Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Mads Fuglede, beskæftigelses- og integrationsordfører, Venstre
Ifølge Venstres integrations- og udlændingeordfører Mads Fuglede ville der være mange flere ukrainske flygtninge i arbejde, hvis opgaven blev taget alvorligt, og reglerne blev lempet.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Ukraine

Bureaukrati er en stopklods for ukrainske flygtninge på arbejdsmarkedet

Tusindvis af ukrainere er kommet til Danmark, men kun knap 200 er lige nu registreret i arbejde. Bureaukrati modarbejder, at få ukrainske flygtninge i arbejde, lyder det fra oppositionen.

Hverken politikere, kommuner eller myndigheder kender antallet af ukrainske flygtninge i Danmark, og de ved heller ikke, hvordan det går med at få dem i arbejde.

Usikkerheden om, hvor mange ukrainske flygtninge der er i landet, og hvilke forudsætninger de har, gør det sværere at få dem i arbejde.

Det pointerer Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Dansk Industri (DI), som begge har efterspurgt mere klarhed fra myndighederne.

Ifølge DA er knap 200 ukrainske flygtninge registreret i job, og det er langt under det forventede, da særloven der skulle gøre det lettere for ukrainere at komme i arbejde trådte i kraft i marts.

Det er simpelthen ikke godt nok. Vi er godt i gang med at demonstrere, hvordan det danske bureaukrati modarbejder at få ukrainere i arbejde

Mads Fuglede, integrations- og udlændingeordfører, Venstre

I Venstre er man ikke tilfredse med de lave jobtal for ukrainske flygtninge. Partiets integrations- og udlændingeordfører, Mads Fuglede, er utilfreds med, at papirarbejde står i vejen for at ukrainske flygtninge kan træde ind på det danske arbejdsmarked.

“Det er simpelthen ikke godt nok. Vi er godt i gang med at demonstrere, hvordan det danske bureaukrati modarbejder at få ukrainere i arbejde”, siger han.

Selvom tallene er lave, og kun få ukrainere er registreret som værende i arbejde, er Venstres udlændingeordfører ikke et sekund i tvivl om, at der ville være mange flere i arbejde, hvis opgaven blev taget alvorlig, og reglerne blev lempet.

”Jeg har kendskab til familier, der rejser væk fra Danmark og videre til Sverige eller Tyskland, fordi de er så trætte af, hvor svært det er at blive en del af samfundet,” siger han og uddyber, at det blandt andet er regler om sygesikringsbevis, oprettelse af konto, pasning af børn og tildeling af bolig, som har gjort processen langsommelig.

Der er et stort skyggetal blandt flygtninge

Beskæftigelsesordfører i Dansk Folkeparti, Rene Christensen, peger på, at usikkerheden om tallene blandt andet skyldes, at civilsamfundet har hentet mange ukrainske flygtninge til Danmark.

“Mange ukrainere er endt uden for systemet. Det er anderledes end ved tidligere flygtningebølger. Flere ukrainere har netværk i Danmark, fordi mange ukrainere i forvejen arbejder i landbruget”, siger Rene Christensen.

Han tror, at antallet af ukrainske flygtninge, der er registreret ankommet til Danmark, er langt større end de knap 27.000, som Udlændingestyrelsen har registreret.

”Derfor er det også beklageligt, at det ikke er lykkedes os at få dem ind i det danske samfund. Det kan også skyldes, at mange ikke er registreret, fordi de opholder sig under turistvisum, som gælder i 3 måneder”, siger Rene Christensen.

Det kan også skyldes, at mange ikke er registreret, fordi de opholder sig under turistvisum, som gælder i 3 måneder

Rene Christensen, beskæftigelsesordfører, DF

Eftersom mange ukrainske flygtninge ifølge DF’s beskæftigelsesordfører ender udenfor systemet, stiller han sig skeptisk overfor, om ukrainernes leveforhold er, som de bør være.

“Utrolig mange blev hentet af privatpersoner og i store busser ved grænsen. Det skulle man have stoppet. For nu har vi jo ikke god kontrol med antallet. Det betyder, at vi ikke kan hjælpe på samme måde. De 200 som er registreret i arbejde, de har jo deres rettigheder. Men hvad sker der med alle dem, som ikke er i kontakt med systemet? Bliver de behandlet ordentligt? Er der nogen som udnytter det? Det kan man frygte”.

Flere i arbejde vil kræve lempeligere regler

Hvis Danmark vil hæve antallet af ukrainske flygtninge på det danske arbejdsmarked, så kræver det ifølge Venstres Mads Fuglede peger en helt ny tilgang med lempeligere regler.

“Vi skal sørge for, at de kommer i arbejde med det samme, derfor er vi nødt til at lempe reglerne. Papirarbejdet skal udskydes, for hvis familier skal vente i månedsvis på at komme i gang med livet, ender det ikke godt”, siger han.

Han mener, at det fx er helt galt, at flere har været klar til at arbejde, mens deres børn har ikke kunne få pasning. Vi skal sørge for at børnene kommer i dagtilbud med det samme.”

“Jeg kender til et eksempel med en kvinde med en høj uddannelse, som nu arbejder som tjener. Hvis man havde været mere imødekommende over for hende, ville man opdage, at hun kunne løse et meget indviklet job og ville kunne gå direkte ind på ledelsesgangene i de fleste virksomheder i Danmark”, siger Mads Fuglehede og pointerer:

”Mange i hendes sted vil sige, hvad er det for et underligt land, jeg er kommet til, jeg kan så meget mere end det de lader mig gøre. Lad mig rejse videre til Sverige”.

Beskæftigelsesministeriet har ikke overblikket

Akademikerbladet har spurgt Beskæftigelsesministeriet, om de ved, hvor mange ukrainske flygtninge der er kommet i arbejde:

”Beskæftigelsesministeriet har endnu ikke valide tal for, hvor mange ukrainske flygtninge der er i beskæftigelse. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering forventer i løbet maj at offentliggøre et ugentlig dataoverblik på Jobindsats.dk, der indeholder tal for personer fra Ukraine med ophold efter særloven, herunder hvor mange der har tilmeldt sig jobnet, og hvor mange der har ansøgt om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse. Senere vil dataoverblikket også komme til at indeholde en opgørelse over beskæftigelse,” skriver Beskæftigelsesministeriet i et mailsvar.

Kender I til, hvilke jobs ukrainere har fået? Og ved I, hvilken uddannelsesmæssigbaggrund ukrainerne har?

”Beskæftigelsesministeriet har endnu ikke nok konkret data og viden, der gør at spørgsmålet fuldt ud kan besvares”.

Ministeriet oplyser, at 60 procent af personer fra Ukraine med opholdstilladelse efter særloven er over 18 år. Det oplyser ikke, hvor mange af de 60 procent som er over pensionsalderen. De fleste flygtninge fra Ukraine udgør børn, mødre og bedstemødre.   

 Hvor mange forventes at komme i arbejde, og i hvilke brancher? 

”Beskæftigelsesministeriet har ikke opsat nogen estimater for, hvor mange man forventer, der kommer i beskæftigelse eller inden for hvilken type af jobs”.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Zealand Sjællands Erhvervsakademi

REKTOR

Zealand Sjællands Erhvervsakademi

Nordic Genetic Resource Center

NordGen søger afdelingschef til genbanken

Nordic Genetic Resource Center

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?