv i Die Funde”, fortæller værkets hovedredaktør, professor Karl-Heinz Willroth, der er ansat ved universitetet i Göttingen.

Initiativet til bogværket blev taget af nu afdøde professor Karl Kersten (1909-1992). Han var tysk arkæolog og direktør for museet i Slesvig. Karl Kersten var hovedkraften bag udsendelsen i 1973 af de første bind af Die Funde og de følgende ni bind.

Når projektet er færdiggjort, vil værket tælle i alt 24 bind. Undervejs er indholdet blevet suppleret med alle nye fund, der er indkommet siden 1976.

Hvert bind behandler et geografisk område i Danmark eller Nordtyskland og består af en katalogtekst med beskrivelser af de enkelte fund samt planer over grave eller anlæg. Hvert bind omfatter fund fra udgravninger helt op til ét år forud for udgivelsesåret.

Den næste del er tegningerne, der er så præcist tegnet, at illustrationerne for forskeren i vid udstrækning erstatter de originale genstande. Derved kan man skåne objekterne for yderligere håndtering. Tegningerne er derfor den del af kataloget, som karakteriserer bogværket og gør det så specielt.

Der er faktisk en hjælp til forskeren i tegningen, den forsvinder, når man fotograferer den

Lars Christian Nørbach - direktør ved Nordjyske Museer

Manglende midler kan skade forskningen

Grunden til at de nordjyske fund måske bliver fotograferet i stedet for at blive tegnet er, at de fondsmidler, som finansierer projektet for Nationalmuseet, standser.

"Die Funde er fuldstændig afhængig af ekstern finansiering. Det vil sige, at vi kun kører projektet, hvis vi finder penge fra fonde, og lige nu er det sådan, at fondsbevillingerne udløber i 2022, og derfor står projektet uden penge til projektet fra 2023", siger Lars Christian Nørbach.

På Nordjyske Museer er man skuffet over, at de fund, der er gjort fra bronzealderen i Nordjylland, ikke bliver tegnet, som det er tilfældet med de øvrige fund i landet, men i stedet skal fotograferes.

”Det vil være som at udgive et leksikon, og de sidste tre bind så var uden illustrationer eller illustreret på en anden måde. Det ville man ikke gøre”, siger Lars Christian Nørbach.

Tegningerne giver forskerne en mere præcis gengivelse af fundene, end det har været muligt ved hjælp af fotografier.

”Det, der gør tegningerne så brugbare, er, at tegneren kan fremhæve vigtige detaljer på fundene. Detaljer, som et kamera ikke kan få med. Når projektet har kørt over så mange år, er det, fordi man dengang tog en beslutning om, at projektet var og er vigtigt”, siger Lars Christian Nørbach.

24046583-.jpg
Uldtekstil tegnet af Poul Wöhliche. Illustration fra Die Funde.

Moderne teknologi skal forkorte arbejdsprocessen

Projektet er finansieret af Carlsbergfondet, Nationalmuseet og det tyske Akademie der Wissenschaften und der Literatur.

En stor del af den tyske bevilling udløb i 2020, og Nationalmuseet har ikke kunnet rejse midler til at fortsætte projektet som hidtil. Derfor er det Nationalmuseets plan, at dokumentationen af Aalborg og Hjørring amters 1.400 genstande skal omlægges helt eller delvist til fotografi i stedet for tegning og gennemføres på to år.

”Die Funde-arbejdet er vigtigt, og jeg arbejder for, at det kan gøres færdigt på en god måde. Derfor har jeg også besluttet, at arbejdet skal fortsættes, som det nu har været muligt at få finansieret”, siger Lasse Sørensen, forsknings- og samlingschef på afdelingen Danmark og Middelhavslandenes Oldtid, i et interview til TV2. 

Når Nationalmuseet foreslår, at projektet anvender moderne teknologiske løsninger til at afbilde genstandene i stedet for den nuværende tegne-metode, så kan det også have visse fordele. Hvis man skulle fortsætte med at tegne genstandene i hånden, ville det nemlig tage mere end ti år at afslutte projektet, oplyser museet. 

”Der har været en teknologisk udvikling siden projektets start, der betyder, at de sidste genstande også vil blive dokumenteret i stor detaljegrad. Det vil tjene flere museer, at de ikke behøver at vente på at få fund publiceret”, fortæller han.

Museet oplyser også, at flere fonde har meddelt, at de ikke vil støtte tegnearbejdet og i stedet opfordrer til, at man bruger moderne teknologi til at dokumentere fundene.

Nationalmuseet i økonomisk krise

Nationalmuseet har de seneste år lidt under en hårdt presset økonomi. Både coronakrisen og den nyudsprungne krig i Europa har afholdt turister fra at besøge Nationalmuseet og dermed presset museets økonomi i bund. Det har betydet, at museet tilbage i marts så sig nødsaget til at afskedige 20 medarbejdere under en stor fyringsrunde. Det sker kun et par år efter, at den seneste fyringsrunde udspillede sig på museet, hvor 34 ansatte blev afskediget.

”Når man på museerne vælger at spare forskningen væk, så svarer det til at skyde sig selv i foden. Museernes opgave er at levere vidensbaserede oplevelser. Det kræver, at der er forskere ansat til at indsamle og formidle den viden”, siger Lars Christian Nørbach

Besparelserne rammer ikke kun museets ansatte, men også den forskning, der foregår på museet. Til Berlingske udtalte museets direktør Rane Willerslev tilbage i marts, at man har valgt at prioritere de projekter, ”som rammer bredest”  - for eksempel udstillinger om vikinger og en kommende pengeudstilling, som åbner senere i år.

”Det er ikke første gang, at Nationalmuseet sparer på forskningen. For tre-fire år tilbage skar museet en række forskningsstillinger væk. En uklog beslutning, hvis du spørger mig”, siger Lars Christian Nørgaard.

Sådan tegnes genstandene til Die Funde

Die Fundes tegnere benytter tre metoder til den grundlæggende opmåling af genstande.

  1. Hovedparten af genstandene bliver ikke scannet, men opmåles og tegnes på traditionel vis. 
  2. Flade genstande som sværdklinger bliver 2D-scannet, og scanningen bearbejdes til grundlag for tuschtegning.
  3. Store eller meget ornamenterede genstande bliver 3D-scannet, og den bearbejdede scanning bruges som grundlag for blyants- og tuschtegning. Men 3D-scanning er dyr, så de fleste genstande tegnes efter en af de to første metoder.
Emneord:
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Grønlands Selvstyre, Miljøstyrelsen for Råstofsområdet

Chef for Afdelingen for Geologi under Departementet for Råstoffer og Ju...

Grønlands Selvstyre, Miljøstyrelsen for Råstofsområdet

Zealand Sjællands Erhvervsakademi

REKTOR

Zealand Sjællands Erhvervsakademi

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?